Samtykke i forbindelse med medvirken i interview til artikel til medlemsblad, podcast eller videoklip

Samtykke til medvirken

  • Ved at indtaste mine informationer herunder erklærer jeg at jeg har medvirket i et interview og/eller en optagelse med Hjerneskadeforeningen, og at jeg er indforstået med at interviewet/optagelsen helt eller delvist bliver offentliggjort i den form og med det formål det er aftalt.
  • Anvendelse i foreningens egne medier

    Formålet med interviewet/optagelsen er at bidrage til Hjerneskadeforeningens arbejde for at oplyse om alle aspekter af livet med en hjerneskade. Optagelser (foto, lyd, billede) og informationer fra interviewet kan desuden blive brugt i Hjerneskadeforeningens øvrige medier eller materialer med det formål at synliggøre artikel/podcast/video. Det kan være i eller på foreningens nyhedsbreve, medlemsblad, hjemmeside, sociale platforme (Facebook, Instagram, YouTube, Twitter) og øvrige udgivelser.
  • Anden anvendelse

    Informationer fra interviewet kan blive brugt i forbindelse med udarbejdelse af materialer med temaer som er berørt i interviewet. Informationerne anvendes da i en genereliseret og anonymiseret form, med mindre interviewpersonen har givet eksplicit samtykke til at citat og/eller personlige data som navn og alder må anvendes i den konkret beskrevne situation.
  • Lagring af materiale

    Hjerneskadeforeningen gemmer lyd- og videooptagelser, fotos fra interview/optagelse og eventuelle transskriptioner af interview, så længe foreningen vurderer det relevant og rimeligt. Optagelser, fotos og transskriptioner lagres sikkert i henhold til foreningens politik for databehandling og udleveres ikke til tredjepart.
  • Private fotos

    Efter aftale med interviewpersonen kan Hjerneskadeforeningen låne private fotos til brug i produktion eller synliggørelse af artikel, podcast eller video. Private fotos gemmes ikke i foreningen, men slettes umiddelbart efter brug. Ved udlån af private fotos til brug i artikel, accepterer den medvirkende at fotos bragt i medlemsbladet ikke efterfølgende kan slettes derfra når bladet er udgivet.
  • Privatliv

    Interviewpersonen kan til enhver tid henvende sig til Hjerneskadeforeningen for at få oplyst hvilke personlige data foreningen ligger inde med og hvorfor, samt i hvilke materialer vedkommende medvirker. Interviewpersonen kan til enhver tid bede om at få slettet råoptagelser og fotos som denne medvirker i/på. Undtaget er materiale som har været brugt i medlemsbladet eller trykt i materialer som er uddelt hvor det ikke er muligt at slette. Ved anmodning om sletning af offentliggjorte lyd- og videooptagelser kan Hjerneskadeforeningen bede om op til en måneds behandlingstid, da det kan være nødvendigt at få identificeret hvorfra der linkes til materialet samt eventuelt producere erstatningsmateriale med en anden.