Hjerneskadede føler sig snydt af kommunal genoptræning

Kritik: Næsten alle kommuner har trukket genoptræning af hjerneskadede hjem og bruger ikke de specialiserede centre, men det udløser skarp kritik fra både patienter og fysioterapeuter.

af Hanne Fall Nielsen

»En skøn kvinde på 52 år, ramt af en blodprop i hjernen og skadet i en grad, så hun ikke kan gå. To timers kommunal genoptræning er lige nok til, at hun ikke bliver ringere. Men hun bliver heller ikke bedre og ligger stadig i sengen.«

Sygehistorien kommer fra direktør Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen, som et eksempel på mangelfuld genoptræning af hjerneskadede. Han fortsætter beretningen om kvinden, som krævede hjælp mere eller mindre døgnet rundt:

»Familien tog affære og købte sig til specialiseret genoptræning på Center for Hjerneskade, og efter fire ugers meget intensivt træningsforløb var hun i stand til at gå – og nu har hun fået et fleksjob.«

Beretningen om kvinden illustrerer med få sætninger den kritik, som Danske Handicaporganisationer, Ældre Sagen og Danske Fysioterapeuter retter mod kommunernes indsats på genoptræningsområdet, når det gælder patienter med alvorlig hjerneskade.

Kritikken tager afsæt i en undersøgelse, de tre organisationer har fået foretaget i kommunerne, og som afdækker, at stort set alle – 9 af 10 kommuner – oplyser, at de kan tilbyde specialiseret genoptræning i eget regi.

 

Mangler ekspertise


»Men de kommunale tilbud til de mennesker, som har en meget svær hjerneskade, er ganske enkelt ikke gode nok. Specialiseret genoptræning kræver særlige kompetencer, og i den enkelte kommune findes den ekspertise, der skal få folk på fode igen, ikke. Det kræver en større volumen af patienter, end den enkelte kommune har,« siger Morten Lorenzen, der beklager, at Hjerneskadeforeningens betænkelighed før kommunalreformen i 2007 »desværre er gået i opfyldelse«.

Før reformen lå den specialiserede genoptræning i de daværende amter, men blev i lighed med en lang række andre regionale opgaver et kommunalt ansvar med det argument, at kommunerne blev langt større ved samme lejlighed.

 

Hjemtager genoptræning

»Siden har kommunerne hjemtaget den specialiserede genoptræning, og intentionen om at give et tilbud tæt på borgerne er sådan set god nok, men kommunerne har ikke erfaring nok til at blive gode. Som alt andet kræver høj kvalitet i specialiseret genoptræning, at man øver sig grundigt, og den mulighed har kommunerne ikke,« siger formand Tina Lambrecht fra Danske Fysioterapeuter.

Hun peger på, at kun de største kommuner – København, Aarhus, Odense og Aalborg – i realiteten er i stand til at løfte opgaven og træne de hjerneskadede tilbage til en bedre tilværelse. Derfor peger hun på behovet for langt højere grad af kommunalt samarbejde.

»Det er oplagt, at flere kommuner slår kræfterne sammen og etablerer et fælles tilbud. Det vil sikre den nødvendige ekspertise,« siger Tina Lambrecht.

Hjerneskadeforeningen mener, at en løsning i stedet bør tage udgangspunkt i de fem regionale centre med specialiseret genoptræning af hjerneskadede.

»De fem centre har det svært, når kommunerne trækker deres borgere hjem og ikke længere henviser – og betaler. Vi så gerne, at disse centre kom på finansloven,« siger Morten Lorenzen.

I kommuneforeningen KL sætter afdelingschef Christian Harsløf ikke spørgsmålstegn ved, at nogle borgere er så svært hjerneskadede, at de har brug for et specialiseret tilbud om genoptræning.

 

Kommunalt samarbejde

»Gruppen af hjerneskadede varierer meget, fordi der er forskel på, hvornår hospitalerne udskriver til videre genoptræning uden for sygehusregi. I de tungeste tilfælde er det vigtigt, at kommunerne kan henvise til den rette ekspertise, men det er naturligvis det evige dilemma mellem nærhed til borgerens hjem og det højt specialiserede tilbud, som ligger få steder i landet,« siger han og peger på, at stort set alle kommuner ifølge KL’s opgørelser samarbejder om specialiserede genoptræningstilbud.

»Det er vores anbefaling at styrke samarbejdet og måske oprette kommunale fællesskaber og dermed samle ressourcerne for flere kommuner. Det er ikke vores indtryk, at der er behov for flere regionale centre,« siger afdelingschefen og understreger, at ekspertisen ikke er låst til en bestemt matrikel.

»Eksperterne fra de højt specialiserede tilbud kan rykke ud fra centrene – måske ligefrem ud i borgernes eget hjem – og det har den fordel, at det er med til at videreuddanne det øvrige personale.«

 

Artiklen er publiceret i JyllandsPosten den 23. februar 2016.
Vi har rettet Mortens navn, da han flere steder i artiklen var betegnet Mogens Lorenzen.