Indlagt med skadet hjerne – (3/7)

27. juni 2010 befinder jeg mig på Århus Kommunehospital. Et fald i en trappeopgang efter en bytur har givet mig en hjerneblødning, og ved den efterfølgende skanning finder lægerne en godartet svulst i min hjerne.

Hospitalet ringer til mine pårørende. Det er meget tidlig morgen. Min mor er i sommerhus og hører ikke telefonen. Min far og stedmor kommer til hospitalet som de første.

Lægerne kan ikke operere før hjerneblødningen trækker sig sammen, men der bliver sat en senere dato for operationen. Mine nedsatte kognitive funktioner gør at man beslutter at jeg skal starte rehabilitering inden.

Jeg har lidt diffuse flashback fra kommunehospitalet i Århus. Det jeg husker bedst, er en hulens masse fodmassage jeg overtaler min familie til at give mig. Og så husker jeg at hospitalsstuen mindede mig om vaskehuset ved mit barndomshjem i Åbyhøjgården. De samme gule vægge og lyden af døren der smækkede. Lyden gav mig af og til mareridt, mens jeg lå på hospitalet. På samme tid kunne lyden af minutviseren i uret der slog et slag for hvert minut der gik, give associationer til min tidligere stedfar og et slips der ruller op og slår ham på hagen – den dag i dag ved jeg ikke hvorfor jeg fik de associationer. Men det er glade minder.

Mange gange senere har jeg måttet lægge øre til en historie om hvordan jeg hoppede over i min kørestol en dag min farmor var på besøg. Hun var nødt til at skælde mig ud som et lille barn. Stakkels kvinde.

Efter kommunehospitalet kom jeg til Skive Regionshospital. Jeg husker små bidder af genoptræningen i Skive hvor jeg kom i rehabilitering inden operationen. Jeg husker Wii-spil og naturen på Skive-egnen. Fysioterapeuten Jens der tvang mig op og ned af trapperne, for jeg skulle jo lære at gå igen. Jens sendte mig også ned i byen for at købe en bestemt cd til ham. Jeg fandt aldrig cd’en. Men jeg fandt butikken og tilbage til hospitalet. Om Jens fulgte efter mig den dag, ved jeg ikke, men det var god træning.

I Skive gik det støt og roligt fremad, jeg fik ofte besøg af familie og en dag kom der et par af mine venner forbi mens jeg var indlagt, hvilket også var med til at hjælpe på humøret og efter et par måneder kom jeg faktisk hjem. Jeg ventede dog stadig på at blive opereret for den svulst man havde fundet i min hjerne.

Tiden fra udskrivelsen og frem til min operation gik hurtigt. Jeg fik i perioden besøg af min ekskæreste fra USA. Vi delte interesse for fotografering, og jeg husker at vi tog ind til Århus for at tage billeder.

D. 24. september 2010 skulle det så være. Jeg lå fastende på stuen på Kommunehospitalet. Operationslægen kom ind, Gorm, hed han. Gorm fortalte at der var kommet to akutte kræftpatienter der skulle ind før mig. Operationen blev udsat.

Jeg indlogerede mig i stedet på min mors sofa i et par uger. D. 6. oktober 2010 blev jeg opereret for en svulst i hjernen.

Jeg husker ikke noget fra operationen og i tiden umiddelbart efter. Først fra cirka midt i november begynder jeg at kunne huske noget igen. Da jeg kommer til mig selv igen efter operationen er jeg indlagt på Hammel Neurocenter.

[Indlægget blev første gang postet den 28. juni 2013]

Om forfatteren:

Martin Bache
Faldt som 24-årig og fik en hjerneblødning hvor man på samme tidspunkt fandt en svulst. Jeg blogger om livet som hjerneskadet.

Læg en kommentar

DENNE HJEMMESIDE BRUGER COOKIES. Vi bruger cookies til at huske dine personlige valg og indtastninger, til at understøtte vores integration af sociale medier. Indstillinger Ok

Nødvendige

aaa

Statestik & Tracking

Bruges for at kunne give den bedste integration med sociale medier.

3. part cookies