window.dataLayer = window.dataLayer || []; function gtag(){dataLayer.push(arguments);} gtag('js', new Date()); gtag('config', 'UA-29175679-1');

Ældre og apopleksi

0,00 DKK

På lager

Inspiration til pleje- og omsorgspersonale som i deres daglige arbejde møder ældre med apopleksi.

ÆldreForum og Videnscenter for Hjerneskade, 2010
160 sider

På lager

Beskrivelse

Ældre og apopleksi

Inspiration til pleje- og omsorgspersonale

Mange ældre kan med den rette hjælp og støtte genvinde tabte færdigheder og blive mere selvhjulpne. I bogen er eksempler som kan inspirere personale i ældreplejen i deres daglige arbejde blandt ældre med følger efter apopleksi.

Det skønnes at 30 – 40.000 danskere lever med følgevirkninger efter apopleksi. Det er følger som lammelser, problemer med at tale eller forstå sprog, nedsat hukommelse eller koncentrations- og opmærksomhedsproblemer.

Konkrete handleforslag til personalet

Bogen tager udgangspunkt i konkrete eksempler på typiske vanskeligheder i arbejdet med ældre apopleksiramte. Hvert eksempel indeholder samtidig forslag til mulige forklaringer på vanskelighederne og den ramtes måske umiddelbart uforståelige adfærd. Der er også forslag til, hvordan personalet med enkle midler kan bidrage til, at den ramte bliver mere selvhjulpen.

Det kan være vanskeligheder med at tage tøjet på i den rigtige rækkefølge eller vanskeligheder med opmærksomheden som måske medfører at den ramte kun vasker sin højre side eller kun spiser maden på højre side af tallerkenen.

Personalet kan her støtte og strukturere påklædningen ved at lægge tøjet i den rigtige rækkefølge. Eller hjælpe den ramte til at være opmærksom på, hvad der foregår i venstre side, hvis han overser maden på tallerkenens venstre side.

Der er udviklingsmuligheder

Bogens centrale budskab er, at langt de fleste apopleksiramte – uanset alder – har mulighed for at udvikle sig og genvinde mange af de tabte færdigheder. Men det kræver viden hos personalet, og at alle er indstillet på at hjælpe og støtte den ramte til at øve sig mest muligt.

Henvender sig særligt til personale i ældreplejen

Bogens primære målgruppe er social- og sundhedshjælpere og -assistenter der arbejder blandt ældre i hjemmeplejen eller på plejecentre, og studerende på social- og sundhedsuddannelserne. Også ledere, visitatorer og terapeuter på plejeområdet kan med fordel læse med. Det samme gælder mange pårørende vil kunne finde hjælp og inspiration i bogens mange eksempler og forslag.

Anmeldelser

Der er endnu ikke nogle anmeldelser.

Vær den første til at anmelde “Ældre og apopleksi”

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies