Råd til hjerneskaderamte børnefamilier

[for børnefamilier med hjemmeboende børn]

Det er svært at give konkrete råd da alle familier er forskellige – og det samme er hjerneskader, så nedenstående er nogle meget generelle råd om hvordan man støtter børn når mor/far bliver ramt af en akut opstået hjerneskade.
Rikke Kieffer-Kristensen, PhD, aut. psykolog

DEN AKUTTE FASE / TIDEN PÅ HOSPITALET
Forbered børnene på når de skal se deres hjerneskadede forælder på hospitalet, og på at den raske forældre er ked af det. Børn er i den akutte fase bange for at mor/far skal dø, og det er godt at tale om dette og sammen være kede af det og bange.

Børn er ikke vant til at deres forældre (voksne) er kede af det, og det gør dem utrygge og bekymrede. Det er derfor vigtigt at fortælle dem at mor/far er ked af det lige nu fordi mor/far er syg, men at de nok skal blive glade igen, og at det ikke har noget med børnene at gøre.

Medbring, når det kan lade sig gøre, en voksen som barnet kender, der kan tage sig af børnene når de er på hospitalet. Børnene kan have brug for kortere besøg, mulighed for at gå i cafeen eller ud at lege, og at den voksne kan trøste ved behov og tale om børnenes oplevelser og tanker. Børnene kan også have brug for støtte til tale med, kramme og kysse den syge forældre, som kan se uhyggelig og syg ud.

Børn opfanger mere end man tror, og da de samtidig har en god fantasi, kan det medføre misforståelser og fejlopfattelser. Giv derfor alderssvarende information om hjerneskaden – husk børn er meget konkret opfattende, så kort og præcis information som de kan forstå og videregive.

Børnene vil have brug for løbende information og mulighed for at stille spørgsmål. Det er okay ikke altid at have svaret og sige ”det ved jeg ikke, men når jeg finder ud af det, skal jeg nok fortælle dig det.”

 

HVERDAGEN / FAMILIELIVET

Når familien er i krise, har børnene brug for struktur, kendte rutiner og forudsigelighed. De er vigtigt ikke at give for løse rammer idet det gør børnene usikre og utrygge. Omgivelserne vil ofte gerne forkæle børnene. Det er selvfølgelig okay, men det bedste for børnene er at hverdagen fortsætter så vidt muligt som før far/mor blev syg.

Det er vigtigt at inddrage børnene i fælles pligter, men de skal også vide hvornår de har fri – så de kan lave almindelige aldersvarende aktiviteter. Det kan anbefales at de har 1-2 faste opgaver afhængig af deres alder – som at tømme opvaskemaskine, lufte hund eller lignede, og når opgaven er klaret, kan de holde fri.

Inddrag andre voksne fra netværket som børnene kan ”låne” til for eksempel at lave lektier, køre til fodbold, samt til nærvær og hygge.

Børn føler ofte en irrationel skyld over at mor/far er blevet hjerneskadet, som at det er fordi de har larmet for meget. Det er vigtigt at italesætte at det ikke er deres skyld at mor/far er blevet hjerneskadet.

Når der ikke er så mange ressourcer i familien på grund af alvorlig sygdom, er det vigtigt at nedjustere forventninger og bruge tiden sammen på ikke krævende aktiviteter som at se film sammen.

Når sygdom/hjerneskade flytter ind i en familie, er det vigtigt at huske at have traditioner/begivenheder som børnene kan se frem til, som en legeaftale, fødselsdage og ferieplaner, selvom det lige i situationen kan være svært for de voksne at overskue.

 

KOMMUNIKATION

Tal åbent om hjerneskaden derhjemme på en naturlig måde, og undr jer sammen om de forandringer i familielivet skaden har medført på både det negative, men også det positive. Det kan være godt at tale sammen om svære ting mens man laver en aktivitet som bager, kører bil eller spiller på Ipad.

Informer netværket og institutioner, skoler, fritidsklubber om at mor/far er blevet syg, og fortæl at når børnene er der, så har de brug for et ”frikvarter” fra sygdom og bekymringer, og de andre børn og voksne derfor ikke hele tiden skal spørge ind til hjerneskaden. Børnene bliver naturligt kede af det hver gang de skal tale om det. Såfremt der sker noget vigtigt, skal familien nok give besked herom.

 

OVERVEJ BEHOV FOR PROFESSIONEL HJÆLP

Har børnene efter nogen tid svært ved at falde i søvn, er ukoncentrerede i skolen, virker triste og bekymrede, vrede eller har andre psykologiske symptomer der påvirker deres hverdag, så er det en god ide at søge professionel hjælp hos en børnepsykolog.

Rikke Kieffer-Christensen
Psykolog Rikke Kieffer-Kristensen er blandt de mennesker i Danmark der ved allermest om børn i hjerneskaderamte familier, blandt andet har hun skrevet PhD-afhandlingen Parental Acquired Brain Injury-: It’s impact on their children der undersøger hvordan det påvirker børn og unge når ens far eller mor bliver hjerneskadet.

Rikke har skrevet ovenstående råd til forældrene i Facebookgruppen Samtalerum for hjerneskaderamte børnefamilier. Klik på linket hvis du har et pårørende barn og ønsker at være i et fællesskab med andre. 

Giv dine egne råd videre
Som Rikke skriver, er behov forskellige fra familie til familie. Har du erfaringer fra din egen familie som du tænker kan virke for andre, er du velkommen til at dele dem her:

Mere viden om hjernen

Unge pårørende

Unge fortæller

Unge fortæller om hvordan de oplever livet med en hjerneskadet far eller mor.

Malene Malkærs blog

Blog

Læs Malene Malkærs blog om at være hjerneskadet mor til tre.

Hent vores plakat med hjernens opgaver

Miniplakat

Se, download eller print miniplakat med hjernens opgaver.

Balletastronauten

Til de mindste

Fortælling om når ens far pludselig ikke husker så godt længere.

Unge pårørende

Workshop for unge

Unge pårørende mødtes for at lave filmklip. Se resultatet.

Samtalegruppe for unge

Netværk for unge

Facebookgruppe for børn og unge med en hjerneskadet far eller mor.