Husk dine forsikringer

Ofte ændrer hele livet sig, hvis man bliver ramt af en hjerneskade. Ens fokus vil naturligt være på at få styr på de mest basale ting med henblik på at få opbygget en helt ny dagligdag. De ting, som ikke umiddelbart fylder mest, og som man måske heller ikke skænkede så mange tanker i hverdagen før skaden, glider let i baggrunden. Det gælder for eksempel ens forsikringer.

Husk dine forsikringer

Ofte ændrer hele livet sig, hvis man bliver ramt af en hjerneskade. Ens fokus vil naturligt være på at få styr på de mest basale ting med henblik på at få opbygget en helt ny dagligdag. De ting, som ikke umiddelbart fylder mest, og som man måske heller ikke skænkede så mange tanker i hverdagen før skaden, glider let i baggrunden. Det gælder for eksempel ens forsikringer.

Vi oplever som advokater ofte, at mange ramte eller pårørende slet ikke er klar over, hvilke forsikringer den ramte kan være omfattet af via sit arbejde, og hvad denne kan have ret til.

Forsikring & Pension, som er brancheorganisation for forsikrings- og pensionsselskaberne, vurderer, at cirka to millioner danskere er omfattet af en kollektiv forsikrings- og pensionsordning via deres arbejde. En forsikring som typisk indeholder dækning i forbindelse med ”kritisk sygdom” og ”tab af erhvervsevne”. Herudover har mange danskere tegnet en privat pensionsordning, der normalt også vil omfatte de ovenfor nævnte forsikringsprodukter.

KRITISK SYGDOM

Forsikringen ved visse kritiske sygdomme dækker de mest alvorlige sygdomme. Der er dog forskel fra selskab til selskab på, hvilke sygdomme der er forsikret. Der kan også være forskellige krav til diagnosen for den enkelte kritiske sygdom. Sygdommen skal udtrykkeligt være nævnt i forsikringsbetingelserne, for at der foreligger forsikringsdækning. Af forsikringsbetingelserne vil det fremgå, hvilke specifikke krav der er til diagnosen, og hvilke krav der i øvrigt skal være opfyldt. Hvis sygdommen, eksempelvis hjerneblødning eller blodprop i hjernen, er omfattet af dækningen, vil du være berettiget til et skattefrit engangsbeløb. Beløbet varierer fra selskab til selskab, men udgør typisk mellem 50.000 og 300.000 kr.

TAB AF ERHVERVSEVNE

Dette forsikringsprodukt er efter vores erfaring en noget overset forsikring. Det er ellers en overordentlig vigtig forsikring. Den skal sikre dig og din familie, hvis du som følge af en ulykke eller sygdom helt eller delvist mister evnen til at arbejde. Der findes mange varianter af denne type forsikring. Du vil typisk være berettiget til en løbende forsikringsydelse, hvis din erhvervsevne er nedsat med mindst 50% eller 2/3. Hvor meget din erhvervsevne skal være nedsat med, afhænger af din pensionsordning. Ydelserne udbetales som udgangspunkt først, når erhvervsevnetabet er varigt, men visse ordninger har også en midlertidig dækning af erhvervsevnetabet.

FORTSÆT MED AT INDBETALE TIL DIN PENSIONSORDNING

Det er vores erfaring, at pensionsselskaberne desværre ikke selv gør opmærksom på, at man kan være omfattet af ordningen og være berettiget til ydelserne. Vi ser ofte, at pensionsselskaberne skriver til deres medlemmer, at der er mulighed for en fripolice, det vil sige en præmiefri forsikring. Det er selvfølgelig fristende, hvis man på grund af sygdom er ramt på økonomien, men pensionsselskaberne undgår i forbindelse med deres brev at oplyse om, at du ikke kan gøre brug af forsikringen, hvis ikke du betaler for den helt indtil, at din erhvervsevne er afklaret i kommunen. Vores klare anbefaling er derfor, at du fortsætter med at indbetale til din forsikringsordning, så den ”holdes i live”, indtil du er erhvervsmæssigt afklaret.

FIND UD AF, HVORDAN DU ER DÆKKET

På hjemmesiden www.pensionsinfo.dk kan du tjekke, om du overhovedet har en pensionsordning med forsikringsdækning, og hvis du har, hvordan du er dækket i tilfælde af sygdom. Du skal bruge NemID for at få adgang til din(e) pensionsordning(er).

Husk også at tjekke, om du har en ulykkesforsikring, som du eventuelt kan gøre brug af.

Hvis du har brug for hjælp til anmeldelse, ønsker bistand i en tvist mod dit pensionsselskab eller blot har spørgsmål hertil, er du meget velkom men til at skrive eller ringe til Kroer\Fink Advokater – 7199 2929 eller kontakt@kroerfink.dk.

Af: Jakob Fink, Kroer/Fink Advokater
Trykt i medlemsblad #03-2018

Patientskade – kan det betale sig at klage?

Hvert år anmeldes cirka 10.000 patientskader til Patienterstatningen. Cirka hver tredje anmeldelse anerkendes efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvis du har gennemgået et behandlingsforløb, som ikke helt gik, som du havde troet eller håbet på, overvejer du måske, om du kan være berettiget til erstatning/godtgørelse. Men hvornår giver det mening at klage?

Du er blevet påført en patientskade – kan det overhovedet betale sig at klage?

Hvert år anmeldes cirka 10.000 patientskader til Patienterstatningen. Cirka hver tredje anmeldelse anerkendes efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvis du har gennemgået et behandlingsforløb, som ikke helt gik, som du havde troet eller håbet på, overvejer du måske, om du kan være berettiget til erstatning/godtgørelse. Men hvornår giver det mening at klage?

Man bør ikke klage blot for at klage, men man skal efter vores opfattelse overveje at klage, hvis man efter et behandlingsforløb sidder tilbage med en fornemmelse af, at behandlingsforløbet har været usædvanligt (i negativ retning), og/eller at man er endt op med et behandlingsresultat, som ligger langt fra det, man blev stillet i udsigt, eksempelvis inden en operation.

Sundhedspersonalet på hospitaler og andre behandlingssteder informerer i dag om mulighederne for at klage over en behandling. Der findes også pjecer om patientrettigheder og patientvejledere på landets hospitaler, ligesom Patienterstatningen i den senere tid har været meget i medierne for at gøre opmærksom på sig selv. Men mange afholder sig fra at klage over en behandling – formentlig af mange forskellige årsager. Nogle tænker måske, at det ikke kan betale sig alligevel, at det er alt for besværligt, eller at det, som er sket i behandlingsforløbet, måske bare er, hvad man kan forvente, når man kommer i behandling for en alvorlig lidelse.

5 TING, DU BØR VIDE, FØR DU INDGIVER EN KLAGE

  1. Det er gratis at klage til Patienterstatningen.
  2. Anmeldelsesfristen er senest 3 år efter, at du vidste eller burde have vidst, at der kunne være tale om en behandlingsskade.
  3. Det er ikke et krav, at der er begået fejl, for at du kan være berettiget til erstatning. Lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet indeholder en bestemmelse, hvor der i særlige tilfælde gives erstatning ved hændelige komplikationer.
  4. Du skal ikke selv fremskaffe din journal. Patienterstatningen indhenter alle relevante oplysninger.
  5. Du kan klage over både behandlingsskader og lægemiddelskader.

HVEM KLAGER MAN TIL?

Klagen skal ske til Patienterstatningen, som er en myndighed, der be- handler patientskader på vegne af alle landets hospitaler, praktiserende læger og øvrigt sundhedspersonale med henblik på, om man som patient er berettiget til erstatning og godtgørelse. Man kan på Patienterstat ningens hjemmeside (www.patienterstatningen.dk) anmelde en skade elektronisk. Alternativt kan man printe et anmeldelsesskema, som man udfylder og sender til Patienterstatningen.

HVAD KAN MAN OPNÅ?

Afhængig af skadens karakter og omfang kan du få dækket såvel midlertidige som varige erstatningsposter. Systemet er opbygget således, at erstatning og godtgørelse udmåles i henhold til erstatningsansvarslovens bestemmelser. De største erstatninger kan løbe op i flere millioner, idet der kan blive tale om eksempelvis erstatning for tab af erhvervsevne og erstatning for tabt arbejdsfortjeneste. Erstatning og godtgørelse kan i nogle tilfælde ydes, selvom der er tale om en hændelig skade. Der kan også opnås erstatning til de efterlevende, hvis afdødes død er blevet fremrykket som følge af en mangelfuld behandling – også selvom døden skyldes afdødes grundlidelse.

SKAL JEG HAVE EN ADVOKAT?

Vi anbefaler hos Kroer & Fink Advokater, at man selv, gerne bistået af en pårørende, anmelder sin mulige patientskade til Patienterstatningen og ikke bruger en advokat hertil. Det skyldes, at man som advokat i den indledende fase oftest ikke kan gøre en forskel i forhold til, om skaden bliver anerkendt som en patientskade. Man kan som tilskadekommen patient heller ikke få dækket sine advokatomkostninger, selvom man får anerkendt sin skade som en patientskade.
Det er en smagssag, om man ønsker at blive bistået af en advokat, når afgørelsen først foreligger. Der kan være en del faldgruber i denne type sager, der kan være vanskelige at få øje på, hvis man ikke har et indgående kendskab til patientskadesystemet. Som et eksempel kan nævnes, at man kan stå med en afgørelse, der forekommer positiv, men som i virke- ligheden er indskrænkende i forhold til en senere erstatningsudmåling. Her på kontoret står vi klar til at hjælpe dig, når der ligger en afgørelse i din sag, uanset om den måtte være positiv eller negativ.

KLAGE TIL SUNDHEDSVÆSENETS DISCIPLINÆRNÆVN

Slutteligt kan det nævnes, at man har mulighed for at klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn, hvis formålet er at klage – uden økonomisk incitament for øje. Sundhedsvæsenets disciplinærnævn behandler klager over den faglige virksomhed, der udøves af en række forskellige persongrupper inden for sundhedsvæsenet i Danmark. En klage til Patienterstatningen udelukker ikke en klage til Sundhedsvæsenets Disciplinærnævn.

Af: Jakob Fink, Kroer/Fink Advokater
Trykt i medlemsblad #01-2018

Erstatning ved trafikulykker

Nærværende artikel er ment som en lille hjælp til dig, der ulykkeligvis er kommet til skade i en trafikulykke eller er pårørende til en tilskadekommen, og som har behov for at få oplyst, hvilke muligheder der måtte være for at få erstatning og få udbetalt forsikringsydelser.

ER DU KOMMET TIL SKADE I EN TRAFIKULYKKE?

Nærværende artikel er ment som en lille hjælp til dig, der ulykkeligvis er kommet til skade i en trafikulykke eller er pårørende til en tilskadekommen, og som har behov for at få oplyst, hvilke muligheder der måtte være for at få erstatning og få udbetalt forsikringsydelser.

HVORNÅR HAR MAN RET TIL ERSTATNING?

I færdselsloven gælder et såkaldt objektivt ansvar, hvilket betyder, at man som skadelidt er berettiget til erstatning, selv hvis det er en selv, der har forårsaget trafikulykken.

Hvis man eksempelvis som cyklist eller fodgænger er blevet påkørt af en bilist og derved er kommet til skade, vil man som klart udgangspunkt været fuldt ud berettiget til erstatning, selvom ulykken skete, fordi man selv var uopmærksom og glemte at orientere sig ordentligt. Det samme gør sig gældende, hvis man som bilist påkører eller bliver påkørt af en anden bilist.

Hvis man er tilskadekommen passager i en bil, der kører sammen med en anden bil, vil man også være berettiget til erstatning.
Selv i trafikulykker med flugtbilister, hvor man ikke kan finde ud af, hvem ”modparten” er, har man mulighed for erstatning. Der findes en særlig puljeordning, der dækker i disse tilfælde.

Uanset hvordan skaden måtte være sket, vil der, hvis skaden er omfattet af færdselsloven, være gode muligheder for at opnå erstatning.

Er man fører af en bil, og man får et ildebefindende og påkører et træ, vil man godt kunne få erstatning, men det kræver, at man har tegnet en førerplads-dækning.

Det objektive ansvar gælder desuden kun for motordrevne køretøjer, der er i brug som et trafikmiddel. Det vil sige, at hvis man som cyklist bliver påkørt af en anden cyklist, er man ikke omfattet af færdselsloven. Her gælder en almindelig ”culpa-vurdering”, hvor man som skadelidte skal bevise, at den anden part har handlet uagtsomt.

HVORDAN SKAL ULYKKEN DOKUMENTERES?

Hvis man er kommet til skade, er det vigtigt, at man snarest efter ulykkens indtræden bliver tilset på skadestuen eller hos sin egen læge. Det samme gælder, hvis man efterfølgende oplever specifikke gener, som kan være forårsaget af ulykken.

Det er vigtigt, at man kort tid efter ulykken får beskrevet sine gener over for en sundhedsautoriseret person.

Det er også vigtigt efterfølgende at oplyse sin egen læge om gener, som fortsætter.

ANMELDELSE AF KRAV OG DÆKNING AF ”RIMELIGE ADVOKATOMKOSTNINGER”

Når uheldet har været ude, er det vigtigt, at man får rejst krav over for modpartens ansvarsforsikringsselskab. Man skal derfor altid sørge for at udveksle kontaktoplysninger (navn, telefonnummer, forsikringsselskab, reg.nr.) på den/de andre involverede i en ulykke. Modpartens ansvarsforsikring vil som hovedregel dække ”rimelige advokatomkostninger”.

Er skaden forvoldt af ukendte og/eller uforsikrede motorkøretøjer, skal kravet rejses via DFIM.

ULYKKESFORSIKRING

Hvis man har tegnet en ulykkesforsikring, skal man også sørge for at få anmeldt ulykken hertil. Ulykkesforsikringen giver typisk ret til dækning af behandlingsudgifter og godtgørelse for varigt mén. Her vil man dog ikke få dækket ”rimelige advokatomkostninger”.

Af: Jakob Fink, Kroer/Fink Advokater
Trykt i medlemsblad #03-2017

Fremtidsfuldmagt – en rigtig god ide

Livet kan ændres på et splitsekund, og når vi allermindst venter det. Hjerneskade og forskellige andre sygdomme kan forhindre dig i at udtrykke din vilje. Det kan stille din familie i en helt uoverskuelig situation og have store økonomiske konsekvenser for de mennesker, du holder mest af. En fremtidsfuldmagt er en af de måder, hvorpå du kan sikre din familie.

Du er blevet påført en patientskade – kan det overhovedet betale sig at klage?

Hvert år anmeldes cirka 10.000 patientskader til Patienterstatningen. Cirka hver tredje anmeldelse anerkendes efter lov om klage- og erstatningsadgang inden for sundhedsvæsenet. Hvis du har gennemgået et behandlingsforløb, som ikke helt gik, som du havde troet eller håbet på, overvejer du måske, om du kan være berettiget til erstatning/godtgørelse. Men hvornår giver det mening at klage?

HVAD ER EN FREMTIDSFULDMAGT?

En fremtidsfuldmagt er et dokument, hvor du giver en eller flere navngivne pårørende ret til at varetage dine interesser, hvis du selv skulle blive ude af stand til det. Det kan være, hvis du bliver ramt af en hjerneskade eller demens. Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, hvis du ikke længere kan tage vare på dig selv. Med fremtidsfuldmagten sikrer du din vilje og selvbestemmelse, samtidig med at der er styr på dine pårørendes forhold, så de ikke står magtesløse i situationer som for eksempel at skulle sælge et sommerhus, som har dit navn på skødet.

HVORDAN LAVER JEG EN FREMTIDSFULDMAGT?

Flere virksomheder tilbyder i dag, at du kan registrere en fremtidsfuldmagt online hos dem mod et lille beløb. Fremtidsfuldmagten er kun gyldig, når den er registreret i Fremtidsfuldmagtsregisteret på tinglysning.dk. Du skal selv have underskrevet den med NemID. Fuldmagten skal underskrives foran en notar, før den betragtes som gyldig. Det er for at sikre, at den underskrives frivilligt, og at underskriver er fornuftsmæssigt i stand til at oprette fremtidsfuldmagten.

HVEM KAN LAVE EN FREMTIDSFULDMAGT?

Alle kan lave en fremtidsfuldmagt. Det eneste krav er, at alle involverede er myndige, det vil altså også sige den, du har udvalgt som modtager. Du kan udfylde den uanset din alder, og om du er syg eller ej. Der skal laves en fremtidsfuldmagt per person.

HVAD GIVER FREMTIDSFULDMAGTEN RET TIL?

Fremtidsfuldmagten giver modtageren/modtagerne ret til at foretage enhver handling på vegne af dig – både i personlige og økonomiske forhold. Dette omfatter blandt andet at råde over penge, sælge fast ejendom eller varetage fuldmagtsgiverens interesser i forhold til offentlige myndigheder. Fremtidsfuldmagten træder først i kraft, hvis du ikke længere er i stand til at tage vare på dig selv.

HVORFOR SKAL JEG LAVE EN FREMTIDSFULDMAGT?

Det er en god ide at lave en fremtidsfuldmagt, hvis du vil bestemme, hvem der skal varetage dine interesserer, hvis du en dag ikke længere selv er i stand til det. Med en fremtidsfuldmagt giver du en eller flere af dine nærmeste, og dem, du stoler på, mulighed for at sørge for dine økonomiske og personlige forhold for dig, frem for myndighederne.

Kilde: Legaldesk
Trykt i medlemsblad #01-2018

HANDI Forsikringsservice

Forsikringer tilpasset handicappedes behov

Handi Forsikringsservice er et forsikringssamarbejde mellem Landsforeningen LEV og Codan. Forsikringerne kan købes af Hjerneskadeforeningens medlemmer. Handi Forsikringsservice tilbyder hændelsesforsikring, boforsikring, hjælperforsikring, bil- eller knallertforsikring og pensionsopsparing.

Kontakt. Motiv: lyserød kuvert

Kontakt og åbningstider

Her finder du kontaktinfo til socialrådgiverne samt åbningstider for telefonrådgivningen. Ud over den landsdækkende telefonrådgivning har vi lokale rådgivere i Aarhus og Odense.

Læs mere >

Bisidning

Har du brug for en bisidder, så læs her om dine muligheder.

Læs mere >

Juridisk rådgivning

Vi samarbejder med advokatfirmaet Kroer/Fink. Læs her hvilken hjælp du kan få.

Læs mere >

Måske du søger …

Samarbejde med fagpersoner

Når en hjerneskade rammer, kommer der mange fremmede professionelle ind i dit liv. Få råd til det gode samarbejde. Det giver et bedre forløb.

Læs mere >

Behandling, genoptræning og rehabilitering

Genoptræningsplaner, midlertidigt botilbud, hjerneskadecenter, vederlagsfri fysioterapi. Hvad er mulighederne?

Læs mere >

Hjælp og støtte i hverdagen og i hjemmet

Her finder du Hjerneskadeforeningens officielle holdnings- og vidensdokumenter om områder som er genstand for debat.

Læs mere >

Beskæftigelse, uddannelse og forsørgelse

Sygedagpenge, ressourceforløb, kontanthjælp, fleksjob – hvordan finder du hoved og hale i det hele?

Læs mere >

Familie, fritid og ferie – dit liv skal leves

Hvad har du af muligheder for at holde ferie hvis du har brug for daglig hjælp til pleje? Og hvad med økonomisk støtte?

Læs mere >

Lokalafdelinger. Motiv: Danmarkskort med opdelinger

Deltag i aktiviteter i dit lokalområde

I foreningens lokalafdelinger kan du og din familie være sammen med ligesindede og deltage i meningsfulde aktiviter.

Læs mere >