Forstå din ensomhed

Ensomhed er en af de mange indirekte følger af en hjerneskade.

Ensomhed kan dukke op når:

  • din følelse af at andre forstår dig, forsvinder
  • dit selvværd tager et dyk fordi du ikke kan det samme som før
  • din træthed og dine overstimulerede sanser gør det svært at deltage i sociale aktiviteter
  • du savner det liv du havde før
  • du føler at andre misforstår dine grunde – til at hvile, til at melde afbud, til at glemme etc.
  • du føler dig isoleret fordi din tale er gået i stykker eller helt forsvundet
  • du oplever at dine venner og familie holder sig væk eller ikke besvarer opkald/beskeder
  • du oplever, at dine nærmeste ikke tager initiativ til at tale eller være sammen med dig
  • du føler, at andre er ligeglade med dig
  • du er sikker på at din partner vil forlade dig
  • du tænker at det er nemmere at være alene, end at forholde sig til andre
  • du skammer dig over dit handicap
  • du ikke føler at nogen reelt tilbyder hjælp – selvom de siger at du bare skal bede om den
  • du oplever at andre bliver forlegne sammen med dig
  • du oplever at folk behandler dig som en det er synd for
  • du er bange for at folk er trætte af at høre om hvordan du har det
  • du ikke føler at du har lov til at sørge over det du har mistet
  • du føler dig forladt
  • du føler at du ikke har noget at tilbyde andre
  • du må melde afbud til sociale begivenheder.

Dine relationer til venner, familie, kolleger og partner bliver næsten altid påvirkede af en hjerneskade. Der findes ikke kun én forklaring på hvorfor ensomheden er så hyppig efter en hjerneskade. I stedet for at søge efter en enkelt forklaring på denne ensomhed skal du måske nærmere se på et sammenfald af omstændigheder i omverdenen og i dig selv.

Hvad kan du selv gøre?

De fleste fremhæver især to faktorer når de skal sætte ord på hvorfor de føler sig ensomme. Det er omverdenens behandling af dem og de begrænsninger som konsekvenserne af hjerneskaden har medført. Men ensomhed opstår ikke alene på grund af udefrakommende omstændigheder. De giver næring til ensomheden, men den skabes og vokser også indeni én selv. Ofte følges den af en depression som rammer alt for mange efter en hjerneskade, blandt andet fordi de ikke får bearbejdet de følelsesmæssige tab efter skaden. Det er vigtigt at du forstår på hvilken måde hjerneskaden har forandret dig – og accepterer, hvis skaden har ændret den måde du tænker om dig selv og andre; den måde du tolker og oplever omgivelserne; og den måde du behandler andre.

Det er ganske almindeligt at opleve at ensomhed er blevet sværere at håndtere efter en skade, men mange vil selv kunne gøre en forskel. Et sted at begynde er at se på hvordan du er over for andre.

Tænk over om du:

  • gentagne gange afviser andres forslag eller tilbud om hjælp
  • taler for meget om det negative i dit liv
  • ikke viser interesse når andre taler
  • kun taler om dig selv
  • glemmer at tænke på andres følelser og behov
  • starter diskussioner eller skænderier
  • sårer eller bebrejder folk
  • stiller alt for personlige spørgsmål
  • skal gøre mere ud af din hygiejne.

Der kan være rigtig gode grunde til det, hvis du må nikke ja til en eller flere af ovenstående punkter. Det skal du ikke bebrejde dig selv. Men da hver og én kan være med til at skubbe folk væk, er det vigtigt at du gør dig klart om du kan ændre på en eventuel uhensigtsmæssig adfærd – med eller uden hjælp fra enten dine nærmeste eller professionelle.