Gode råd til at komme igennem tiden på hospitalet

Selvom hospitalet er kedeligt og gør dig ked af det, så sørg alligevel for at være der, men ikke nødvendigvis hele tiden. Hvor meget eller hvor lidt du kan holde ud, skal du tale med din raske forælder om.

Mange børn og unge pårørende fortæller at det hjalp dem at være der og se og mærke at deres far eller mor stadig trak vejret.

Er din far eller mor ved bevidsthed, kan I se fjernsyn sammen eller måske endda læse og spille spil. I kan måske se fotos på din computer så du eller I kan tale om ferie, familie eller fødselsdage.

Er han eller hun bevidstløs, kan du holde i hånd, spille musik og læse højt. Det kan senere have stor betydning for din far eller mor at du var der da det var allermest kritisk.

På mange afdelinger vil personalet gerne inddrage familien i plejen hvis det kan lade sig gøre.

Spørg en sygeplejerske om der er noget du kan være med til – hvis du selv har lyst til det. Det kan være at barbere din far eller give din mor mad. Du kan også hjælpe ved at fortælle personalet noget om din far eller mor så de for eksempel ved hvad han eller hun interesserer sig for, kan lide at spise eller synes er morsomt.

På hospitalet møder du andre som har oplevet det samme som dig, og du ser andre patienter der er nået længere end din egen far eller mor.

Det kan være en god ide at tale med andre der har været igennem det samme som du selv oplever. Både fordi det kan være nemmere end at snakke med din egen far og mor, og fordi du kan få noget vide om hvad der er sket i andre familier, og hvordan de klarer sig.

Find også en anden voksen du kan tale med om hvordan du har det.

Usikkerhed, ikke at vide hvad der sker, og ikke at kunne stille noget op er rædselsfuldt. Det kan være nødvendigt at du selv siger til hvis du ikke synes du får nok at vide. For eksempel vil din raske far eller mor som regel undgå at gøre dig ked af det, og derfor undlader at sige de ting til dig som du egentlig gerne vil høre.

Stil spørgsmål – også til personalet selvom du kan se de har travlt. Spørg en læge eller sygeplejerske om de ikke godt vil fortælle dig det de kan. De ved godt at du er bange, og at det er svært at vente på svar – men de siger som regel ikke noget hvis du ikke selv spørger.

Mange børn og unge fortæller senere at de er kede af at de ikke fik svar på alle de spørgsmål der kørte rundt i hovedet.

Hvis du hverken kan få svar ud af din raske forælder eller af personalet, så find en anden voksen som du er tæt på. Måske din moster, mormor eller kammerats forælder kan hjælpe dig med at få mere at vide.

Forbered dig på at skulle vente – og vente. Hospitalet er for familien lig med ventetid. Hav en bog, computer, DVD-film, Nintendo, kort eller andet spil eller legetøj med – måske endda dine lektier. Så har du noget at lave mens du venter – og du har noget at trække dig tilbage og sidde alene med hvis du får brug for et pusterum fra sygdommen.
Du skal ikke bruge al din tid på at være på hospitalet. Så glemmer du at der også skal være plads til dig midt i al sygdommen.

Hold fast i dine interesser og fritidsaktiviteter, lav aftaler med gode venner og giv dig selv lov til engang imellem at have det sjovt og tænke på noget andet. Dine kammeraters forældre kan helt sikkert hjælpe med alt det praktiske omkring kørsel, aftensmad, rent træningstøj og den slags hvis din egen mor eller far ikke har overskud til det lige nu.

Link til viden

Undskyld tomheden. Vi skal nok skynde os at få sat gode link på. I mellemtiden kan du besøge vores YouTube-kanal, abonnere og se mange flere videoer.