Et samfund for alle

Når man siger hjerneskade, tænker mange af os på børn, der er skadet fra fødslen eller ældre, hvis hjerne tager skade efter en hjerneblødning. Langt færre kender til de udfordringer, en familie kan opleve, når et barn eller en ung får en senhjerneskade. Eller den sorg og forvirring, der rammer et barn, når dets far eller mor pludselig rammes af en hjerneskade, og alt forandres.

Hvem kan undgå at blive rørt, når man i jeres medlemsblad læser om det unge par, Thomas og Marianne, der blev forældre samme døgn, som Marianne fik en hjerneblødning. Eller om drengen Simon, som styrtede på sin cykel uden hjelm, og som i dag er svært hjerneskadet. For det er vores medmennesker, som på et splitsekund har fået vendt op og ned på deres liv. Både det menneske, der direkte bliver ramt af en hjerneskade. Og de mennesker – også børn – der står på sidelinjen og skal tackle sorg, forvirring og forandring.

Dem skal vi selvfølgelig hjælpe. Derfor er jeg rigtig glad for, at Hjerneskadeforeningen i år sætter fokus på netop børn og unge med senhjerneskader og børn og unge som pårørende. For der er brug for, at engagerede brugerorganisationer som jeres råber os politikere op og sætter spot på vigtige problemstillinger, temaer og målgrupper. Og der er brug for det store og vigtige stykke arbejde, I gør for at give mennesker med hjerneskade et liv, der er så normalt som muligt.

Sammen skal vi arbejde for et samfund, hvor der er plads til og respekt for alle – lige meget hvem vi er. Det er også målet for den handicappolitiske handlingsplan, som regeringen fremlagde i efteråret 2013. Handlingsplanen handler kort sagt om at skabe et mere mangfoldigt og ligeværdigt samfund, hvor alle får mulighed for at bruge det, de kan og vil, og til at bidrage til det samfund, vi lever i. Det gælder også mennesker med hjerneskade.

Men inklusion kan ikke gøre det alene. Behandlingen og de sociale indsatser skal også være i orden. Derfor har vi fra regeringens side sat en række initiativer i gang, som skal sikre, at hjælpen til mennesker med hjerneskade er god og hænger sammen fra start til slut.

Området er – beliggende i et krydsfelt mellem sundhed og socialområde – både komplekst og svært at koordinere. Og der er udfordringer. Derfor er jeg også glad for, at Socialstyrelsen har meldt ud til kommunerne under den nationale koordinationsstruktur, at der fremover bør ske en bedre koordination og planlægning af de højt specialiserede indsatser og tilbud på området.

Det betyder, at kommuner og regioner skal tænke mere på tværs. For som hjerneskadet eller pårørende skal man ikke være nødsaget til at bruge kræfterne på at koncentrere sig om, hvem der giver hjælpen hvornår. Det eneste, der er vigtigt, er, at hjælpen er god nok og er tilgængelig på det rette tidspunkt. Det skal vi tage ansvar for at sikre, og derfor er jeg spændt på at se resultaterne af kommunernes arbejde med udmeldingen under den nationale koordinationsstruktur næste år.

Til slut vil jeg gerne sende en hilsen til jeres nye direktør Morten Lorenzen. Morten, du har påtaget dig et vigtigt hverv, og det vil jeg ønske dig alt mulig held og lykke med.

Rigtig godt repræsentantskabsmøde!

Manu Sareen
Socialminister