Genoptræning og rehabilitering

At gå, tale, lave mad, planlægge dagen, finde vej, tage bussen og lave sjov med familien. En selvfølge for den raske hjerne, men for en hjerneskadet er det evner som er mistede eller nedsatte og som skal trænes eller genoptrænes.

Genoptræning er når den skadede sammen med fagfolk arbejder med at forbedre eller generhverve de funktioner som blev nedsatte eller tabte i forbindelse med hjerneskaden.

Genoptræningen er en del af en samlet rehabilitering som skal gøre hjerneskaderamte klar til at leve et normalt liv igen og være så uafhængige som muligt, af andres hjælp – socialt, praktisk og økonomisk.

Genoptræning

Den optimale genoptræning begynder allerede på sygehuset, er omhyggeligt tilrettelagt ud fra den ramtes individuelle behov og foregår i et tæt samarbejde mellem flere faggrupper og sagsbehandler, arbejdsgiver og familie.

Under genoptræningen arbejdes på at:

  • give den ramte bedre funktioner
  • mindske den ramtes psykiske problemer
  • forbedre den ramtes livskvalitet
  • sikre den ramtes tilknytning til arbejdsmarkedet

Der er ingen regler for hvor meget genoptræning den enkelte skal tilbydes. Sygehuset skal sende en genoptræningsplan til kommunen, men detaljerne omkring hvad og hvordan der bør trænes, bliver vurderet individuelt af kommunens fagpersoner eller af de specialister som kommunen samarbejder med.

Genoptræningsforløbets omfang kan spænde fra alt til nogle enkelte timer om ugen, over heldagstilbud hele ugen til et døgntilbud med ophold på et rehabiliteringsscenter.

Begrebet træning dækker over mange ting, og det kan være vanskeligt at gennemskue hvad kommunens fagpersoner tænker på som træning. Er det for eksempel træning hvis du bliver bedt om  at støve af eller hente et glas vand?

Kommunerne skal også tilbyde det der kaldes vedligeholdende træning. Vedligeholdende træning handler om at tilbyde aktiviteter hvor den ramte kan bruge de evner som tidligere er blevet trænet. Ordet træning i denne sammenhæng kan godt være misvisende og er af og til skyld i bristede forventninger hos den skadede og familien.

Du kan møde mange forskellige personer i dit genoptræningsforløb. Fysio- og ergoterapi samt tale- og specialundervisning får du i de fleste kommuner. Psykolog og neuropsykolog vil du typisk først møde hvis du får mulighed for at komme til et specialiseret rehabiliteringscenter.


Fysioterapeuten

Har du brug for at kunne gå længere, forbedre din balance eller bruge armen bedre, så er det fysioterapeuten du træner med. Fysioterapeuten hjælper dig i bedre fysisk form efter skaden, så du ikke bliver så nemt udmattet. God fysisk form er også en fordel når du skal løse mentale og kognitive opgaver.

 

Ergoterapeuten

Alle hverdagstingene hjælper ergoterapeuten dig med at lære igen – at kunne tage sko på, børste tænder, lave kaffe, tage bussen, cykle i trafikken, følge en opskrift eller bruge redskaber, for eksempel at spise med kniv og gaffel eller bruge en dåseåbner. Ergoterapeuten hjælper dig også med at få struktur på hverdagen.

 

Neuropsykologen

Neuropsykologen træner det kognitive, det vil sige intellektuelle færdigheder som koncentration, hukommelse, planlægning, evnen til at lære nyt, dømmekraft og stedsans. Nogle færdigheder kan du lære igen, mens du må erstatte andre med nye måder at gøre tingene på. Fagpersonerne kalder det for strategier.

 

Talepædagogen

Er du ramt på talen, får du brug for en talepædagog. Talepædagogen finder mønstre i det tilbageværende sprog, genopbygger det sprog der er forsvundet, eller erstatter det forsvundne sprog med andre sprogdele. Talepædagogen kan arbejde med andre sproglige funktioner som at læse og skrive.

 

Psykologen

Psykologen træner det psykiske, det vil sige får styr på alle tankerne inde i hovedet. Mange ramte har svært ved at acceptere at være hjerneskadet og modarbejder derfor genoptræningen – bevidst eller ubevidst. Psykologen gør det nemmere for dig at acceptere din skade og håndtere alle de følelser der følger med.

 

Speciallæreren

Speciallæreren træner andre færdigheder, det vil sige din evne til at læse, at skrive, anvende it eller hvad der vurderes at du har brug for hjælp til at lære igen for at få en normal hverdag.

 

Din kommune spiller en afgørende rolle i genoptræningen så snart du bliver udskrevet fra sygehuset. Inden udskrivelsen skal sygehuset have lavet en vurdering af dit behov for genoptræning, en såkaldt genoptræningsplan der sendes til kommunen.

Kommunen vil i de fleste tilfælde have en samtale med den ramte umiddelbart inden eller lige efter udskrivelsen. På baggrund af dels hospitalets vurdering, dels samtalen med den ramte laver kommunen en plan for genoptræning. Hvorhenne, hvad der skal trænes, og i hvor lang tid, beslutter den kommune den ramte bor i.

Mange kommuner varetager selv genoptræningen, men de har mulighed for at bevillige et koordineret genoptræningsophold på et specialiseret hjerneskadecenter.

Skade

Rådgivning

Eva Hollænder kan hjælpe dig hvis du kommer i klemme.

Skade

Lovstof

Hvad siger loven egentlig om genoptræning og vedligeholdelsestræning?.

Skade

Forløbsprogram

Sundhedsstyrelsen beskriver den samlede rehabiliteringsindsats.

Nogle ramte får genoptræning på særlige centre inden de bliver udskrevet fra sygehuset. Disse centre er for eksempel Hammel Neurocenter, Afdelingen for Højt Specialiseret Neurorehabilitering – Traumatisk hjerneskade i Hvidovre og Neurorehabilitering i Ringe.

Efter udskrivning kan din kommune bevillige et ophold på et af de hjerneskadecentre der tilbyder intensiv genoptræning som dag- eller døgntilbud, eksempelvis Vejlefjord, Center for Hjerneskade i København og Bjerggårdshaven i Odense

På disse centre arbejder forskellige faggrupper sammen om en indsats på tværs der sikrer at dit potentiale udnyttes fuldt ud.
Tænk for eksempel på hvis du har nedsatte funktioner i højre side. Højre side styrkes hvis alle hjælpepersoner samarbejder om konsekvent at stå til højre for den dig, tale til dit højre øre og række ting til din højre hånd. Det er et samarbejde som både de kommunale fagpersoner og dine pårørende kan inddrages i.

 

Rehabilitering er en målrettet og tidsbestemt samarbejdsproces mellem en borger, pårørende og fagfolk. Formålet er, at borgeren, som har eller er i risiko for at få betydelige begrænsninger i sin fysiske, psykiske og/eller sociale funktionsevne, opnår et selvstændigt og meningsfuldt liv. Rehabilitering baseres på borgerens hele livssituation og beslutninger består af en koordineret, sammenhængende og vidensbaseret indsats.
Definition: rehabilitering, Hvidbog om rehabiliteringsbegrebet

Mere viden om livet med en hjerneskade

Skade

Livet som hjerneskadet

Alt om at leve med en hjerneskade – med masser af cases og videoklip.

Kenneth Kinastowskis blog

Råd til pårørende

Hjerneskadedes egne ønsker til hvad familie og venner bør vide.

Genoptræning

Tidligere landsholdsspiller Jes Høgh fortæller om sin træning efter blodproppen.

Billedkogebog

Problemer med at læse opskrifter? Prøv kogebogen for hjerneskadede.

Skade

Bloggen

Mange af vores bloggere fortæller om deres genoptræning. Læs med.

Skade

Rehabilitering

Hvidbog for rehabilitering i Danmark – definition og beskrivelse.