Samarbejde med fagpersoner

I tiden efter hjerneskaden og måske i mange år frem kommer du til at møde rigtig mange forskellige fagpersoner fra mange fagområder. Vi anbefaler at du er tydelig i forhold til dine ønsker og behov.

Gør alt hvad du kan for at få og opretholde et godt samarbejde. Det betyder ikke at du skal finde dig i alt. Oplever du urimeligheder, uretmæssigheder eller endda ulovligheder, skal du selvfølgelig sige fra og/eller klage. Men det betyder at du skal gøre dit for at holde en god tone og respekt. Og du skal gøre dit for at give de informationer som er vigtige, og sige tydeligt til eller fra i kontakten.

Vi vil gerne slå fast at det er ikke en selvfølge at der vil gå noget galt. Der er rigtig mange gode og velfungerende forløb hvor alt følger planen, hvor den ramte når sine mål, hvor man får den hjælp man har brug for, og hvor man møder dedikerede fagpersoner som gør deres ypperste for at hjælpe.

Der kan dog opstå frustrerede situationer i forløbene. Blandt de typiske er at:

  • man ikke føler sig hørt eller forstået
  • man oplever at personen ikke er inde i sagen/problematikken
  • informationer ikke bliver overleveret som man har forventet
  • man får afslag på den hjælp eller træning man synes man har brug for

Der er mange faktorer som spiller ind og kan medføre frustrationer eller konflikter. Derfor kan man – i hvert fald hvis man har kontakt til ligesindede – næsten ikke undgå at høre om situationer som er gået galt.

Der kan ske misforståelser, og der kan være “dårlig kemi” mellem mennesker. Men væsentligst er nok at i sager med hjerneskade må man forberede sig på at der kan gå rigtig lang tid hvor man helt eller delvist er afhængig af hjælp. Man må forberede sig på at der ikke altid sker de fremskridt som man arbejder og håber så hårdt på. Og man skal erkende og acceptere det som er sket, og det som man ikke kan ændre på. Der er altså mange følelser involveret, måske endda sorg der skal bearbejdes.

KLIPPETS INDHOLD: Socialrådgiver Nina Munch giver en introduktion til mødet med kommunen.

Værd at vide om kommunen

Mange af os har aldrig tidligere været i kontakt med kommunens sagsbehandlere den dag lynet slår ned. Det kan derfor virke uoverskueligt at finde ud af hvilke muligheder man har for at få hjælp, og hvad kommunen har pligt til at gøre. Herunder er en generel introduktion til kommunen.

Kommunen har vejledningspligt

Din kommune har pligt til at vejlede dig om hvordan du får hjælp, og hvilke rettigheder du har. Det gælder både hvis du ringer til dem, og hvis du møder op på borgerservice. Råd og vejledning er en social ydelse. Du kan klage hvis du ikke får det.

Ansøgning om hjælp kan være både mundtlig og skriftlig

Du kan søge om hjælp og støtte både mundtligt og skriftligt. Det betyder at du i princippet søger om hjælp når du siger til en sagsbehandler at du ønsker hjælp. Denne skal betragte det som en ansøgning og behandle det som en sådan. Det er dog en god ide at sende en skriftlig ansøgning så kommunen ikke kan være i tvivl om at søger, og hvad du søger om. Bed kommunen om en kvittering for din ansøgning.

Tildeling af økonomisk støtte gælder fra ansøgningsdatoen

Får du tildelt økonomisk støtte, gælder det fra den dag du har søgt, uanset hvor længe kommunen har været om at behandle din ansøgning.

Få alt på skrift

Selvom du oplever et godt samarbejde med din kommune, anbefaler vi alligevel at du beder om at få alting på skrift. Hvad har I aftalt? Hvad har du søgt om? Hvad blev der sagt til mødet? Hvornår kan du forvente en afgørelse? …

Du har ret til et møde med en sagsbehandler

Du har altid ret til at bede om et møde med en sagsbehandler så du kan fremlægge din sag.

Kommunen har tavshedspligt

Kommunen må ikke videregive oplysning om dig, uden at du først har givet tilladelse til dette.

Hos din kommune har du mulighed for at søge om hjælp eller støtte. Du kan for eksempel søge om hjælpemidler, ledsager, ændringer i din bolig eller økonomisk støtte til merudgifter. Kommunen skal give dig en afgørelse på din ansøgning, og et afslag skal altid begrundes. Du har mulighed for at klage over en afgørelse.

Tidsfrist for behandling

Der er ingen tidsfrist for hvor hurtigt en sag skal behandles. Undtaget fra dette er enkelte områder, for eksempel hvis du søger om pension. Der er dog krav om at en sag ikke må ligge stille, og kommunen skal altid oplyse dig om hvornår du kan forvente at få svar på din ansøgning. Ligeledes skal kommunen skriftligt give dig en ny dato hvis sagsbehandleren ikke kan overholde den dato kommunen selv har sat. Imidlertid har det ikke konsekvenser for en kommune hvis den ikke overholder tidsfristen. Du kan dog klage hvis kommunen ikke overholder den tidsfrist du har fået oplyst.

Kommunens afgørelse

En afgørelse kan gives mundtligt ved et personligt møde eller i telefonen eller den kan gives skriftligt. Et afslag skal altid begrundes og indeholde information om hvad kommunen konkret har lagt vægt på i vurderingen, og hvad lovgrundlaget er. Begrundelsen skal være fuldt dækkende og forståeligt. Du kan altid forlange at få begrundelsen skriftligt.

Klagemuligheder

Du kan klage ved at sende et brev, ringe eller maile. Du skal klage til den myndighed du vil klage over. De skal på baggrund af din klage revurdere deres afgørelse. Holder de fast i afgørelsen, sender de den til Ankestyrelsen. Du har fire uger til at klage i, fra du har modtaget afgørelsen. Vi anbefaler at du begrunder din klage, men det er ikke et krav. Skriv kort og klart så der ikke er tvivl om hvad du klager over, og hvorfor.

Oplysninger i din sag

Kommunen skal indhente oplysninger i din sag. Du skal give samtykke til at de må.

Du skal informere dem om hvis de foreligger relevante oplysninger, og eventuelt også hvor de skal indhente disse oplysninger. Du har desuden pligt til at oplyse om ændringer i dit liv som kan have betydning for din sag og/eller dine ansøgninger, herunder hvis din funktionsevne ændrer sig.

Vi anbefaler at du er ærlig i forhold til hvordan det ser ud derhjemme, og til hvordan du har det. Du kan ikke tage for givet at de kender til dine funktionsnedsættelser. Du må heller ikke forvente at de kender til alt hvad der er vigtigt at vide om de enkelte funktionsnedsættelser. Brug foreningens, sygehusets, lægens og andre materialer du finder nyttige, som en hjælp til at forklare dig.

Aktindsigt

Du har ret til at se de dokumenter som ligger i din sag. Derfor kan du altid bede om aktindsigt. Du kan dog ikke få aktindsigt i de interne dokumenter.

Vi anbefaler at du løbende beder om aktindsigt. Aktindsigt giver dig mulighed for at følge din sag og sikre at oplysningerne er korrekte.

Sådan forbereder du dig til mødet

Vi anbefaler at du forbereder hvordan du vil forklare det din hjerneskade. Du kan ikke være sikker på at din sagsbehandler har viden om hjerneskader eller om, hvad det vil sige at være ramt.

  • Skriv en liste over de ting du vil spørge om
  • Forbered en beskrivelse af din funktionsnedsættelse
  • Forbered en beskrivelse af hvordan en dag foregår derhjemme

Gode råd til hvad du skal gøre under mødet

  • Hav gerne en bisidder med
  • Skriv ned, lad en bisidder skrive ned eller optag mødet
  • Spørg hellere en gang for meget, end en gang for lidt
  • Tag kontrol over samtalen – du styrer den
  • Slut af med at ridse om hvad mødet har handlet om, og hvad der blev aftalt
  • Bed om at få et referat af mødet tilsendt

Du må gerne optage mødet

Der er ingen regel som siger at du ikke må optage et møde til eget brug. Vi anbefaler at du informerer sagsbehandleren om at du gerne vil optage mødet for at støtte din egen hukommelse.

De fleste af landet kommuner har en hjerneskadekoordinator, et hjerneskadeteam eller en anden koordinerende funktion på hjerneskadeområdet.

En hjerneskadekoordinator skal:

  • understøtte at borgere med erhvervet hjerneskade og deres pårørende bliver sat i kontakt med relevante indsatser i kommunen.
  • inddrage borgere og pårørende i dialog om borgerens situation og behov
  • støtte borgeren i forhold til egenomsorg og mestringsevne

I de fleste kommuner skal hjerneskadekoordinatoren dække hele det neurologiske område, herunder også langvarige hjernerystelser. En hjerneskadekoordinator er derfor også relevant for dig at have kontakt til hvis du for eksempel har hydrocephalus eller har haft meningitis eller anden infektion eller betændelse i hjernen.

Mange faktorer har betydning for hvordan et forløb kommer til at gå, men sikkert er det at hver eneste fagperson, som den ramte møder i sit forløb, har indflydelse. Faktisk fremhæver de fleste af de medlemmer som vi har talt med, en enkelt eller to fagpersoner som den/dem, der gjorde en forskel. Vi anbefaler at du har kontakt til og samarbejder med hjerneskadekoordinatoren hvis din kommune har en.

Du kan kontakte din kommune og spørge efter en hjerneskadekoordinator eller anden kontaktperson, eller du kan finde informationer på kommunens hjemmeside.

På Socialstyrelsens hjemmeside finder du desuden en oversigt over hjerneskadekoordinatorer på voksenområdet og på børneområdet.

Andre spørgsmål og svar

Optagelse af møder og samtaler

Af Maria Ødegaard, socialrådgiver i Hjerneskadeforeningen

I socialrådgivningen møder vi jævnligt medlemmer, som er i tvivl, om de må optage et møde med kommunen for at kunne huske det hele, eller som direkte blevet nægtet at optage. Men hvad siger loven om at optage et møde med el- ler uden samtykke fra de øvrige deltagende?

Må du optage et møde med kommunen?

Som udgangspunkt er det ikke strafbart for en borger at optage samtaler og/eller møder, hvor man selv er deltagende – også uden at informere de andre involverede parter. Straffelovens §263 fastslår dog, at det er strafbart at ”aflytte eller optage udtalelser fremsat i enrum, telefon-samtaler eller anden samtale mellem andre eller forhandlinger i lukket møde, som man ikke selv deltager i”.

Du må altså optage samtaler og møder, så længe du selv deltager i mødet, men det er ikke lovligt at afspille disse optagelser for andre end dem, der har været deltagende i samtalen/mødet, medmindre der er et sagligt grundlag for det. Jf. straffelovens §264 d som lyder: ”Med bøde, hæfte eller fængsel indtil 6 måneder straffes den, der uberettiget videregiver meddelelser eller billeder vedrørende en andens private forhold eller i øvrigt billeder af den pågældende under omstændigheder, der åbenbart kan forlanges unddraget offentligheden. Bestemmelsen finder også anvendelse, hvor meddelelsen eller billedet vedrører en afdød person.”

Må sagsbehandleren sige nej til at du må optage mødet?

Det er altså ikke strafbart at optage en samtale uden samtykke, men der er omvendt ingen lov eller bestemmelse, som fastslår, at man som borger har ret til at optage en samtale med en ansat i kommunen, hvilket gør området vanskeligt at regulere. En højesteretsdom fra 1972 belyser pointen om, at en kommune eller andre offentlige myndigheder selv har ret til at bestemme, hvordan rammerne for myndighedens møde skal være. Hvis man ser problematikken fra denne synsvinkel, har man som borger ikke automatisk krav på at optage samtaler.
Der vil dog være en lang række tilfælde, hvor det helt sagligt kan forsvares at optage møder, hvorfor et afslag fra en myndigheds side ligeledes altid skal være sagligt begrundet.

Hvad er en saglig begrundelse?

En saglig begrundelse for at ønske at optage en samtale kan være, at det vil kompensere for en eller flere følger efter skaden.
Det er ofte en stor hjælp for en borger at optage en samtale i tilfælde hvor:

• Borgeren har svært ved at huske, hvad der bliver sagt.
• Borgeren har koncentrationsbesvær.
• Borgeren har svært ved at lave notater under mødet.

Der vil med andre ord altså næsten altid være en saglig begrundelse for at optage et møde eller en samtale, hvis man er borger med en hjerneskade.

Hvad kan du gøre?

Mange oplever, at mødet med kommunen har en meget ulig magtbalance, og der kan være en del usikkerhed og frygt før et møde. Man ønsker ikke at gøre noget, som kan give et dårligt forhold til eksempelvis sagsbehandleren og derved risikere, at det går ud over ens sag – selv når det saglige argument er i orden, og man har loven på sin side. De fleste vælger derfor at undlade at slukke for optageren, hvis de bliver bedt om det.

Har du en sagsbehandler, som nægter dig at optage mødet, kan du overveje om en af nedenstående løsninger kan være en mulighed.

Optag uden at informere

Du har ikke pligt til at informere de øvrige mødedeltagere om, at du optager samtalen/mødet, så længe du optager, for at du selv kan huske samtalen.

Medbring en bisidder

Frem for at optage møder vælger mange borgere at medbringe en bisidder, som har mulighed for at lave grundige notater af, hvad der bliver sagt og aftalt.

Fortæl at du optager til eget brug

Sagsbehandlerens forbud mod at optage kan skyldes mistillid til borgerens hensigt med at optage. Det kan hjælpe at forsikre de øvrige deltagere om, at det udelukkende er af hensyn til hukommelsen, så du kan være sikker på ikke at glemme aftaler og andet, der er aftalt. Nægtes det stadig, så bed om en saglig begrundelse.

Skift sagsbehandler

Hvis ønsket om at optage en samtale og/eller et møde beror på mistillid til sagsbehandleren, kan du overveje at undersøge mulighederne for et sagsbehandlerskift.

Artiklen er fra Hjerneskadeforeningens medlemsblad Hjerneskadet #03 – 2017

Hvad gør man hvis man føler sig dårligt behandlet af kommunen?

Det sker at medlemmer føler sig dårligt behandlet og talt ned til af sagsbehandleren. Vi anbefaler at du klager til afdelingslederen. Du kan også vælge at klage til borgmesteren.

Oplever du at din klage ikke bliver taget seriøst, er du velkommen til at kontakte vores socialrådgivere i foreningen.

Hvad gør man hvis kommunen ikke overholder sin vejledningspligt?

Kommunen har pligt til at vejlede dig om dine muligheder for at få hjælp og støtte. Sker det ikke, er der en sagsbehandler som ikke gør sit arbejde ordentligt. I så fald kan du klage til afdelingslederen eller borgmesteren.

Oplever du at din klage ikke bliver taget seriøst, er du velkommen til at kontakte vores socialrådgivere i foreningen.

Hvad betyder det at en sag ikke må ligge stille?

Kommunen bestemmer selv sin tidsfrist i forhold at behandle din ansøgning. Der er altså ikke krav om hvor længe de må være om det, men der er krav om at sagen skal være i gang. Sagen må altså ikke syltes. Det betyder at så længe du ikke har modtaget en afgørelse, skal de være i gang med at indhente oplysninger og behandle sagen.

De har pligt til at give dig en dato for hvornår du kan forvente et svar på din ansøgning. Og de har pligt til at give dig besked hvis de alligevel ikke kan overholde den.

Kontakt. Motiv: lyserød kuvert

Kontakt og åbningstider

Her finder du kontaktinfo til socialrådgiverne samt åbningstider for telefonrådgivningen. Ud over den landsdækkende telefonrådgivning har vi lokale rådgivere i Aarhus og Odense.

Læs mere >

Bisidning

Har du brug for en bisidder, så læs her om dine muligheder.

Læs mere >

Juridisk rådgivning

Vi samarbejder med advokatfirmaet Kroer/Fink. Læs her hvilken hjælp du kan få.

Læs mere >

Måske du søger …

Behandling, genoptræning og rehabilitering

Genoptræningsplaner, midlertidigt botilbud, hjerneskadecenter, vederlagsfri fysioterapi. Hvad er mulighederne?

Læs mere >

Legater og fonde – hvad er mulighederne?

Findes der mon legater eller fonde du kan søge i din situation? Få inspiration, gode råd og nyttige links på denne side.

Læs mere >

Hjælp og støtte i hverdagen og i hjemmet

Efter en hjerneskade kan du få brug for hjælp og støtte i hjemmet, hjælpemidler og meget andet for at få din hverdag til at fungere.

Læs mere >

Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse

Sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp, fleksjob – hvordan finder du hoved og hale i det hele?

Læs mere >

Familie, fritid og ferie – dit liv skal leves

Hvad har du af muligheder for at holde ferie hvis du har brug for daglig hjælp til pleje? Og hvad med økonomisk støtte?

Læs mere >

Forsikring, erstatning og tabt arbejdsevne

Hvordan søger du om erstatning? Kan du bruge din forsikring? Hvor skal du klage over en patientskade?

Læs mere >