Hjerneforsker Jesper Mogensen afliver en række af de myter som findes i forbindelse med hjerneskade.

Myter om hjerneskader

Myter og fordomme er svære at tage livet af, men herunder gør vi et forsøg på at komme nogle af de mange fordomme om hjerneskader til livs.

Man kan se eller høre på folk om de har en hjerneskade

JA OG NEJ. På nogle mennesker kan man se eller høre at de har et handicap, eksempelvis en person med afasi eller en person med tydelig lammelse. Langt de fleste hjerneskaderamte har det man kalder en usynlig hjerneskade som er svær at opdage hvis man ikke ved det.

En hjerneskade gør den ramte mere doven end før

NEJ. Hjerneskadede er hverken mere eller mindre dovne end andre mennesker, men en række følger kan ligne dovenskab, eksempelvis hjerneskadetræthed, initiativløshed og depression.

Du kender måske en hjerneskadet der hviler eller sover meget, ikke ordner det I har aftalt, eller virker ligeglad med det du siger. Det er fordi den skadede hjerne skal arbejde meget hårdere for at gøre de ting den gjorde før – det er ikke bare et spørgsmål om at den ramte skal tage sig sammen eller trænger til et spark for at komme i gang.

Tænk på hvor træt du er blevet når du for eksempel er begyndt på et nyt job. Forestil dig at have samme følelse hver eneste dag resten af dit liv!

En hjerneskade sletter hele hukommelsen

NEJ. Umiddelbart efter en ulykke eller apopleksi kan der være et midlertidigt hukommelsestab hvor personen ikke husker sine nærmeste eller sit liv frem til skaden.

Den overlevende kan også være i PTA-fasen, desorienteret eller medicinpåvirket så det kan være svært at blive sikker på hvad han eller hun egentlig husker.

Rigtig mange overlevende får imidlertid varige vanskeligheder ved at lære nye ting og huske nye informationer. Fagfolk taler om at man ikke kan lagre i hukommelsen.

Hukommelsestab kan ikke kureres med et hårdt slag i hovedet som på tegnefilm.

Med den rette træning kan alle komme sig efter en hjerneskade

JA OG NEJ. Nogle få kommer sig helt efter en hjerneskade, andre slipper ikke for følger uanset hvor hårdt de træner, hvor længe de træner, eller hvor motiverede de er – men det er altid afgørende for om der er fremskridt eller er, at den overlevende selv er motiveret for at træne.

Mennesker med hjerneskade kan ikke have et ordinært arbejde

JA OG NEJ. Nogle kan, nogle kan ikke. Flertallet af de der rammes af en hjerneskade, er allerede i pensionsalderen, det vil sige at jobproblematikken ikke fylder.

Blandt de resterende får nogle førtidspension, revalidering, mulighed for fleksjob eller anden særlig ordning, og så er der dem der vender tilbage til ordinært arbejde – dog ikke altid samme job som tidligere. Det er for eksempel praktisk umuligt at vende tilbage til et job som bogholder, hvis man ikke længere kan regne.

Efter seks måneder kan det ikke betale sig at genoptræne

NEJ. I dag er de fleste fagprofessionelle påpasselige med at sætte en grænse på hvor længe en hjerneskaderamt kan genoptrænes. Langt de fleste udvikler sig mest i starten af et forløb, men der er ikke to hjerneskader der er ens – og det er genoptræningsforløbene heller ikke.

Hjernen danner nye celler og heler sig selv over tid. Den lærer sig nye veje at kommunikere på, og finder nye områder at lægge informationer ind i. Så egentlig er det ganske logisk at man kan opnå resultater efter lang tid.

Nogle gange er det som om at hjernen ikke rigtig er vågen i lang tid efter skaden, og nogle gange kan den skadedes manglende accept og erkendelse stå i vejen for

media_040-710pix

Man kan altid se en hjerneskade ved en scanning

NEJ. Selvom man ikke kan se en skade ved en scanning af hjernen, kan den godt være der. Særligt ved sygdom og ulykker kan små ændringer og skader i hjernen være usynlige på scanningen.

Ung, familie, kvinde, barn

Jo yngre man er når man bliver skadet, jo bedre kommer man sig

NEJ. Engang sagde man at jo tidligere en hjerneskade, jo bedre muligheder for at komme sig. Man har nu fundet ud af at det er en fordel at den ramte har udviklet stabile færdigheder inden skaden. På den måde har den noget gammel lærdom at trække på – og det er bedre end at alting er ny lærdom. Hjernen kan finde nye måder at gøre glemte ting på – men ikke alle ting – og som regel bliver den nye måde aldrig helt så god som den gamle.

Seksualitet, hjerneskade

Hjerneskadede har en grænseoverskridende seksualitet

JA OG NEJ. Man antager at omkring 50% af mennesker med erhvervet hjerneskade oplever seksuelle ændringer og udfordringer som følge af hjerneskaden. Det er dog kun en lille gruppe som bliver grænseoverskridende. Det grænseoverskridende kan ligge både i de seksuelle handlinger, men også i ord, og skyldes skader i frontallappen som kan fjerne de sociale filtre – som empati og følelsen af blufærdighed og skam.

I klippet fortæller Brian Backmann Hansen om hvordan man i familien “skånede” hans bror for at være sammen med ham efter at han kom hjem fra hospitalet med en alvorlig hjerneskade.

Smid fordommene væk

Gå ud fra at den overlevende:

  • allerhelst vil kunne klare sig selv og være uafhængig af din og andres hjælp.
  • har kæmpet og stadig kæmper for at blive så rask og velfungerende som muligt.
  • har meget at byde på og mange ressourcer at give ud af.
  • hellere vil bruge sine muligheder og ressourcer end tænke på sine begrænsninger.
  • er et omsorgsfuldt, forstående, rummeligt og hjælpsomt menneske.
  • kender til og kæmper med de samme ting som du selv gør.

  VÆR ÅBEN  –  SPØRG OM DET DU IKKE FORSTÅR  –  BED OM DET DU MANGLER

I klippet læser Michael Raymond Jensen sit digt ‘Champions’ som er en hyldest til alle hjerneskaderamte der kæmper hver eneste dag for hele tiden at blive lidt bedre.

Skade

Ung og pårørende

Livet forandrer sig voldsomt når far eller mor får en hjerneskade.

Kenneth Kinastowskis blog

Brevkasse

Har du spørgsmål til fagpersoner? Få svar i brevkassen.

Blog

Hvordan lever man med følgerne hverdagen? Følg med i bloggernes hverdag.

Signaler

Socialstyrelsen har afdækket hvordan du spotter en hjerneskadet.

Medlemsskab

Bliv medlem

Du støtter en god sag og får fordele som medlem af Hjerneskadeforeningen

Sociale medier

Facebook

Vi har de allerbedste fans på Facebook. Du må godt blive en af dem!

Hvilke fordomme møder du?

Fortæl om dine egne oplevelser som ramt eller pårørende. Hvilke myter og fordomme er du selv stødt på – og hvordan håndterer du dem?