Hjerneskadede er bange for at miste retten til deres børn

For nyligt blev det afgjort at en mor med erhvervet hjerneskade får bortadopteret sin 7-årige datter mod sin vilje. Både moren og morens forældre har løbende haft kontakt til pigen som har boet hos sine plejeforældre siden hun blev født. Det er disse plejeforældre der nu får lov at adoptere pigen og derved overtage alle forpligtelser, men også rettigheder, i forhold til pigen.

Tvangsadoptionen er blevet mulig efter lempelser i adoptionslovgivning, og det giver anledning til utryghed for både udviklingshæmmede og hjerneskadede forældre der frygter at miste deres samværsret.

Som flere andre organisationer mærker vi i Hjerneskadeforeningen ængstelse og uro blandt medlemmer med mindre børn. Ingen havde for alvor forestillet sig at man kunne miste retten til at være far eller mor for sit eget barn – heller ikke selvom en sygdom eller ulykke kan have betydet at man ikke længere er i stand til at være fuldtidsforældre eller måske ikke engang kan være alene med børnene på grund af nogle af hjerneskadens følger. Nu føles det ikke længere så sikkert.

Samtidig oplever mange medlemmer vanskeligheder i skilsmissesager. For eksempel er det ikke usædvanligt at der i afgørelsen lægges vægt på ældre udtalelser og undersøgelser uden hensynstagen til at forælderen med hjerneskade har udviklet sig meget siden disse blev udfærdiget.

I forbindelse med afgørelsen blev vi kontaktet for en kommentar til Kristeligt Dagblad som over tid har fulgt den hjerneskadede mor og hendes familie. I avisen er vi citeret for følgende:

”Vores medlemmer står typisk i en anden situation, fordi der ofte er en velfungerende ægtefælle, der kan tage vare på de fælles børn. Men i tilfælde af skilsmisse oplever de allerede nu svære vanskeligheder ved at opnå samvær med deres børn. Det her føjer yderligere brænde til det bål. De er ængstelige for, at det også vil få konsekvenser for dem,” siger foreningens kommunikationsansvarlige Susan Søgaard.

Mange mennesker med erhvervet hjerneskade har allerede børn på skadestidspunktet, men naturligvis er der hjerneskadede der først skaber familie på et senere tidspunkt. Og der er i systemet forskellige støttemuligheder i forhold til samvær med sine børn. Den utryghed vi mærker nu, lægger sig tæt op ad den generelle degradering som mange medlemmer føler i forhold til ikke bare ens rettigheder, men også ens værdi som menneske.

Bekymringen er også stor hos Institut for Menneskerettigheder. Jurist og ligebehandlingschef Maria Ventegodt Liisberg gør opmærksom på at landsretsdommen ikke i tilstrækkelig grad begrunder hvilke særlige omstændigheder der har ligget til grund for at gennemføre en tvangsbortadoption frem for at fortsætte den frivillige anbringelsesordning og samværet med den hjerneskadede mor.

”Vi er meget bekymrede, ikke mindst fordi den ny lovgivning fremover vil gøre det endnu nemmere at bortadoptere børn mod deres forældres vilje. Set i det lys skaber afgørelsen fra landsretten stor usikkerhed om de handicappede forældres retssikkerhed,” siger Maria Ventegodt Liisberg til Kristeligt Dagblad.

Læs hele artiklen på Kristeligt Dagblads online avis http://www.kristeligt-dagblad.dk/danmark/udviklingshaemmede-er-bange-miste-retten-til-se-deres-boern

Er du en af dem der oplever stigende bekymring og utryghed i forbindelse med denne afgørelse eller andre potentielle indskrækninger i hjerneskadedes rettigheder, så hører vi gerne fra dig. Ring 4343 2433, send en mail eller kontakt os på Facebook eller Twitter.