Få en bisidder

Vores bisiddere er frivillige som kender til hjerneskadeområdet og brænder for at hjælpe Hjerneskadeforeningens medlemmer. De frivillige bisiddere kan tage med til møder i for eksempel kommunen og på hospitalet. De frivillige er ikke uddannede socialrådgiver, men alene trænede bisiddere som indgår i et netværk hvor de deler erfaringer med hinanden. At have en bisidder ved din side gør at du føler dig mere tryg i samtalen.

Hvad kan bisidderen?

En bisidders primære formål er at støtte dig i at få fremlagt din egen dagsorden samt at sikre at du forstår hvad der bliver sagt og aftalt til mødet. Typisk vil denne også tage notater under mødet, så du bagefter har bedre muligheder for at huske hvad der blev sagt og aftalt.

Hvad kan bisidderen ikke?

Bisidderen kan ikke agere som partsrepræsentant og har ikke ret til at forhandle, drøfte eller træffe beslutninger på dine vegne.

Hvordan får du en bisidder med?

Vores frivillige bisiddere sidder rundt om i landets lokalafdelinger. Du kan kontakte din lokalafdeling direkte, eller du kan kontakte en af vores socialrådgivere hvis du har brug for en bisidder til et vigtigt møde. Vi kan ikke love at vi har en bisidder til rådighed når du har dit møde, men vi lover at gøre vores bedste for at finde en der kan hjælpe dig.

Hvad koster det at få en bisidder fra Hjerneskadeforeningen?

De lokale bisiddere arbejder frivilligt, så det er naturligvis gratis for dig at få en bisidder med. Vær dog opmærksom på at denne må bede dig om kørepenge efter statens lave takst i forbindelse med bisidderopgaver.​

Der findes mange organisationer som tilbyder bisidderhjælp, så overvej også om andre organisationer kan være relevante at spørge. Nogle steder er gives bisidderhjælp gratis af frivillige, andre stede er det en ydelse du skal betale for, så se dig omkring. Søg også lokalt da der kan være hjælp at hente i lokale frivilligcentre og lignende.

Ved dialogmøde hvis du har klaget til Styrelsen for Patientklager

Danske Patienter tilbyder en gratis bisidder til patienter som har klaget til Styrelsen for Patientklager og derfor er blevet indkaldt til dialogmøde.

Læs mere om muligheden >

Ved børnesamtaler i kommunen/Statsforvaltningen.

Børns Vilkår tilbyder en bisidder til børn og unge som skal til børnesamtale i kommunen eller mødes med Statsforvaltningen.

Læs mere om muligheden >

Indhold: Malene Sønderskov fortæller om hvad en bisidder er. Videoen er produceret af Center for Frivilligt Socialt Arbejde.

Alle kan i princippet fungere som bisidder. Du kan derfor godt få et familiemedlem, en ven eller en kollega som du er tryg ved, til at være bisidder ved dit møde. Du kan også vælge en bekendt som har en faglig baggrund og/eller særlig indsigt i hjerneskade.

Din bisidder må deltage i mødet og må tale med både dig og din sagsbehandler. Det er suverænt dig der bestemmer hvor meget din bisidder må sige – ikke sagsbehandleren. Det kan dog være en god ide hvis du på forhånd fortæller sagsbehandleren at du har en bisidder med.

Du kan vælge at din bisidder kun må lytte og skrive ned. Det gør at du efter mødet har en at tale med om hvad der blev sagt.

Du har altid ret til at tage en bisidder med til møder som kommunen indkalder dig til.

Bemærk at der er forskel på en bisidder og en partsrepræsentant. En bisidder må ikke forhandle, drøfte eller træffe beslutninger på dine vegne.

Hvad er en bisidder?

En bisidder deltager i mødet som din støtte. Denne kan hjælpe dig med at få stillet de relevante spørgsmål, huske hvad du vil fortælle og tage noter. Bisidderen kan efter samtalen tale med dig om mødet og hjælpe dig med at få overblik over hvad der blev sagt og besluttet. Du vælger selv din bisidder. Bisidderen behøver ikke have en fagligt relevant baggrund.

Hvad er en partsrepræsentant?

En partsrepræsentant tager sig af dine interesser i din sag i kommunen. Vedkommende kan deltage i møder på dine vegne, altså uden at du selv er til stede. Kommunen kan dog i nogle situationer kræve at du selv medvirker. Det kan eksempelvis være til et rehabiliteringsteammøde hvor der er behov for at du møder personligt. Du vælger selv din partsrepræsentant, eksempelvis én fra din fagforening eller en anden, som du har tillid til. I princippet kan alle være partsrepræsentant, men vi anbefaler at du bruger en sagkyndig, for eksempel en advokat, revisor eller socialrådgiver.

Retten til at lade sig repræsentere eller bistå af andre finder du i Forvaltningsloven, § 8

§ 8. Den, der er part i en sag, kan på ethvert tidspunkt af sagens behandling lade sig repræsentere eller bistå af andre. Myndigheden kan dog kræve, at parten medvirker personligt, når det er af betydning for sagens afgørelse.

Stk. 2. Bestemmelsen i stk. 1, 1. pkt., gælder ikke, hvis partens interesse i at kunne lade sig repræsentere eller bistå findes at burde vige for væsentlige hensyn til offentlige eller private interesser, eller hvor andet er fastsat ved lov.

Kontakt. Motiv: lyserød kuvert

Kontakt og åbningstider

Her finder du kontaktinfo til socialrådgiverne samt åbningstider for telefonrådgivningen. Ud over den landsdækkende telefonrådgivning har vi lokale rådgivere i Aarhus og Odense.

Læs mere >

Lokalafdelinger. Motiv: Danmarkskort med opdelinger

Din lokalafdeling

Kontakt din lokalafdeling, og hør om de kan hjælpe med en bisidder til dit møde.

Læs mere >

Juridisk rådgivning

Vi samarbejder med advokatfirmaet Kroer/Fink. Læs her hvilken hjælp du kan få.

Læs mere >

Måske du søger …

Samarbejde med fagpersoner

Når en hjerneskade rammer, kommer der mange fremmede professionelle ind i dit liv. Få råd til det gode samarbejde. Det giver et bedre forløb.

Læs mere >

Behandling, genoptræning og rehabilitering

Genoptræningsplaner, midlertidigt botilbud, hjerneskadecenter, vederlagsfri fysioterapi. Hvad er mulighederne?

Læs mere >

Hjælp og støtte i hverdagen og i hjemmet

Efter en hjerneskade kan du få brug for hjælp og støtte i hjemmet, hjælpemidler og meget andet for at få din hverdag til at fungere.

Læs mere >

Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse

Sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp, fleksjob – hvordan finder du hoved og hale i det hele?

Læs mere >

Familie, fritid og ferie – dit liv skal leves

Hvad har du af muligheder for at holde ferie hvis du har brug for daglig hjælp til pleje? Og hvad med økonomisk støtte?

Læs mere >

Forsikring, erstatning og tabt arbejdsevne

Hvordan søger du om erstatning? Kan du bruge din forsikring? Hvor skal du klage over en patientskade?

Læs mere >