I klippet fortæller Ole Selsø om sine synsproblemer på grund af følgerne af en hjernetumor.

Synet efter hjerneskade

Synet betragtes af mange som en ekstremt vigtig sans. Det som øjnene ser, bliver transporteret til nakkelappen som modtager og fortolker informationerne. Desværre er der meget der kan gå galt – både under den transport, men også i de dele af hjernen som arbejder med at lagre og bearbejde synsindtryk.

Omkring 60% af hjerneskaderamte får en eller anden form for synsforstyrrelse. Det sker for eksempel når nakkelappen bliver beskadiget ved slag i bil- eller cykeluheld. Blandt andet derfor er synsforstyrrelser almindelige ved milde traumer og hjernerystelse, men det er langt fra alle som får testet synet, og det er langt fra alle der selv er opmærksomme på at synet faktisk er forstyrret.

Når synet svigter efter en hjerneskade kan du blandt andet få dobbeltsyn, problemer med at læse, lysoverfølsomhed, manglende dybdesyn, problemer med at se alt det der er til den ene side, dårlig balance og svært ved at huske det du har set.

Hverdagen påvirkes naturligvis, når synet eller synsopfattelsen er beskadiget. Det kan derfor være nødvendigt at ændre på de måder, man ellers har gjort tingene på. Vi har samlet nogle forskellige råd, der kan hjælpe lidt i dagligdagen.

GODT LYS
Lyset har meget at gøre med, hvordan vi ser og opfatter omgivelserne. Generelt har de fleste af os alt for lidt lys i hjemmet, så en begyndelse er at sætte normalt lys op. Senere kan du tilføje ekstra lys efter behov.

OVERSKUELIGHED
Mange af os er glade for at fylde vores hjem op med ting, der ikke alle sammen er lige nødvendige. Når synet svigter, er det en god ide at få fjernet de ting, I ikke bruger, enten helt ud eller pakket væk i skuffer og skabe.

FORUDSIGELIGHED
Det er vigtigt, at den ramte kan regne med, hvor tingene står. Trækker du en stol ud, så sæt den på plads igen. Sørg for at skabe og skuffer er lukkede. Sørg for der ikke ligger ting på gulvet. Overvej i øvrigt også at fjerne løse tæpper.

KONTRASTER
Kontraster er godt for øjnene. Lav afmærkninger efter behov, for eksempel kanter med isoleringstape på trin, trapper og andet. Et glas med vand kan være svært at se på bordet, men det hjælper at lægge et stykke køkkenrulle under. Prøv også at bruge en dækkeserviet i en kraftig farve (men ensfarvet) som underlag, eller brug service i farver. Også på papir er det en god ide at skabe kontrast mellem tekst og baggrund, hvis du skriver til en person med synsskade.

GENTAGELSE
Gentagelse er – som forudsigelighed – meget vigtigt. På fremmede steder er det næsten umuligt, men i hjemmet og lokalområdet kan gentagelser hjælpe. Vær ikke bange for at sige de samme ting igen og igen. For eksempel hvis I går ture af den samme rute, så gentag de samme ting. Det hjælper den ramte til at danne et indre kort.

TYDELIGHED
Forstyrrelser i og nedsættelse af synet gør, at meget bliver sværere at opfange. Som pårørende eller fagperson skal du være meget tydelig og konkret. Vær for eksempel beskrivende i din tale og fortæl, hvordan du har det. Den ramte opdager måske ikke, at du er glad, hvis du ikke siger det højt. Er I ude at gå, er det en god ide at dreje skarpt (90 grader) om hjørner, så den ramte registrerer ændringer i retningen. Du skal også være opmærksom på at placere dig i den ramtes ”gode side”, så samtalen bliver mere direkte.

BERØRING
Hænder kan opveje en stor del af synet. Som ramt kan du bruge hænderne meget mere end før – til at orientere dig, finde ting, bedømme afstand med mere. Lær dig selv at føle efter fysisk.

ØVELSE
Et erhvervet synshandicap skal man lære at leve med – og det kræver tid og øvelse. Eksperimentér og øv dig – gerne sammen med din pårørende. Prøv for eksempel at gå lidt længere væk fra en genstand for at få lidt mere med i synsfeltet eller dreje hovedet en smule. Pårørende og fag- personer kan hjælpe ved at flytte ting ind i synsfeltet. Find en teknik til at bevare overblikket, når du læser. En metode kan være med fingeren at følge samme linje tilbage til start, inden du hopper en linje ned.

Søg hjælp

Kontakt fagpersoner hvis du oplever problemer med synet, for eksempel en neurooptometrist. Du burde blive hjulpet videre hvis du taler om dine synsoplevelser med din egen læge, øjenlæge, optiker, ergoterapeut eller hjerneskadekoordinator.

I vores Hjernecast om hjernerystelse fortæller fysioterapeut Cammilla Noomi Mohr en del om synets betydning for hvor godt man kommer sig efter en hjernerystelse.

Har du oplevet problemer med synet efter en hjerneskade?

Eller har du erfaringer du vil dele og måske hjælpe andre til en lettere hverdag?
Fortæl andre om din oplevelse.