Majken Kristine Gunge – foredragsholder

Majkens far fik en hjerneskade da hun selv var 19 år og på vej ud i livet

Kontakt Majken hvis du ønsker at booke eller høre mere om muligheden for et foredrag.

✆ 6170 9064

Om foredraget

“Når far ligger, er det svært at stå” – om at miste uden at miste

Foredraget er et tilbageblik på det vanskelige i som barn/ung at miste en forælder – for så at få ham tilbage i en ny udgave. En beskrivelse af ændringen i forælder-barn-relationen, når sådan noget sker. Om vejen videre herfra og om arbejdet med at finde fodfæste ovenpå chokket i de unge år.

Jeg bringer her både mit personlige og faglige perspektiv på sagen.

Om foredragsholderen

Jeg er psykoterapeut og cand.mag. i dansk og musik.

Ved siden af mit arbejde holder jeg foredrag og skriver artikler om liv og eksistens for diverse aviser og fagblade. Mine artikler er bl.a. publiceret i Kristeligt Dagblad, Hjerneskadeforeningens medlemsblad, Lokalavisen Assens, fagbladet Sundhedsplejersken samt magasinet Vi Forældre.

Målgruppe

Foredraget henvender sig til virksomheder, organisationer og foreninger, der arbejder inden for hjerneskadeområdet, eller som mere generelt arbejder med børn/unge, der har mistet.

Pris

Ikke angivet

Geografi

Ikke angivet

Foredraget “Når far ligger, er det svært at stå” v/Majken Kristine Gunge var et fremragende foredrag formidlet på en intens og nærværende måde. Det var stærkt, og tilhørerne var grebet af Majkens beretning om sin fars ulykke, der betød store forandringer i hendes liv som barn og ung.  Majken talte også om tiden efter ulykken, om kærlighedsrusen midt i smerten, om ændringen af forældre-barn relationen og om at rejse sig fra mor og far og sige ja til livet. Bagefter var den frie spørgelyst stor, hvor Majken åbnede for en meget ærlig dialog. Foredraget blev indrammet af et par smukke fællessange med Majken ved klaveret.

Anmeld Majkens foredrag

Har du været til et foredrag med Majken, er du meget velkommen til at skrive om din oplevelse her.