Vandtræning i Back to Life-projektet i Aalborg.

MOTIV: Alle deltagerne – ramte såvel som pårørende – i højt humør til lørdagens vandtræning i Haraldslund Vand og Kulturhus.

THE BACK TO LIFE-PROJECT FRA AALBORG VISER ANDRE VEJE I REHABILITERINGEN

Sådan konkluderede en VIVE-rapport i 2017. Og sådan udtaler mange af deltagerne, hvoraf en del er hjerneskadede, det også på vores besøg i januar. Menneskene i The Back To Life Project arbejder med et anderledes mindset og i andre rammer, end man øjensynligt oplever det andre steder.

Bag The Back to Life Project står Mikkel Salling Holmgaard, 32 år. Mikkel blev selv skadet alvorligt af knivstik i halsen i 2006, 19 år gammel, der gjorde ham lam i venstre arm, skulder og nakke. Under sit rehabiliteringsforløb oplevede han flere ting, som han stod uforstående overfor, og som gik imod hans egne ønsker. Så Mikkel besluttede, at det ville han ændre på. Det skete først med frivilligt arbejde og senere i 2013 med stiftelsen af The Back To Life Project (i daglig tale og i denne artikel Back to Life. Red.) og senere projektet Vand Virker!

Vi mødte Mikkel Salling Holmgaard, ansatte, frivillige og en række deltagere i januar i Aalborg, hvor Back to Life har deres genoptræningsfaciliteter i og omkring Haraldslund Vand- og Kulturhus. Mikkel tager venligt imod og byder indenfor til interview.

FORSIGTIGHED OG BERØRINGSANGST

Vi indleder med en snak om de mennesker med en hjerneskade, som træner her nu eller tidligere har trænet her. Hvorfor kommer de?

– Vi har mange med hjerneskade, der går her nu. I morgen til vandtræning kommer vist 7-8. Jeg har jo mødt en hel del i de år, vi har kørt Back to Life. Jeg synes, at der på hjerneskadeområdet eksisterer en forsigtighed og berøringsangst med folk, der er kommet til skade. Det er naturligvis rigtig fint i starten af et genoptræningsforløb med en højt specialiseret indsats. Men på et tidspunkt begynder du at have brug for kvantitativ træning. Og du har brug for at brænde for det og ikke mindst at blive motiveret til det. Og det er noget af det, vi kan tilbyde hos os, og som vi har set, der er stort behov for.

– Vi er jo ikke her for at afløse fx Hammel Neurocenter. Det kunne vi ikke drømme om. Men vi synes, der er brug for noget andet efter gen- optræningsperioden på Hammel og lignende steder. Ja, noget andet end det kommunerne tilbyder. Det ved jeg, at flere af de højtspecialiserede steder også selv synes, der er behov for. Typisk kan kommunerne – enten selv eller via en privat behandler – tilbyde træning 2-3 dage om ugen afhængig af borgeren, højt sat. Og i meget begrænset tidsrum pr. gang. Og det er ikke godt nok, hvis man skal opnå større resultater – ifølge vores opfattelse.

ET AKTIVT PRODUKT

Mikkel nævner, at de melder tydeligt ud, at deres tilbud er et ’aktivt produkt’ – at de kræver noget af deltagerne. Folk, der ikke vil det, falder typisk fra hen ad vejen eller kommer ikke her.

– Vi siger, at hvis du vil indgå i et målrettet forløb hos os, skal du som minimum gerne kunne træne her fire gange om ugen, og de andre dage derhjemme, for ellers kan du lige så godt være i et kommunalt tilbud. Vi har dog åbne træninger 2-3 dage om ugen, hvor alle kan komme, så man kan supplere op her, hvis man er i træning i ens kommune eller hos en privat behandler. Eller kun har energi til at træne én gang om ugen.

Til spørgsmålet om, hvordan han selv bedømmer deres faglige niveau, siger Mikkel:

– Jeg tror ikke, at vores fysioterapeuter er fagligt dygtigere end andre steder. Vi har bare folk til træning i længere tid og er meget mere motiveret, fordi vi arbejder i nogle andre rammer og ikke hele tiden skal indrapportere. Vi bruger al vores tid på at hjælpe folk – meget lidt på rapportering. Og en videooptagelse suppleret med samtale siger jo også ligeså meget, som et stykke papir i kodesprog, som familien ikke forstår.

BREMSET I AT VILLE TRÆNE MERE

Mikkel forstår ikke den holdning, der, som han siger, har eksisteret i vel 25 år på genoptræningsfronten, og som han også selv er blevet mødt med flere forskellige steder: at det ikke kan lade sig gøre for dig at blive bedre ved mere træning. Selv følte han sig bremset i at ville træne mere. Og det samme hører han flere af dem sige, som kommer i Back to Life.

– Hvorfor siger man ikke ”prøv at arbejde hårdt”? Det er langsomt gået op for mig, at det er fordi, man ikke har produktet til at imødekomme det. ”Det var måske derfor, at jeg og andre fik den besked fra lægerne, at ”der er ikke mere, der kan gøres for dig!”, fordi lægerne er klar over, hvad vi kommer ud til. Måske mener de ikke altid, at der er en fysisk begrænsning hos én som skadet, men at tilbuddene ikke er til stede? Så hvis en person har lysten til at lægge en ekstra træningsindsats for at opnå fysiske fremskridt, og dermed en langt bedre livskvalitet, vil jeg ikke være den, der står i vejen for, at man kan få lov til det.

– Vi synes derimod, at det er langt mere interessant at lægge ansvaret mere over den ramte og sige: Vi har her nogle rammer, du kan bruge, lige så meget du vil. Lad os så se, hvor meget du vil og kan træne, og hvor langt du så vil komme. Vi skal nok hjælpe dig, alt det vi kan – også nogle gange komme og træne dig derhjemme.

PARADOKS I GENOPTRÆNINGEN

Mikkel tror grundlæggende på, at mennesker med hjerneskade ikke får god nok genoptræning, fordi vi ikke har ressourcerne til dem. Men det man så gør over for dem, som gerne vil træne mere, er, at man bruger det, at de er hjerneskadet, mod dem. Man siger til de ramte, at de ikke må træne så meget med, at de ikke kan holde til det. Det har Mikkel flere eksempler på.

– Det er faktisk alle, vi har med en hjerneskade, der ikke får lov til at træne nok. Enten fordi kommunen ikke har ressourcerne, eller de siger til borgeren, at det kan denne ikke holde til. Vi har aldrig haft en, der har fået en overbelastningsskade her hos os. Der er aldrig nogen, der har fået det dårligere, end da de startede. Det er en direkte løgn, at man ikke kan holde til genoptræning hver dag, hvis man har en hjerneskade. Ellers havde man jo heller ikke Hammel, Østerskoven, Vejlefjord, Brønderslev og andre steder, hvor man træner hver dag.

Så for Mikkel er det lidt paradoksalt, at når man kommer fra det regionale til det kommunale tilbud, er beskeden ofte, at man ikke vil kunne holde til ret megen genoptræning. Dermed kan man ende med at restituere meget mere end nødvendigt. Og med det opstår risikoen for at isolere sig mere. Fordi familie og venner typisk er på arbejde, studie eller i skole.

– Her hos os kommer man ud og er i et fælleskab, samtidig med at man kan træne det, man magter den pågældende dag. Vi ser nogle, der træner for eksempel 25 minutter, bliver trætte og kører hjem, men så kommer igen senere. Vi kan lave et format, som kan passe til den enkelte. Og så kan de også have deres pårørende med på nogle tidspunkter. For eksempel i vandtræningen.

– I vores forsøgsprojekt med Aalborg Kommune i 2018, hvor der kom 10 personer med alle mulige skader, også hjerneskader, var de her i 4-5 timer hver dag. Nogle var 70 år og en tæt på 80 år. Ja, de blev trætte, men fik så en kop kaffe og et hvil, inden de gik i gang igen. Hjerneskadetræthed betyder ikke, at man kun kan træne en gang om dagen.

BEHOV FOR ÆNDRING

Men det er også en mentalitetsændring, der er brug for, siger Mikkel. Det er ikke kun ’systemets skyld’. Han mener, at der er mange, der sidder i en kørestol og siger, de gerne vil op og gå igen. Men de venter så på, at andre vil klare det for dem, at det ikke må komme til at gøre ondt, og at de skal sove godt hver nat. Med den tro rejser man sig ikke.

– 95% af mit job er det mentale arbejde. At lade folk forstå, hvad det her går ud på fra starten. Og ideen bag det her er, at vi har fjernet nogle forhindringer i genoptræningen – økonomien, indsatsen og motivationen. For det er her, hvor det ofte går galt i genoptræningen; du har ikke råd, træner ikke nok og kan ikke holde din motivation. Hos os betaler du med din indsats, og vi skal nok sørge for motivationen.

Mikkel ser desværre også, at nogle mennesker er fanget i eller fokuserer mere på, at det kan påvirke deres mulighed for at få en (måske) højere erstatning, hvis de giver udtryk for ikke at kunne så meget. Og han forstår også godt dem ude i kommunerne, der ikke vil bevilge penge til en person, der ikke ’gider’. Men sådan skal det jo ikke være, siger han.

UBEGRÆNSET GENOPTRÆNING UDEN EGENBETALING

Det er det produkt eller tilbud, som Back to Life ønsker at tilbyde. At de bliver et alternativt produkt, som kommunerne tager ind i deres vurdering af, hvad der er det rigtige genoptræningstilbud til deres borgere.

– Vi har her et tilbud, som de mennesker, der er med i det, er rigtig glade for. De føler, at de er heldige. Jeg har fået 400 henvendelser på 4 måneder fra folk, der gerne vil på intensivt genoptræningsforløb hos os.

Også fra folk, der gerne selv vil betale. Så det, vi tilbyder, ér efterspurgt. Mikkel oplyser, at de har rigeligt med pladser, og at de følger med den efterspørgsel, der er, og ikke direkte har måttet afvise nogle endnu.

– Hos nogle kommuner ser vi, at hvis bare vi løber forrest og viser, at der er forbedringspotentiale hos en person, vil de gerne investere mere i den person. Det kan så godt ske, at kommunen derefter tilbyder borgeren mere træning i kommunens regi.
Back to Life har fire lejligheder tæt på deres center, hvor personale og personer i genoptræningsforløb samt eventuelle pårørende kan bo i en periode under deres genoptræning.

– Det er også det, der er lidt revolutionerende, at vi faktisk kan tilbyde 24 timers adgang til fysio- og ergoterapi i forbindelse med indlogering.

ET PROBLEMBARN I KLASSEN ELLER NYTÆNKNING

Det er tidligere fondsstøttemidler, der har gjort det muligt at drive Back to Life, men på indtægtssiden er der også kommet penge fra kommuner, der har sendt borgere hertil. Back to Life har indtil sidste år også haft en aftale med Aalborg kommune, men efter en længere polemik endte det ikke med en ny aftale. Og ifølge Mikkel ”er det grotesk”, da de var stillet en ny 5-årig aftale i udsigt, og på Back to Lifes Facebook-side kunne man den 30. januar i år læse følgende opslag:

– “Nej, tak. Vi vil ikke have over 700 kr. i timen (det er, hvad Aalborg kommune vil betale men med visse betingelser. Red.), når vores ydelse/ tilbud koster 250 kr. i døgnet. Vi er ikke til salg. For lidt under et års tid siden, så alt spændende ud. Vi var lovet en lang kontrakt med Aalborg Kommune, og visionen var tydelig: Vi skulle skabe et kraftcenter for lokal og landsdækkende genoptræning i hjertet af Aalborg. Borgmesteren, rådmændene og regionen bakkede op. Medier, fonde, foreninger og private virksomheder ligeså. Men så skete der noget …

Vi gav os til at regne på, hvad dette center ville koste at drive, og det var simpelthen umuligt at komme bare i nærheden af de nuværende priser på genoptræningsområdet. Vi lå langt UNDER. Det tænkte vi naturligvis var en skøn nyhed her midt i landsdækkende sparetider på ældre, syge, tilskadekomne, folk på flugt og meget mere. Men det, at vi var billige, var åbenbart ikke en god ting. Med det samme vi sagde vores priser højt, så var al politisk opbakning væk. Fonde forsvandt, og medierne blev meget stille.

Vi er heldigvis ikke til salg, og vi har takket pænt nej til tilbuddet. Det betyder nu også endegyldigt, at vi forlader Aalborg by. Vi har haft nogle helt igennem fantastiske år, men vi glæder os også enormt meget til at kigge fremad. Vi oplever, at en del kommuner, foreninger og private aktører ser vores tilstedeværelse som et problem, men vi oplever også kommuner, borgere og lignende, der finder os meget interessante.

Vi vil bare gerne have lov at lave en helt almindelig, sund virksomhed, der hjælper mennesker bedst muligt og ikke tager flere af borgernes skattekroner, end det koster. Vi vil bare gerne tilbyde UBEGRÆNSET GENOPTRÆNING UDEN EGENBETALING. Vi er slet ikke så farlige, som vi ser ud. Vi er bare sådan nogle nye spillere på markedet, der gerne vil borgerne det allerbedste.
Os skal der også være plads til.”

HVAD VIL FREMTIDEN BRINGE?

Så når vi afslutningsvist taler om fremtiden for Back to Life, svarer Mik- kel, at der forhandles med en række andre kommuner – både i Jylland og på Fyn/Sjælland. Mere kan han ikke sige p.t. Jo, at der er givet en stor donation fra Lions Club Aarhus til opstart af en afdeling i Aarhus-området.

Spørgsmålene er således flere: Vil projektet få en ny hjemkommune – og i sin nuværende form? Vil der alligevel kunne findes en løsning, så de borgere, der er tilknyttet projektet i dag i Aalborg, kan fortsætte her? Og kan nogle kommuner tænkes at lære noget af det, der er startet op af Back to Life og opbygge deres eget tilbud?

Hvem er deltagerne, hvorfor er de her, og hvad mener de om Back to Life?

Vi har været med under fredagens og lørdagens træninger og talt med nogle af deltagerne og enkelte pårørende. Om deres erfaringer i Back to Life.

KIM – RAMT AF EN HJERNEBLØDNING

Kim Knudsen, 58 år, er fra Låsby ved Silkeborg. Kim har været til træning siden klokken 10 i dag fredag. Først i motionscenteret, så hvile og derefter til vandtræning. Men hvorfor er han her?

– Jeg får en hjerneblødning i november 2017. Jeg er alene hjemme, da jeg uden varsel falder om på badeværelset. Det varer nogle timer, inden jeg får hjælp.

JO MERE TRÆNING, JO BEDRE

Kim køres på Århus Sygehus, hvor de konstaterer en blødning i højre side. Kim opereres. Han kan tale og huske visse ting, men den venstre side af kroppen er ramt. Han er indlagt tre uger, hvor han trænes af både fysio- og ergoterapeuter. Men Kim er i kørestol, da han udskrives til Hammel Neurocenter til genoptræning måneden efter.

– De er virkelig fagligt kompetente på Hammel. De får mig op af kørestolen. Jeg træner bl.a i varmtvandsbassin og i en gangrobot – intensivt med fysio- og ergoterapeut hver dag. Og i weekenden. ”Jo mere træning, jo bedre bliver du”, siger de.

Så Kim går selv – uden brug af hjælpemiddel, da han udskrives til eget hjem. Skanderborg kommune tilbyder derefter Kim fysioterapi på Neuroklinikken i Århus 4 gange om ugen plus 1 gang ugentligt ergoterapi derhjemme.

– Det giver fremgang, men ergo- og fysioterapeuterne får ikke trænet min venstre arm nok.

I dag træner Kim så en time om ugen hos en privat fysioterapeut, som ikke har kendskab til neurologisk genoptræning. Og er på et hold, hvor han meget af tiden selv træner med egne øvelser.

– Det giver fremgang, men ergo- og fysioterapeuterne får ikke trænet min venstre arm nok.
I dag træner Kim så en time om ugen hos en privat fysioterapeut, som ikke har kendskab til neurologisk genoptræning. Og er på et hold, hvor han meget af tiden selv træner med egne øvelser.

UBEGRÆNSET TRÆNING

Kim taler med Mikkel Holmgaard, og siger ”ja” til træningstilbuddet hos Back to Life. Kim har kun været her 2 gange 2 dage, men både han og hustruen, Jette, er positive.

– Sidste uge trænede Kim mange timer og fik megen støtte af terapeuterne, ja – så han kan bøje og strække venstre arm mere nu, siger Jette.

– Ja, første gang trænede jeg også ben og balance med svømmefødder på i varmtvandsbassinet. Og jeg var flere gange i motionscenteret. Jeg er positivt overrasket over det, de tilbyder mig her træningsmæssigt. Det giver virkelig noget, tilføjer Kim.

Kim snupper endnu en træningsrunde i motionscenteret. Så kører han og Jette til den lånte lejlighed for at hvile. For der er træning af Kims arm kl. 18.

MATILDE – DELTAGER OG NU FRIVILLIG

Matilde Skibelund Nielsen er 37 år, bor i Aalborg, hvor hun læser til fysioterapeut. En dag i oktober 2016, lige efter Matilde er startet på sin uddannelse, går et af de blodkar, der fører blod op til hjernen, i stykker inden i. Matilde indlægges på Ålborg Sygehus. Tre uger senere brister et andet blodkar. Matilde ender på Århus Sygehus til eventuel operation. Det sker ikke, og hun kommer på Brønderslev til genoptræning. En neurolog udtaler her, at Matilde ikke er skadet kognitivt. Skaderne er størst motorisk. Hun har ingen balance – kan ikke gå

JEG MÅ GØRE NOGET SELV

Matilde håndterer den svære situation ved at beslutte, at hun selv må gøre noget for at blive bedre. Og vil lære af det. Så på Brønderslev spørger hun om ALT under genoptræningen.

– De er sindssygt dygtige til at udnytte ting, jeg har med mig, i deres træning. Ting, der ligger lagret i min hjerne. Ting, jeg har trænet i mange år – min dans, som jeg har levet af, siden jeg er 17 år. Det finder de så øvelser til – som virker. Det fascinerer mig. Og så må jeg gerne træne flere gange hver dag – med hvile indimellem.

Matilde kommer hjem og starter i kommunal genoptræning i december 2016. Hun får to timer om ugen med en fysioterapeut og en time om ugen med en ergoterapeut. I omkring tre uger. Kommunens mål er, at Matilde kan gå 30 minutter på et gå-bånd. Hun vil dog selv meget mere.

ET FOREDRAG OM BACK TO LIFE

Matilde hører Mikkel Holmgaard i et foredrag om Back to Life på skolen, tre uger inden hun bliver ramt og tænker: Dér kan jeg godt tænke mig at være frivillig. Så hun skriver en ansøgning. ”Kontakt mig om tre uger”, skriver Mikkel tilbage. Det sker så ikke.

Matilde kontakter derimod Mikkel, da hun er startet til genoptræning i kommunen og forklarer situationen. Han siger, at de jo er et supplement til den kommunale genoptræning, så kom med i Vand virker! Det gør hun i januar 2017.

– Jeg går afsindigt meget i bassinet, får trænet min balance og får hjælp fra de frivillige til at gøre det sværere og mere optimalt. Jeg går også selv ture udenfor og træner øvelser fra min dans. Men kommunens fysioterapeut mener, at jeg gør for meget – prøver at tale mig fra at træne mere – og siger, at ”jeg er ramt på accepten”. Jeg har læst om forskning indenfor hjerneskader, at man opnår mest fysisk udbytte af genoptræningen det første år. Så det tør jeg ikke miste.

Matilde fortæller, at de i Back to Life får hende op og stå på et paddle board – på Limfjorden!

– Det er meget det, som personerne omkring projektet kan. De kan skabe en større tro på egne evner. Og så tilbyder de hjælp til andet i ens liv end træningen. Der er så mange mennesker, der kan bruge, at der lægges noget ekstra tid i dem. Og stedet her adskiller sig ved, at der er tid. Og at man ser det hele menneske og ser mennesket, som mennesket gerne selv vil ses. Her får du lov til at drømme, om hvad du vil nå. Og dine sejre fejres. Vi hepper, hjælper og inspirerer hinanden til fremgang. Det skaber et utroligt sammenhold på tværs af skader og alder.

Matilde mangler kun to år af sin fysioterapeutuddannelse og fungerer i dag som frivillig i Back to Life.

HANS – GIK SELV OP I FLYVEREN

En af de friske deltagere på holdet er Hans Verner Ingvardsen, 71, fra Brønderslev. Han fik en hjerneblødning i januar 2018, hvor han faldt om på badeværelset. Hans er ramt mest i venstre side.

Hans har gået til Vand Virker! siden juni 2018. Efter genoptræning i 5 måneder på Brønderslev, kommer han i kommunal genoptræning.

– Men det dur ikke. Min træner skriver, at jeg aldrig kommer til at gå, og så får jeg tildelt en el-kørestol. Det vil jeg jo ikke finde mig i. På Brønderslev kommer jeg op at gå – støttet af en ’talerstol’. Men det er hos Back to Life til deres vandtræning, at jeg kommer til at gå selv. Det starter derovre på den trappe – op og ned i vandet masser af gange.
Hans ville sidste efterår med på Back to Lifes træningstur til Spanien, men Mikkel Holmager spørger, hvordan han vil komme ombord på flyet i kørestol. Jeg vil gå derop, svarer han!

– Og det gjorde jeg! Det blev videofilmet, og klippet gik viralt og er vist 80.000 gange på LinkedIn og Facebook. Mange har sagt til mig, at det er et mirakel. Det er det også.

Hans’ ven, Rudolf, bryder ind og siger:

– 80% af miraklet er inde i hovedet. Det er den vilje, Hans har. Og den har fået lov til at blomstre her. Al den hjælp og frihed, der er her i træningen. Det er ikke helt på samme måde andre steder.

Hans fortæller også, at både fysio- og ergoterapeut kommer hjem til ham en gang om ugen for at træne. Det er utrolig flot, som han siger.

RUDOLF – KOMBINATIONEN VIRKER

Rudolf Jensen, 66 år og fra Hadsten, bliver ramt af en JC-virus i hjernen. Rudolf sidder i kørestol til udgangen af 2016. På Hammel Neurocenter siger de, at det ikke bliver anderledes med ham, fordi det er en progressiv sygdom.

– Da jeg starter her til vandtræning i februar 2018, kan jeg lige gå ned i vandet og op igen. 10 måneder senere går jeg 338 meter i en gangtest i Randers, hvor jeg får træning hos en fysioterapeut. Så det er kombinationen – her og i Randers – der har virket for mig.

LISBETH – GÅR SELV NED I VANDET

Lisbeth Sørensen får en hjerneblødning i april 2016. Hun har gået her i 3-4 måneder, og som Lisbeths mand, Jan, siger:

– Lisbeth er godt på vej. Herude er der sket noget. Fra at blive kørt ind i kørestol, går Lisbeth nu selv ind i hallen og endda ned og op ad trapperne til bassinet. Og de ansatte gør forskellen. De har et gåpåmod uden lige og ved, hvordan de skal tackle deltagerne. I kommunen træner hun 2 gange 20 minutter om ugen hos en fysioterapeut. Herude kan hun jo træne mere – og i vand.

Lisbeth fortæller, at deres søn har optaget video af hendes træning her. Den vil Jan bruge over for kommunen som dokumentation på, hvad hun nu kan.

JØRN – SEN GENOPTRÆNING BETYDER NOGET

Jørn Sørensen, 63 år, får en hjerneskade for 5 år siden og er fuldstændig lam i venstre side. Jørn har gået til vandtræning siden marts 2018 – både onsdag og lørdag. Han har også sin kone med.

– Den fysioterapitræning, jeg får i kommunen, rækker ikke. Og sen genoptræning betyder noget. Det kan jeg også se på de andre, der kommer her. De gør fremskridt ligesom jeg. Pigerne kan godt være hårde ved os i træningen, og det skal de være. Men de er også søde.

Jørn skal videre med træningen i bassinet, men han har ikke et fast antal gange frem og tilbage, han skal nå. Men på et eller andet tidspunkt kører jeg nok træt, siger han med et smil.

VIVE-RAPPORTEN

OM VIVE:

VIVE leverer viden, der bidrager til at udvikle velfærds- samfundet og den offentlige sektor. VIVE er en uafhængig statslig institution under Økonomi- og Indenrigsministeriet.

KORT FRA RAPPORTEN

VIVE har på opdrag for Back to Life i 2017 foretaget en evalu- ering af rehabiliteringstilbuddet, bl.a. projektets indsatser og metoder, effekter, og diskuteret muligheder og betingelser for indsatsens udbredelse. Her et udpluk fra forord og konklusion: VIVE omtaler projektet som ”rammer en nerve i tiden” og ”matcher et politisk fokus på inddragelse af civilsamfundet og potentiale i samskabelse og samarbejde”. At ”projektet står uden for det etablerede system, hvilket på en og samme tid er dets styrke og dets svaghed”. Og måske ”kan de eksisterende rehabiliteringstilbud lade sig inspirere af Back to Life’s arbejde”. Og som vel det vigtigste – at projektet hos deltagerne udgør ”et efterspurgt og rost supplement til det offentlige (tilbud. Red.)”

Læs hele rapporten på vive.dk. Skriv ’Back to Life’ i sidens søgefelt.

Artiklen er fra Hjerneskadeforeningens medlemsblad Hjerneskadet #01 – 2019

Tekst og foto: Per Baltzersen Knudsen, Hjerneskadeforeningen

Besøg også disse sider …

Viden om hjernen og hjerneskader

Om hjernen, symptomer, årsager, konsekvenser, genoptræning, statistik m.m.

Rådgivning – Motiv: Baghovedet er mørkhåret, korthåret kvinde som taler i telefon

Rådgivning og rettigheder

Om foreningens rådgivning, mødet med systemet, økonomi, dine rettigheder og muligheder m.m.

Forum for Yngre Ramte, FYR. Motiv: En gruppe bare fødder i en cirkel på grønt græs

Mød ligesindede

Om foreningens netværksgrupper og andre muligheder for at få den vigtige kontakt med ligesindede m.m.