Få billet til fyrværkerifestival i Bjerringbro

Hjerneskadeforeningen har været så heldige at få foræret en bunke billetter til årets fyrværkerifestival d. 29. august i Bjerringbro Idrætspark.

Vi vil gerne give billetterne videre til hjerneskaderamte familier som trænger til en god oplevelse sammen. Da vi desværre ikke har ubegrænsede billetter, har vi besluttet at kun medlemmer kan søge.

SØG OM BILLETTER
Du kan søge om billetter til hele din husstand (børn og voksne), men også hvis du vil alene afsted med din partner, et par gode venner eller dine forældre. Eneste krav er at du er medlem af Hjerneskadeforeningen.

Din ansøgning skal indeholde:
– Antal billetter der søges om
– Navn og alder på dem der søges om billetter til
– En beskrivelse af hvorfor I har brug for denne oplevelse sammen
– Telefonnummer og e-mail som vi kan kontakte dig på hvis du bliver udvalgt

Send ansøgningen til info@hjerneskadeforeningen.dk senest onsdag den 19. august.

PRAKTISK INFO
Festivalen er ikke alene nordens største festfyrværkeri, men er også et heldags musikarrangement der i år byder på Michael Learns To Rock, Christopher, Svenstrup & Vendelboe, Gnags, Italo Brothers, Kim Larsen, Infernal og Carpark North.

Billetterne har en stykværdi á 650 kroner.

I skal selv kunne sørge for transport og forplejning i løbet af dagen. Det er ikke tilladt at medbringe mad og drikkevarer.

Læs mere om festivalen her: http://www.fyrvaerkerifestival.dk
Meld dig ind i Hjerneskadeforeningen: https://hjerneskadet.dk/hjerneskadeforeningen/bliv-medlem/