Årsager til hjerneskader

Erhvervet hjerneskade skyldes oftest:

  • fald eller slag mod hovedet
  • blødning eller blodprop i hjernen
  • iltmangel
  • forgiftning
  • svulst
  • infektion eller betændelse i hjernen
Medfødt hjerneskade skyldes oftest:

  • iltmangel under fødslen
  • sygdomme hos moren
  • misdannelse i hjernen
  • misbrug i graviditeten

Blodprop i hjernen


En blodprop i hjernen er når blodet danner en prop så dele af hjernen ikke får tilført blod nok. Blodet transporterer ilt og næringsstoffer rundt i hjernen, så hvis hjernen ikke får blod nok, får den heller ikke ilt nok. Det vil sige at hjernecellerne dør i de områder af hjernen hvor ilten ikke kommer frem.

Hjerneblødning

En hjerneblødning er når der går hul på en blodåre i selve hjernen. Årsagen vil ofte være at blodtrykket er for højt, eller at der er forkalkning i årene. Når der går hul på blodåren, løber blodet ud og danner en blodsamling – og hvor den sidder, dør hjernecellerne på grund at trykket.

Mange blødninger i hjernen skyldes at en udposning på en blodåre (= en aneurisme) brister, men lægerne skelner i deres diagnoser mellem en hjerneblødning (= apopleksi) og en bristet aneurisme (= subaraknoidalblødning) fordi den blødning der skyldes en bristet aneurisme, faktisk er uden for hjernen – nærmere bestemt mellem de to hjernehinder uden om hjernen.

Apopleksi

Apopleksi er en fælles betegnelse for hjerneblødninger og blodpropper i hjernen. Apopleksi rammer hvert år 10. – 15.000 personer i Danmark. Cirka ni ud af ti tilfælde skyldes blodpropper.

Symptomer på apopleksi

Apopleksi kan genkendes ved at den ramte:

  • pludselig falder om
  • får problemer med balancen
  • ikke kan bruge arm eller ben
  • ikke kan styre sine bevægelser
  • bliver skæv i ansigtet
  • oplever føleforstyrrelser
  • ikke kan finde ordene eller tale
  • ikke kan huske hverdagsting som at tage tøj på

Årsager til apopleksi

Apopleksi kan hænge sammen med:

  • forhøjet blodtryk
  • rygning
  • alkoholmisbrug
  • overvægt
  • dårlig kondition
  • sukkersyge
  • hjertekarsygdomme
  • forhøjet kolesterol i blodet

Men apopleksi rammer også sunde og raske mennesker i god form. Prøv ikke at tænke så meget over hvorfor det er sket, hvis du selv eller en du kender, er blevet ramt. Mange gange er der ikke noget svar at finde.

Apopleksi kan slå ihjel

Det er vigtigt at få kontakt til en læge eller ringe 112 hvis et familiemedlem eller en ven får symptomer. Omkring en ud af fem der bliver ramt af apopleksi, dør med det samme eller på hospitalet. En del ramte oplever i tiden inden træthed, hovedpine og snurren i kroppen, men ofte har der ikke været nogen tegn på at noget var galt.

Lægerne kan sjældent pege på den præcise årsag til en apopleksi, men livsstil og helbred betyder noget for hvor stor risikoen er for at blive ramt. Der er altså god grund til at være opmærksom på om man er i risikogruppen – og til at få tjekket sit blodtryk med mellemrum. Det anslås at næsten hver femte dansker har forhøjet blodtryk.

Anden erhvervet hjerneskade er en fælles betegnelse for skader på hjernen der skyldes alt andet en apopleksi, eksempelvis slag mod hjernen, iltmangel og infektion.

Traumatisk hjerneskade/hovedtraume

Hovedtraumer er når hjernen bliver kvæstet efter et hårdt slag, på grund af ulykker i trafikken, ved sport eller under leg – og i mere sjældne tilfælde – vold eller selvmordsforsøg.

Iltmangel

Hjerneskader på grund af iltmangel opstår oftest ved hjertestop, kvælning eller drukning. Hjernen er så afhængig af ilt at ganske få minutter uden tilstrækkelig ilt kan give skader. I sjældne tilfælde har personer fået hjerneskade af at få noget i halsen der blokerer luftvejen. For eksempel kan et stykke gulerod der sætter sig på tværs, få dig til at miste bevidstheden.

Forgiftning

Hjerneskader ses på grund af forgiftning ved indånding af skadelige stoffer, eksempelvis hos folk der har arbejdet meget med organiske opløsningsmidler.

Svulster, infektioner og betændelse i hjernen

Hjernen kan rammes af en række sygdomme der heldigvis hver især er sjældne, men som alle kan skade hjernen direkte eller fordi de kræver operation. Det kan for eksempel være en byld i hjernen, meningitis, cancer, godartede tumorer, kavernøse hæmangiomer eller hjernebetændelse.

Subaraknoidalblødning

Subaraknoidalblødning er en akut blødning der opstår i hovedet, men uden for selve hjernen. De fleste blødninger skyldes bristede aneurismer (udposninger på blodårerne), noget sjældnere skyldes blødningen en medfødt misdannelse i hjernens blodårer. Det sker også at lægerne ikke kan finde en årsag til blødningen.

Encephalopati

Encephalopati er en fælles diagnose for skader der skyldes iltmangel, giftstoffer/anden skadelig påvirkning eller andre sygdomme i hjernen end tumorer og infektioner.

Hjernerystelse/post commotio

En kompliceret hjernerystelse kan give de samme symptomer som en hjerneskade – for eksempel ændret personlighed og humør, forstyrrede sanseindtryk og nedsat hukommelse.

Langt de fleste hjernerystelser er ukomplicerede og symptomerne forsvinder af sig selv i løbet af få dage. Imidlertid har mere end hver tiende stadig symptomer efter et år. En hjernerystelse der varer ved i over tre måneder, kaldes post commotionelt syndrom eller post commotio.

Det er vigtigt at opsøge en læge hvis symptomerne ikke er forsvundet efter en måned, for i værste fald kan hjernerystelsen blive til en varig skade der gør det svært at vende tilbage til job eller uddannelse.

Årsager til hydrocephalus

Hydrocephalus er den hyppigst forekommende medfødte misdannelse. Hvert år diagnosticeres op mod 100 børn med hydrocephalus.

Der kan være mange årsager til denne misdannelse, og ofte kan årsagen slet ikke findes.

Man ved, at der kan være en sammenhæng, hvis moren har haft toxaplasmose under graviditeten.

Derudover kan man få hydrocephalus i forbindelse med hjerneblødning, meningitis, cyster eller tumorer i hjernen. Man kan også få sygdommen i forbindelse med et hovedtraume.

Normalttrykshydrocephalus

Normalttrykshydrocephalus (forkortes NPH) rammer hvert år over 300 danskere. Størstedelen af dem er mellem 50-70 år.

Det betyder, at hjernens hulrum (ventrikler) er udvidede på trods af, at trykket i hjernen er normalt.

Symptomerne er (udover de nævnte symptomer i hydrocephalusafsnittet):

  • Gangforstyrrelser
  • Kognitive vanskeligheder
  • Vandladningsforstyrrelser

Det er den samme triade af symptomer, som også demente rammes af.

Hvis man får normaltrykshydrocephalus vurderer neurokirurgen, om man vil have gavn af at få lagt en shunt ind, der kan hjælpe med at drænere væsken væk fra hjernen.

Man skal desværre forvente, at der kan gå helt op til et år, før man mærker behandlingens effekt.

Man ved ikke, hvorfor normaltrykshydrocephalus opstår.

Fagudtryk

Interkranielt tryk er det tryk, der måles inde i hovedet.


3 hurtige hvis du har mistanke om apopleksi hos en anden person
1) Bed personen om at le.
2) Bed personen om at løfte begge arme.
3) Bed personen om at sige en enkel sætning som “solen skinner i dag”.
Ring 112 hvis personen har problemer med opgaverne. Jo hurtigere behandling, jo mindre bliver skaden.
Kilde: Hjerteforeningen
I klippet fortæller Kenneth Kinastowski om hvordan en hjerneskade kan ramme som lynet.