For privacy reasons YouTube needs your permission to be loaded. For more details, please see our Persondatapolitik.
I Accept

Videoklippets indholdINDHOLD: Rikke-Line forklarer synsforstyrrelsen hemianopsi ud fra sine egne oplevelser.

Over 60% som får erhvervet hjerneskade får også en synsforstyrrelse 

Cirka 85% af alt det vi opfatter fra verden omkring os, kommer fra synssansen. Derfor opfatter vi synet som en ekstremt vigtig sans, og derfor har det store konsekvenser hvis du bliver ramt på synet. Og det gør mange. Faktisk anslår man at 6-7 ud at 10 hjerneskaderamte får en eller anden form for synsnedsættelse eller -forstyrrelse.

Det sker især når hjernens bagerste del, nakkelappen, bliver beskadiget, eksempelvis i et trafikuheld eller en sportsulykke. Blandt andet derfor er synsforstyrrelser almindelige ved milde traumer og hjernerystelse. Kigger man på hjernens opbygning, overrasker det ikke at synsfunktionen er udsat i forbindelse med et fald eller slag. Hele den store nakkelap er nemlig optaget af at opfange og fortolke de indtryk der kommer fra øjnene.

Alligevel kan synsforstyrrelser være ganske oversete i rehabiliteringsfasen. Det er langt fra alle som får deres syn testet, på trods af at de har fået en hjerneskade. Og det er – måske overraskende – langt fra alle som selv opdager at deres synsfelt er beskadiget.

Det er heller ikke ualmindeligt at personer omkring den ramte, såvel familie som terapeuter, plejepersonale og andre fagpersoner, ikke opdager synsskade og derfor heller ikke kan hjælpe med at kompensere for den. 

Hvad betyder det når synsfeltet beskadiges?

Når synet svigter efter en hjerneskade, kan det skabe betydelige problemer. Orienteringsevnen bliver naturligvis ramt hvis der opstår blinde områder, men også balance og afstandsbedømmelse påvirkes. Det kan betyde, at den ramte går ind i dørkarme, ikke længere kan gå på trapper, ikke kan læse eller hælder kaffen ved siden af koppen.

Det kan også påvirke læseevnen, fordi det bliver sværere at orientere sig i en tekst, for eksempel at finde begyndelsen på næste linje. Om du har synsforstyrrelser og eventuelt hvilken slags, er desuden afgørende for, om du må fortsætte med at køre bil efter skaden.

Se herunder hvis du vil vide mere om de forskellige former for synsfeltskade som findes.

Lyt til Hjernecast om syn og hjerneskade med neurooptometrist Maria Beadle

Tryk på play for at høre podcasten

Gode råd når synet er forstyrret

Hverdagen påvirkes naturligvis, når synet eller synsopfattelsen er beskadiget. Det kan derfor være nødvendigt at ændre på de måder, du ellers har gjort tingene på. Vi har samlet nogle forskellige råd, der kan hjælpe lidt i dagligdagen.

GODT LYS

Lyset har meget at gøre med, hvordan vi ser og opfatter omgivelserne. Generelt har de fleste af os alt for lidt lys i hjemmet, så en begyndelse er at sætte normalt lys op. Senere kan du tilføje ekstra lys efter behov.

OVERSKUELIGHED

Mange af os er glade for at fylde vores hjem op med ting, der ikke alle sammen er lige nødvendige. Når synet svigter, er det en god ide at få fjernet de ting, du ikke bruger. Få det enten helt ud eller pak det væk i skuffer og skabe.

FORUDSIGELIGHED

Det er vigtigt, at den du kan regne med, hvor tingene står. Trækker du en stol ud, så sæt den på plads igen. Sørg for at skabe og skuffer er lukkede. Sørg for der ikke ligger ting på gulvet. Overvej i øvrigt også at fjerne løse tæpper. Bor du sammen med andre, skal din familie selvfølgelig også få gjort det til en vane.

KONTRASTER

Kontraster er godt for øjnene. Lav afmærkninger efter behov, for eksempel kanter med isoleringstape på trin, trapper og andet. Et glas med vand kan være svært at se på bordet, men det hjælper at lægge et stykke køkkenrulle under. Prøv også at bruge en dækkeserviet i en kraftig farve (men ensfarvet) som underlag, eller brug service i farver. Også på papir er det en god ide er der er kontrast mellem tekst og baggrund.

GENTAGELSE

Gentagelse er – som forudsigelighed – meget vigtigt. På fremmede steder er det næsten umuligt, men i hjemmet og lokalområdet kan gentagelser hjælpe. Gå de samme ture i dit nærområde igen og igen så du får dannet et indre kort.

TYDELIGHED

Forstyrrelser i og nedsættelse af synet gør, at meget bliver sværere at opfange. Fortæl dine nærmeste – og også din sagsbehandler – at du har brug for at de er tydelige og konkrete. Sig hvis du har brug for at de er mere beskrivende når de taler, og bedre til at fortælle hvordan de har det for det er ikke sikkert du kan opfange det af dig selv.

BERØRING

Hænder kan opveje en stor del af synet. Som ramt kan du bruge hænderne meget mere end før – til at orientere dig, finde ting, bedømme afstand med mere. Lær dig selv at føle efter fysisk.

ØVELSE

Et erhvervet synshandicap skal man lære at leve med – og det kræver tid og øvelse. Eksperimentér og øv dig – gerne sammen med dine nærmeste. Prøv for eksempel at gå lidt længere væk fra en genstand for at få lidt mere med i synsfeltet eller dreje hovedet en smule. Pårørende og fagpersoner kan hjælpe ved at flytte ting ind i synsfeltet. Find en teknik til at bevare overblikket, når du læser. En metode kan være med fingeren at følge samme linje tilbage til start, inden du hopper en linje ned.

Søg hjælp

Kontakt fagpersoner hvis du oplever problemer med synet, for eksempel en neurooptometrist. Du burde blive hjulpet videre hvis du taler om dine synsoplevelser med din egen læge, øjenlæge, optiker, ergoterapeut eller hjerneskadekoordinator.

Eksempler på synsfelttab

Langt fra alle synsforstyrrelser i forbindelse med en hjerneskade har egentlig noget med øjnene at gøre. Ofte er det hjernens måde at forstå og bearbejde det, som øjet ser, som er blevet beskadiget. Nogle forstyrrelser, for eksempel neglekt, vil hos nogle gå i sig selv med tiden, mens andre forstyrrelser er varige.

NEGLEKT

Når den halve del af verden er væk, altså ikke bliver opfattet, taler man om neglekt, det vil sige, at den ramte ignorerer den ene side, oftest den venstre. Eksempler på neglekt er, når den ramte ikke kan finde begyndelsen af linjerne under læsning, kun spiser maden på den ene side af tallerkenen eller kun barberer sig i den ene side af ansigtet. Ved neglekt ses også tit, at den ramte ikke er klar over den manglende opmærksomhed til venstre.

HEMIANOPSI

Når halvdelen af synsfeltet er forsvundet for begge øjnes vedkommende. Det betyder, at den ramtes synsfelt indskrænkes betragteligt i den ene side, sådan at hvis den ramte kigger ligeud, ser personen ikke det som er til den ene side.

KVADRANTANOPSI

Når en fjerdedel af synsfeltet er forsvundet, og der er udfald for et ”kvadrant” af synsfeltet, for eksempel nederste fjerdedel af venstre side.

SIMULTAN AGNOSI

Når man har svært ved at opfatte, det man ser, som en helhed, og kun opfatte een ting ad gangen. For eksempel hvis der på et bord ligger en tandbørste, en tube tandpasta og en neglefil – så vil den ramte kun se den ene ting og ignorere de to andre. Agnosi skyldes, at hjernens evne til at opfatte og sammenkoble sanseindtryk er blevet skadet.

VISUEL AGNOSI

Når man godt kan se en genstand, men ikke kan identificere den som en helhed. Det er ikke muligt for den ramte at genkende for eksempel en tandbørste ved at se den, mens personen øjeblikkeligt genkender tandbørsten ved at røre ved den.

OPTISK ATAKSI

Når man ikke kan udføre handlinger, der er afhængige af synet, for eksempel gribe en bold, skrive et brev eller samle tandbørsten op fra bordet. Den optiske ataksi giver også problemer med at bedømme afstande.

Rettigheder når man har et synshandicap

Ifølge Bekendtgørelse af lov om social service (også kaldet Serviceloven) har blinde og svagsynede en række rettigheder til støtte i det daglige. Det drejer sig blandt andet om ret til gratis rådgivning, ret til ledsagelse (15 timer om måneden) samt eventuel ret til rehabilitering, dækning af merudgifter, hjemmehjælp og støtte til hjælpemidler. Man kan altid henvende sig til IBOS’ socialrådgi-vere og få vejledning i, hvad man kan forvente at få støtte til af kommunen i forhold til Serviceloven, og hvad man kan gøre rent praktisk. Blinde og stærkt svagsynede har i nogle tilfælde særlige rettigheder i forhold til seende. Det drejer sig blandt andet om rabat på togrejser, moms- og licensfritagelse, gratis adgang for ledsager, fritagelse for at trække nummer i køsystemer på posthuse mm.

Kilde: Institut for Blinde og Svagsynede

Lyt til Hjernecast om træning med Z-Health, herunder synstræning

Tryk på play for at høre podcasten

Artikler om syn og hjerneskade

Mig og min synsfeltskade

En personlig fortælling om at leve med en synsforstyrrelse

Hvis synet bliver beskadiget

Om at finde en plads på arbejdsmarkedet på trods af synsvanskeligheder.

Besøg også disse sider …

Viden om hjernen og hjerneskader

Om hjernen, symptomer, årsager, konsekvenser, genoptræning, statistik m.m.

Rådgivning – Motiv: Baghovedet er mørkhåret, korthåret kvinde som taler i telefon

Rådgivning og rettigheder

Om foreningens rådgivning, mødet med systemet, økonomi, dine rettigheder og muligheder m.m.

Forum for Yngre Ramte, FYR. Motiv: En gruppe bare fødder i en cirkel på grønt græs

Mød ligesindede

Om foreningens netværksgrupper og andre muligheder for at få den vigtige kontakt med ligesindede m.m.