Ole Selstø blev i 2012 opereret for kræft i lillehjernen. I klippet fortæller han om sine synsproblemer på grund af den medfølgende hjerneskade.

60% AF ALLE HJERNESKADERAMTE FÅR SYNSPROBLEMER
Cirka 85% af det, vi opfatter fra verden omkring os, kommer fra synssansen. Det har derfor store konsekvenser, når man rammes på synet. Og det gør mange. Faktisk anslår man, at omkring 6 ud at 10 hjerneskaderamte får en eller anden form for synsnedsættelse eller -forstyrrelse.

Synet efter hjerneskade

Kigger man på hjernens opbygning, overrasker det ikke, at synsfunktionen ofte er udsat i forbindelse med en skade i hjernen, specielt traumatiske skader som bilulykker, fald fra hest og så videre. Hele hjernens bagerste del, nakkelappen, er nemlig optaget af at opfange og fortolke de indtryk, der kommer fra øjnene. Alligevel kan synsforstyrrelser være ganske oversete i rehabiliteringsfasen, ligesom det ikke er ualmindeligt, at personer omkring den ramte, også fagpersoner som terapeuter og plejepersonale, ikke er bekendte med den ramtes synsskade og derfor heller ikke kan hjælpe den ramte med at kompensere for den. Alt for få testes for synsnedsættelser eller -forstyrrelser efter en skade, og får altså heller ikke den hjælp, de har brug for. Faktisk ses det også relativt ofte, at den ramte selv ikke er klar over synsforstyrrelser, og således ikke kan rapportere om dem.

Tab af dele af synsfeltet kan skabe betydelige problemer og ændrer måden, man gør ting på. Orienteringsevnen bliver naturligvis ramt, hvis der opstår blinde områder, men også balance og afstandsbedømmelse påvirkes. Det kan betyde, at den ramte går ind i dørkarme, ikke længere kan gå på trapper, ikke kan læse eller hælder kaffen ved siden af koppen. Det kan også påvirke læseevnen, fordi det bliver sværere at orientere sig i en tekst, for eksempel at finde begyndelsen på næste linje. Syns-forstyrrelser er også afgørende for, om den ramte må fortsætte med at køre bil efter skaden.

Eksempler på synsfelttab

Langt fra alle synsforstyrrelser i forbindelse med en hjerneskade har egentlig noget med øjnene at gøre. Ofte er det hjernens måde at forstå og bearbejde det, som øjet ser, som er blevet beskadiget. Nogle forstyr- relser, for eksempel neglekt, vil hos nogle gå i sig selv med tiden, mens andre forstyrrelser er varige.

NEGLEKT
Når den halve del af verden er væk, altså ikke bliver opfattet, taler man om neglekt, det vil sige, at den ramte ignorerer den ene side, oftest den venstre. Eksempler på neglekt er, når den ramte ikke kan finde begyndelsen af linjerne under læsning, kun spiser maden på den ene side af tallerkenen eller kun barberer sig i den ene side af ansigtet. Ved neglekt ses også tit, at den ramte ikke er klar over den manglende opmærksomhed til venstre.

HEMIANOPSI
Når halvdelen af synsfeltet er forsvundet for begge øjnes vedkommende. Det betyder, at den ramtes synsfelt indskrænkes betragteligt i den ene side, sådan at hvis den ramte kigger ligeud, ser personen ikke det som er til den ene side.

KVADRANTANOPSI
Når en fjerdedel af synsfeltet er forsvundet, og der er udfald for et ”kvadrant” af synsfeltet, for eksempel nederste fjerdedel af venstre side.

SIMULTAN AGNOSI
Når man har svært ved at opfatte, det man ser, som en helhed, og kun opfatte een ting ad gangen. For eksempel hvis der på et bord ligger en tandbørste, en tube tandpasta og en neglefil – så vil den ramte kun se den ene ting og ignorere de to andre. Agnosi skyldes, at hjernens evne til at opfatte og sammenkoble sanseindtryk er blevet skadet.

VISUEL AGNOSI
Når man godt kan se en genstand, men ikke kan identificere den som en helhed. Det er ikke muligt for den ramte at genkende for eksempel en tandbørste ved at se den, mens personen øjeblikkeligt genkender tandbørsten ved at røre ved den.

OPTISK ATAKSI
Når man ikke kan udføre handlinger, der er afhængige af synet, for ek- sempel gribe en bold, skrive et brev eller samle tandbørsten op fra bordet. Den optiske ataksi giver også problemer med at bedømme afstande.

Rettigheder når man har et synshandicap

Ifølge Bekendtgørelse af lov om social service (også kaldet Serviceloven) har blinde og svagsynede en række rettigheder til støtte i det daglige. Det drejer sig blandt andet om ret til gratis rådgivning, ret til ledsagelse (15 timer om måneden) samt eventuel ret til rehabilitering, dækning af merudgifter, hjemmehjælp og støtte til hjælpemidler. Man kan altid henvende sig til IBOS’ socialrådgi-vere og få vejledning i, hvad man kan forvente at få støtte til af kommunen i forhold til Serviceloven, og hvad man kan gøre rent praktisk. Blinde og stærkt svagsynede har i nogle tilfælde særlige rettigheder i forhold til seende. Det drejer sig blandt andet om rabat på togrejser, moms- og licensfritagelse, gratis adgang for ledsager, fritagelse for at trække nummer i køsystemer på posthuse mm.

Kilde: Institut for Blinde og Svagsynede

Hemianopsi efter en blodprop i hjernen

Rikke-Line forklarer i klippet hvad det vil sige at leve med hemianopsi efter at have været ramt af apopleksi. Hemianopsien betyder at Rikke-Line ikke længere ser ting der er til venstre for hende.

Playliste om hjernen

Film-workshop

Se her hvad der kan ske når ligesindede mødes og snakker om hjerneskaden.

Kenneth Kinastowskis blog

Brevkasse

Har du brug for råd fra en socialrådgiver? Få svar i brevkassen.

Sociale medier

Følg os

På Facebook deler vi tanker og råd fra andre pårørende. Følg os!

Har du oplevet problemer med synet efter en hjerneskade?

Fortæl andre om din oplevelse.