I videoen forklares 30%-reglen som betyder at du på samme tid kan have mulighed for at donere en del af din arv til et godt formål og sørge for at dine arvinger kommer til at modtage en større arv.

Arv og testamente

Der er mange gode grunde til at skrive testamente. Først og fremmest får du mulighed for selv at bestemme hvem der skal arve dig. Dine nærmeste har en helt naturlig plads i dit testamente – både de som lovmæssigt er arvinger, og de som du har tættest i dit hjerte. Men måske har du og dine arvinger overskud til at tænke på andre i en svær situation.

En gave til Hjerneskadeforeningen i dit testamente hjælper os med at hjælpe nogle af de over 120.000 mennesker der i dag lever med en hjerneskade. Det er penge vi kan bruge til blandt andet rådgivning til medlemmer og til oplysningsmaterialer og kampagner. Hjerneskadeforeningen er fritaget fra at betale arveafgift. Det betyder at de arvebeløb vi modtager, indgår ubeskåret i arbejdet for hjerneskadede og deres familier.

Du kan betænke Hjerneskadeforeningen som arving til:

◉ hele din formue eller en bestemt del af formuen
◉ en procentdel af din formue
◉ restbeløbet efter tvangsarv og legater er betalt

En investering i et bedre liv

Arv er en livsbekræftende handling der viser at du tror på et længere og bedre liv for os alle. En arv fra dig – stor som lille – kan hjælpe til et bedre liv for fremtidens hjerneskadede og deres pårørende. Arv er også en meget vigtig indtægtskilde for os.

Du kan gøre en forskel hvis du også tænker Hjerneskadeforeningen med i dit testamente.

Opret legat hos LegalDesk
Vi har indgået et samarbejde med LegalDesk for at gøre det nemmere for dig. LegalDesk samarbejder med mange organisationer som vores. Hos LegalDesk kan du gratis, hurtigt og sikkert udfylde en juridisk formular der fungerer som et slags legat der gør det muligt for dig at testere et bestemt beløb til en velgørende organisationen. Legatet kan både gives som et nyt testamente eller som et tillæg til et eksisterende testamente.
Gå til Hjerneskadeforeningens formular hos LegalDesk

Opret testamente hos advokat
Det kan være en god ide at skrive hele testamentet sammen med en advokat. Hvis du ønsker at betænke os i dit testamente, kan Hjerneskadeforeningen hjælpe med en del af de omkostninger som er forbundet med at skrive testamentet. Kontakt direktør Morten Lorenzen for at høre om mulighederne.

Viden og inspiration

30%-løsningen
Vidste du at du både kan give en del af din arv til et velgørende formål samtidigt med at du giver dine arvinger en større kontant arv. Grunden til at det kan lade sig gøre er, at visse arvinger vil skulle betale en arveafgift, mens velgørende foreninger vil være fritaget for denne. Dette kan du bruge til din fordel, så dine arvinger skal betale mindre i arveafgift og dermed modtager mere i kontant arv (nettoarv), mens den velgørende forening samtidigt bliver begunstiget.
Læs mere om 30%-løsningen

Arveloven
Din formue bliver – hvis du ikke har oprettet et testamente – fordelt efter reglerne i arveloven. Det vil sige, at alle bør tænke over, om Arvelovens regler om fordeling giver det resultat, man ønsker.
Har du både ægtefælle og børn, siger Arveloven, at din arv fordeles med 50% til din ægtefælle og 50% til fordeling mellem dine børn. Ved at skrive testamente kan du ændre på fordelingen og også betænke andre personer og eventuelle sager, der er vigtige for dig.
Læs artikel om arveloven, trykt i Hjerneskadet #02 2017

Susanne har taget et valg
“Det er noget Fanden har skabt, de hjernesygdomme, og det er noget af årsagen til at jeg gerne vil give. Der er mange flere der bliver ramt af hjernesygdomme og -skader end af kræft. Alle man møder, kender nogen. Jeg tror bare mit eget tilfælde kunne have været undgået hvis staten Danmark ville prioritere hjernesygdomme lige så højt som kræft. Jeg har valgt at betænke Hjerneskadeforeningen fordi jeg godt kan lide måden man gør tingene på.
Læs om Susanne som har valgt at testamentere til Hjerneskadeforeningen

“Min sidste vilje”
“Min sidste vilje” er en mulighed for at skrive dine ønsker vedrørende din egen begravelse ned og derved hjælpe sine pårørende i den svære tid. Det er IKKE et testamente og har altså ikke indflydelse på fordelingen af din arv. Du kan skrive om du har oprettet et testamente, om du ønsker at blive brændt eller begravet, om du er organdonor og meget andet. Hent formularen online eller hos din lokale bedemand som gerne hjælper dig med at tage stilling og udfylde “Min sidste vilje”.
Gå til “Min sidste vilje”

Ring eller skriv til os

Jeg takker for alle der hjælper Hjerneskadeforeningen. Sammen kan vi gøre en forskel for fremtidens hjerneskadede. Og det skal vi, fordi liv der reddes, skal også leves!

Med venlig hilsen

Morten Lorenzen
Direktør i Hjerneskadeforeningen
✆ 2026 0138
morten(a)hjerneskadeforeningen.dk.