Konsekvenser af en hjerneskade

Ikke to hjerneskader er ensNogle mennesker er ramt en lille smule på mange forskellige områder – andre er hårdt ramt på nogle få områder. Alligevel møder hjerneskaderamte familier i store træk de samme udfordringer i hverdagen.

Typiske følger:

  • intellektuelle forstyrrelser
  • personlighedsændringer
  • kommunikationsvanskeligheder
  • adfærdsforstyrrelser
  • bevægelsesindskrænkninger


Hjerneskaders uforudsigelighed

Hjerneskadens omfang og karakter afhænger af hvilke og hvor store områder af hjernen der er beskadiget.  En skade i storhjernen giver typisk problemer med personlighed, hukommelse og sprog, mens en skade i lillehjernen går ud over bevægelse og balance.

Som regel er det dog mere kompliceret end lige beskrevet. Personlighed, fysik, alder og livserfaring har også indflydelse på hvordan hjerneskaden påvirker den enkelte.

Det vil sige at selvom lægerne ved hvilken del af hjernen der har hvilket job, ved de ikke præcist hvilket omfang en skade vil få eller hvor meget der kan genoptrænes til tidligere niveau, hvis de alene ser på et scanningsbillede. Følgerne kan optræde i stort set alle kombinationer hos en person med hjerneskade.

Uddybning af de mulige følger

dreamstime_m_11308533

En hjerneskade giver ofte lammelser eller spændinger i kroppen. Nogle hjerneskadede sidder i kørestol eller bruger stok eller rollator for at komme rundt. Andre halter, går skævt eller har problemer med at bruge den ene arm. Ansigt, tunge og svælg kan også blive lammede. Så kan den skadede ikke synke ordentligt, spise almindelig mad eller drikke af en kop.

Der er flere grunde til at nogle hjerneskaderamte får svært ved at holde balancen, herunder fysiske følger som lammelser og dropfod, og sanseforstyrrelser der giver svimmelhed og voldsom træthed. Nogle apopleksiramte “skubber sig væk” (pusher) fra den raske halvdel af kroppen. Hjernen har ændret opfattelse af hvor kroppens midterlinje er, så den skadede kommer ubevidst til at læne sig mod den lammede side af kroppen.

Jonglere, koordinere.001

En mulig følge af en hjerneskade er ataksi der er en mangel på evne til at koordinere sine muskelbevægelser. Det kan gå ud over talen, synet, gangen, synkeevnen, og evnen til at gribe og samle noget op, ligesom den ramte kan komme til at lide af ufrivillige bevægelser.

En person med hjerneskade kan glemme hvordan man bruger dagligdags redskaber – og samtidig miste evnen til at regne det ud. Dagligdags gøremål tænker vi ikke over, vi gør bare som vi plejer. I virkeligheden er meget af det vi bare gør, temmelig komplekse processer der består af en række små opgaver som skal gøres i en bestemt rækkefølge.

Tænk for eksempel på at lave en kop kaffe. Du skal:

1. hælde vand på
2. sætte filter i
3. hælde kaffen i filteret
4. tænde for kaffemaskinen.

Det kaldes apraksi når man har svært ved at finde ud hvordan man skal bruge redskaber, og ikke kan regne komplekse gøremål – som at lave kaffe – ud. Apraksi kan forveksles med agnosi som er når man ikke kan genkende ting, og derfor ikke kan finde ud af at bruge dem.

Både apraksi og agnosi kan altså være skyld i at den ramte ikke ved hvad tandbørsten skal bruges til. Forskellen virker derfor ikke stor i praksis. Den apraksiramte ved godt at det er en tandbørste, men ikke hvordan den skal bruges, mens den agnosiramte godt ved hvad en tandbørste er, og kan også forklare hvad en tandbørste skal bruges til, men kan ikke genkende tandbørsten blandt andre ting på bordet.

En person med hjerneskade kan få problemer med at genkende det han ser eller rører ved. Sanserne virker som før, det vil sige det er ikke øjnene det er galt med, men hjernen kan ikke forstå de sanseindtryk den modtager. Det kaldes agnosi når man ikke kan genkende ting. Agnosi kan forveksles med apraksi hvilket er når man ikke kan huske og regne ud hvordan man skal bruge en ting.

Vandladningsproblemer efter en hjerneskade ses især hvis skaden skyldes en hjerneblødning eller en blodprop i hjernen. Det kan betyde at den ramte skal tisse rigtig mange gange om dagen, at trangen kommer øjeblikkeligt (så personen ikke kan nå at komme hen til toilettet) og at det er svært at holde sig. For nogle er problemet så stort at de ikke har lyst til at tage hjemmefra eller aldrig sover ordentlig om natten. Det går ud over både det sociale liv og den generelle trivsel.

Mange hjerneskadede får svært ved at udtrykke sig i tale og på skrift eller med at læse tekst eller forstå hvad der bliver sagt. Problemet kan være at udtale ordene, finde de rigtige ord, formulere sig eller huske navne eller betegnelser. Mange glemmer også de fremmedsprog de kendte før skaden. Tab af sit sprog og evne til at formulere sig kaldes for afasi. Hvis den ramte har svært ved at udtale ord, kalder man det dysartri eller taleapraksi.

Jeg vil selv finde ordeneTålmodighed er en gave

Sanserne er udsatte når en person bliver hjerneskadet.  Det er oftest hjernens opfattelse af det vi ser, hører, lugter, smager og mærker som bliver ødelagt.

Synsfeltet kan blive begrænset eller forstyrret, og den ramte kan miste sin evne til at bedømme afstand. Nogle vil have problemer med at køre langt i bil – også som passager – fordi hjernen ikke kan finde ud af det når verden flyver forbi i høj hastighed. Lugte- og smagssans kan forsvinde eller ændre sig så man ikke elsker eller hader den samme mad eller de samme dufte som tidligere.

Hørelsen kan svigte eller gøre den ramte særligt følsom over for støj så han eller hun ikke kan holde ud hvis flere i rummet taler på en gang. Hjernen kan ikke simpelthen ikke længere sortere i indtrykkene.

Desuden kan der blive problemer med ringe eller ingen følesans og dårligere reaktionsevne, ligesom balance- og kropssans kan påvirkes. Som når en hjerneskaderamt mister fornemmelsen for sin egen krop.

Jeg vil gerne med til festJeg er ikke ligeglad

Personlighed og humør ændres hos mange efter en hjerneskade – og ændringerne kan både være positive og negative. Mange ramte oplever at det bliver sværere at kontrollere følelserne, så både gråd og grin kommer lettere end tidligere. På den positive side bliver en del ramte mere rolige, tålmodige og afslappede end før. Noget skyldes skaden i hjernen, andet skyldes at prioriteter og livssyn ændrer sig.

På den negative side rammes en del skadede af depression eller bliver mere opfarende, aggressive og nemmere irriterede. Hjernen bliver simpelthen nemmere overanstrengt. Frontallapskaderne går hårdest ud over personligheden – og familierne. Skader forrest i hjernen kan få den ramte til at virke ligeglad med alt eller barnlig og egoistisk, fjerne enhver form for initiativ, og i slemme tilfælde oplever familierne at den hjerneskadede nærmest mister evnen til at elske sine nærmeste.

Rehabilitering tager tid

Rigtig mange ramte får dårlig hukommelse og bliver afhængige af at alting bliver skrevet ned – for at huske aftaler, beskeder, pligter og måder at gøre tingene på. Som regel er det største problem at huske nye ting og det der er sket efter skaden. Det betyder for mange ramte at det bliver sværere at lære nye ting efter en hjerneskade.

Hjernen får sværere ved at filtrere indtryk, så den ramte bliver let forvirret eller taber koncentrationen i samtaler eller hvis der foregår flere ting på en gang. Samtidig kan det at planlægge, få overblik og løse hverdagsopgaver blive en stor udfordring. Ofte vil det være nødvendigt at dagligdagen lægges i faste rammer med rutiner og bestemte måder at gøre tingene på – og med rigeligt pauser indlagt.

Mange beskriver for eksempel det at lave mad som en nærmest umulig opgave fordi det kræver at tingene koordineres så sovs, kartofler, grøntsager og kød bliver færdigt på cirka samme tid hvis måltidet skal være blive vellykket. Samtidig kan almindelige opskrifter være svære at finde rundt i eller uklare i forhold til hvornår man skal tilberede hvad – og det kan en del hjerneskadede ikke lave mad efter.

Alt hvad vi foretager os kræver en form for initiativ eller handlekraft – altså, at vi tager os sammen til det. Det gælder uanset om vi skal smøre et stykke mad, rejse os fra sofaen eller gå i gang med at bygge en garage.

En hjerneskade kan fjerne eller kraftigt nedsætte initiativet, og det er svært for omverdenen til fulde at begribe noget der allermest ligner dovenskab. Hjerneskadede er hverken mere eller mindre dovne end andre mennesker, men for nogle er initiativet ramt på en måde hvor de går i stå i eller umiddelbart efter en handling og skal skubbes i gang igen, for ellers sker der ingenting.

Stedsansen kan forsvinde så den skadede let farer vild – både inde i bygninger og ude på gaden. Skaden kan også gå ud over den generelle orientering så den ramte mister sin fornemmelse for tid og måske ikke længere kan se på et ur hvad klokken er.

Nogle ramte mister evnen til at læse andre menneskers signaler og forstår ikke selv at det de siger eller gør, er pinligt eller grænseoverskridende for andre. Det kan både handle om det vi forstår ved almindelig pli og høflighed – at sige tak for mad, holde os for munden når vi nyser, eller at lade andre tale færdigt – men også om det mere grænseoverskridende som når ens partner eller forælder kommer nøgen frem når der er gæster, eller fortæller højlydt om sit sexliv.

En person med neglekt har tegnet efter uret, huset og katten til venstre. Tegning: Center for Hjerneskade

En person med neglekt har tegnet efter uret, huset og katten til venstre.
Tegning: Center for Hjerneskade

To besynderlige, men ikke usædvanlige, følger af hjerneskade er neglekt og hemianopsi. For begge følger gælder at personen ikke registrerer den ene halvdel af verden – det kan både gælde den ene halvdel af den ramtes egen krop og af det der er omkring kroppen, eksempelvis trafikken.

Ved neglekt er det hjernen som ikke erkender eksistensen af den ene halvdel af kroppen eller rummet omkring en – typisk ses neglekt ved skader i højre side af hjernen, og det er venstre side der forsvinder (som på tegningen her ved siden af). Neglekt kan få en person til kun at spise maden på den ene halvdel af tallerkenen eller barbere sig i den ene halvdel af ansigtet.

Ved heminanopsi er det synet der svigter. Det svarer lidt til at begge øjne bliver blinde, men kun i den ene side.

.

De fleste hjerneskadede får et stort behov for at sove eller hvile sig. Det kaldes hjerneskadetræthed eller udtrætning og er en hyppig følgesvend til hjerneskader. Hjerneskadetræthed kan ikke sammenlignes med almindelig træthed, men er udmattelse når det er værst.

Den skadede oplever eksempelvis at ordene ikke vil frem, armen ikke gør hvad den får besked på, og at balancen svigter så andre tror at personen er beruset. Eventuel afasi og lammelser der i hverdagen ikke er synlige, bryder frem igen. Mange skadede er nødt til at sove flere gange om dagen for bare at kunne fungere. De bliver endnu mere trætte hvis hverdagens rutine brydes, for eksempel hvis der kommer gæster, eller de har været ude til et arrangement.

Jeg er ikke doven

Både den ramte og familien skal bruge tid på at vænne sig til, erkende og acceptere skaden, men for nogle ramte er skaden på hjernen selve årsagen til at den ramte ikke erkender og accepterer sin hjerneskade.

Evnen til at vurdere sig selv kan blive forstyrret, det vil sige at den ramte simpelthen ikke selv kan se at noget har forandret sig, og personen vil typisk overvurdere sine egne evner – og kan derfor i værste fald være til fare for sig selv og andre.

Epilepsi kan komme af slag mod hovedet, blodpropper, blødninger, svulster eller sygdomme i hjernen – altså stort set det samme som forårsager hjerneskader. Det er almindeligt at en hjerneskaderamt også får epilepsi.

De epileptiske anfald er forskellige. Der kan være kramper og ingen mulighed for at komme i kontakt. Meget generelt bliver risikoen for et anfald større hvis personen er meget træt, drikker alkohol, er stresset eller bliver udsat for blinkende lys.

Videoen herunder er Epilepsiforeningens film “Hvad er epilepsi”. Du kan finde flere film om livet med epilepsi hvis du kigger på Epilepsiforeningens YouTube-kanal.

Langvarig sygdom, usynlige skader, ændret personlighed og adfærd samt problemer med lys og lyde gør det alt sammen svært at bevare sit sociale netværk – ikke kun for den ramte, men også for familien. Næsten alle hjerneskaderamte familier har oplevet at hjerneskaden har haft konsekvenser i forhold til det sociale liv – sammen med andre, men også internt i familien hvor for eksempel fødselsdage og højtider måske ikke kan fejres på samme måde.

De mange usynlige skader er samtidig grobund for misforståelser fordi det simpelthen kan være ubegribeligt for alle der ikke bor sammen med den ramte, at forstå hvad der sker. En del hjerneskaderamte forsøger selv at skjule over for andre hvordan de egentlig har det – og det er ofte nemt at skjule sin hjerneskade i et kortere tidsrum, for eksempel hvis der kommer familiebesøg i et par timer.

En hjerneskade behøver ikke bryde hverken venskabs- eller familiebånd, men desværre sker det ofte. Hjerneskadeforeningen kan derfor ikke opfordre nok til at sætte dig godt ind i hvilke følger den ramte har, og hvad det betyder for den måde I kan være sammen på, hvis du kender en familie der er ramt af en hjerneskade.

Mere viden om hjernen og livet med en hjerneskade

Skade

Epilepsi

Epilepsi er andet end krampeanfald – læs mere her.

Kenneth Kinastowskis blog

Faglitteratur

Håndbog i neuropædagogik forklarer adfærden efter hjerneskade.

Blog

Hvordan lever man med følgerne i hverdagen? Følg med i bloggernes hverdag.

God litteratur

»Kugleskøre digte« giver et unikt indblik i livet med en hjerneskade.

Skade

Hvad er følgerne?

Jonas Vindeløv forklarer hvorfor neuropsykologerne heller ikke forstår dem.

Skade

Genoptræning

Træning er nødvendigt hvis du vil leve et så normalt liv som muligt.