Safarituren i Ree Park bød blandt andet på slangefremvisning efter mørkets frembrud. Her sidder modige Line Boje Hansen med sin nye bedste ven, kongepythonen Aflang.

Hovedtropperne på safaritur i Ree Park

En gruppe seje Hovedtropper drog en lørdag i august afsted på safaritur til Ree Park. Ved hjemkomsten til Aarhus dagen efter var øjenlågene tunge, men på læberne store smil. Alle havde bagagen fuld af oplevelser.

Af Klara Askær Thylin, projektansvarlig, Hovedtropperne

Efter at have slået lejr i et stort safaritelt på savannen bød lørdagen på udforskning af dele af den 70 hektar store safaripark med dyr fra fire forskellige kontinenter. Der var mulighed for at opleve geparderne blive fodret og løveungerne lege. Oveni fik Hovedtropperne en rejse tilbage i tiden med Amerika Expressen, der som damptog kørte igennem den nordamerikanske prærie.

I safaribiler kom Hovedtropperne tæt på dyrene på den afrikanske savanne, hvor blandt andet giraffer, næsehorn og antiloper var mødt op for at hilse på. Efter en tiltrængt middag omkring bålet, fik Hovedtropperne lov til at sige godnat til flere af dyrene på aftenfodringen. De allermodigste kunne endda give slangen et godnatkram – eller en forsigtig berøring på halen. De friskeste af tropperne sluttede dagen med et hel- eller halvbagt snobrød ved bålet.

Søndag formiddag bød på fodring af gederne og udforskning af de sidste dele af parken, før turen atter gik tilbage til Århus og til hverdagen.

Det har været en oplevelsesrig weekend i Ree Park. Venskaber mellem unge i hele landet er blevet skabt og styrket. Da tiden kom til at sige farvel, gik snakken på, hvordan det næste arrangement for unge med senhjerneskade kunne se ud. Endnu er næste arrangement i idefasen, men det tyder, at vi i foråret 2020 igen kan komme på eventyr.

På sheltertur med skaderne

Af Line Boje Hansen, deltager i safarituren og blogger på hjerneskadet.dk

Okay, først lige lidt praktisk. Skaden er Hjerneskadeforeningens logodyr. I denne weekend var jeg afsted med en masse andre skader end blot mine egne. Jeg var på tur med andre unge med hjerneskade.

Jeg har valgt at kalde vores guides fra Hjerneskadeforeningen for ledsagere, mens guide er den betegnelse jeg bruger om den person fra Ree Park, som vi blev tilkoblet.

Jeg er generelt meget afhængig af at alt er, som det plejer. Derfor fik jeg virkelig presset mig selv ud af min komfortzone, da jeg tilmeldte mig en sheltertur til Ree Park med Hjerneskadeforeningen. Men for pokker hvor var Det en spændende ting at skulle være en del af. Jeg er helt vild med dyr, og det lyder da som enhver dyreelskers drøm at sove blandt dyrene. Desuden så jeg frem til at møde andre som mig selv. I hverdagen er jeg ret isoleret fra andre med hjerneskade, da jeg bor blandt ældre. Jeg har aldrig fået genoptræning med ligesindede, og i den virkelige verden kender jeg udelukkende mennesker uden papirer på deres små særheder.

Her kommer historien.

Nu var jeg her! I alt 15 unge mennesker i alderen 16-34 med hjerneskade og så vores to eminente ledsagere sad klar med oppakning og madpakker i Hjerneskadeforeningens lokaler i Århus. En bus kørte os til Ree Park. Nogle fik sovet, hvilet eller sludret på turen.

Men her opstod lidt udfordringer. Vores søde ledsagere havde på forhånd lavet et program, hvor kun kun beslutningen om, hvilke dyr vi skulle se, skulle tages med vores guide på stedet. Desværre kom det ikke helt til at gå sådan, men endte med en del ændringer, uforudsete omrokeringer og generelle uoverensstemmelser med programmet. Ikke ligefrem os hjerneskadedes drømmesituation.

Men jeg kan med hånden på hjertet fortælle jer, at jeg var afsted med nogle fantastiske mennesker, både mine med-skader og vores to ledsagere. Der var en masse grin, dybe samtaler og udveksling af erfaringer og historier. Jeg kendte fra starten ingen, men følte mig aldrig isoleret eller udenfor. Og Ree Park er både flot og med en masse spændende info og fantastiske dyr i flotte områder.

Hvad der var virkelig dejligt at se var, at der altid var en hjælpende hånd at få. Viljen og evnerne til at hjælpe på kryds og tværs var imponerende. Uanset om det var et dyr, man ikke kunne få øje på, en kørestol, der skulle skubbes op af bakker, der mest af alt mindede om Kiddesvej i Vejle (bare med grus og ikke asfalt) eller åbning af vandflasker og fund af glemte sager. Så tusind tak for en fantastisk tur, alle sammen.

Det er så fedt at passe ind

Af Stine Petersen

Det var mega hyggeligt at være på denne tur! I Ree park startede vi med at gå rundt lidt på egen hånd, samt at få indkvarteret os i vores telt til natten. Derefter havde vi vores egen guide, som tog os rundt i parken, både på gåben, med tog og i safaribil. Guiden fortalte en masse om dyrene og parken. Om aftnen, efter parken lukkede for gæster, havde vi grillhygge. Det regnede en del, men vi havde bål et sted, hvor der var overdækket. Der blev talt og grint meget, og vi fik vendt store og små ting. Det fedeste ved de her ture er helt klart, at man som ung med en hjerneskade møder andre unge i samme situation.

Senere på aftnen fik vi lov til at være med til at fodre tigerne samt en slangefremvisning, hvor man kunne røre eller holde en kongepython, hvis det var det, man følte for. Lørdagen sluttede af med bål og snobrødshygge nede ved vores store telt, hvor vi alle skulle sove sammen. Det er altid max hyggeligt.

Søndag var vi igen ude og fodre nogle dyr, inden parken åbnede. Derefter gik vi rundt på egen hånd og så, hvad vi hver især følte for.

Som ung med er hjerneskade er man ofte i mindretal i hverdagen. Dem, man går til blandt andet genoptræning med, er ofte meget ældre end en selv. Så det er ultimativt fedt med disse ture, hvor man bare passer ind i fællesskabet. Helt klart noget, jeg vil anbefale andre unge med hjerneskade til at deltage i.

Det var to dejlige dage med en masse specielle – og lidt grænseoverskridende – oplevelser. Jeg må bare erkende, at Hjerneskadeforeningen arrangerer de fedeste ture for unge. Stor ros til Klara og Esben for et fedt arrangement.

Klara Askær Thylin

Klara er frivillig projektansvarlig for Hovedtropperne og nyuddannet psykolog fra Aarhus Universitet med speciale indenfor diagnosticering og rehabilitering af patienter med manglende sygdomserkendelse efter slagtilfælde.

Line Boje Hansen

Line fik som 25-årig encephalit-meningitis som nær kostede hende livet da man ikke kunne finde årsagen til at hun var så syg. Line fik en hjerneskade, men hverken genoptræning eller vejledning. Line har blogget på hjerneskadet.dk siden 2016.

Stine Petersen

Stine fik en blodprop i lillehjernen da hun var 26 år – få måneder efter at hun havde afsluttet sin uddannelse. Der er gået et år, og Stine kæmper stadig – for at få hverdagen til at hænge sammen, for at komme videre i livet.

Hovedtropperne. Motiv: Ung kvinde kigger eftertænktsomt op mod en blå himmel

Hovedtropperne

Er du ung med erhvervet hjerneskade – så kom med i Hovedtropperne.