Hvad er en hjerneskade?

Vidste du at hvis du slår hovedet, kan du opleve at du ikke længere kan smage forskel på ingefær og jordbær, at det du siger, lyder rigtigt for dig, men er volapyk for andre, eller at du ikke vil kendes ved halvdelen af din krop? Hjernen gror ikke bare sammen igen lige som en brækket arm. Den skal bruge lang, lang tid på at hele. En hjerneskade er når en del af ens hjerne er blevet ødelagt på en måde så den ikke bliver helt som før igen.

Når jeg taler med de unge
Kan de ikke forstå, at der er noget galt
Men synes at det hele virker normalt
Så sker det de spørger: Hvad er egentlig problemet?
Og jeg må forklare: Ja, det er styresystemet,
Der mangler desværre en vigtig fil
sådan at jeg føler mig sådan lidt halvsenil
Så siger de som regel: Nå, nu forstår jeg det, makker
Der har altså været sådan en hacker
som er brudt ind i dit gamle hoved
og har knækket din egen adgangskode
Men har du prøvet med mere RAM
til dit spolerede styreprogram?

Hvad kan der ske?

Nogle ramte sidder i kørestol eller må bruge stok eller rollator. Nogle halter, går skævt eller kan ikke bruge den ene arm, andre har lammelser i ansigt, tunge og svælg. Det kan få din far eller mor til altid at se sur ud, eller give problemer med at synke almindelig mad så I må servere flydende kost. Nogle kan man kun se det på når de er trætte.
Den ramte kan have svært ved at holde balancen. Nogle “skubber sig væk” fra den raske del af kroppen hvilket betyder at de kommer til at læne sig mod den lammede side af kroppen. Når din far eller mor har svært ved at holde balancen, kan du opleve at andre misforstår og tror at han eller hun har drukket.
Personer med hjerneskade kan glemme hvordan man reder hår eller børster tænder. De kan ikke selv regne ud hvordan man gør, og skal have hjælp til at lære det igen. Det gælder især når flere ting skal gøres i en rækkefølge. Forestil dig at lave kaffe hvor du 1) skal hælde vand på 2) sætte filter i 3) hælde bønner i filteret 4) tænde for kaffemaskinen. Det kaldes apraksi når man har svært ved at finde ud af redskaber.
Efter især en blodprop i hjernen kan det være et problem at man skal tisse rigtig mange gange om dagen, at det kommer pludseligt, og at det er svært at holde sig. For nogle er problemet så stort at de ikke har lyst til at besøge andre, og at de aldrig sover ordentlig om natten.
Din far eller mor kan få svært ved at tale, skrive, læse eller forstå ord. Mange oplever at de ikke længere kan huske, tale eller forstå de fremmedsprog de kendte før skaden, lige som de får svært ved at føre en samtale fordi de ikke kan huske for eksempel navne og steder.
Synsfeltet kan blive begrænset eller din far eller mor kan miste evnen til at bedømme afstand og eksempelvis få svært ved at gå på trapper fordi han eller hun ikke kan vurdere hvor langt der er mellem to trin. Nogle får problemer med at køre langt i bil – også som passager – fordi de ikke kan holde ud at verden flyver forbi.

Lugte- og smagssans kan forsvinde helt eller delvist så din far måske ikke kan lugte kaffe, eller din mor ikke kan smage chokolade.

Hørelsen kan svigte, og din far eller mor kan blive særligt følsom over for støj så han eller hun ikke kan holde ud hvis flere i rummet taler på en gang.

Din far eller mor kan også have problemer med følesansen så han eller hun ikke kan mærke ting, lige som reaktionsevnen kan blive dårligere så din far eller mor måske ikke længere kan gribe ting.

Du kan opleve at din far eller mor bliver deprimeret, virker ligeglad med alt og aldrig selv sætter noget i gang. Din far eller mor kan ændre humør og blive enten mere rolig og tålmodig end før, eller det helt modsatte, mere opfarende, aggressiv, utålmodig og nemmere irriteret hvis noget driller.

Han eller hun kan få meget svært ved at fungere i stressede situationer. Det kan være svært for din hjerneskadede far eller mor at styre sine følelser. Det betyder at din far måske nemt begynder at græde, eller at din mor griner så du tænker: “så sjovt var det bare ikke”.

Man kan også få problemer med at bedømme situationer eller andre mennesker og derfor opføre sig anderledes end normalt. Det er normalt hvis du synes din “nye” far eller mor er pinlig.

Rigtig mange ramte får dårlig korttidshukommelse og kan derfor ikke huske hvad I lige har aftalt. Din far eller mor kan være nødt til at skrive alting ned eller spørger om de samme ting mange gange. Han eller hun kan måske ikke genkende eller huske navnet på dine venner.
Du kan opleve at din far eller mor bliver uopmærksom mens I snakker sammen, let bliver forvirret hvis der foregår flere ting på en gang, og har svært ved at få overblik, planlægge og løse hverdagsopgaver som at læse en opskrift og lave aftensmad til familien. Mange ramte har brug for faste rutiner og kræver at tingene skal gøres på bestemte måder.
Stedsansen kan forsvinde så din far eller mor let farer vild, både inde i bygninger og ude på gaden, eller ikke længere kan læse et kort. Din far eller mor kan også miste fornemmelse for tid og kan måske ikke længere se på et ur hvad klokken er.
Din far eller mor kan miste evnen til at læse andre menneskers signaler eller selv forstå når han eller hun siger eller gør noget der er pinligt eller grænseoverskridende for andre. Du kan opleve at han eller hun fortæller dig ting du ikke vil vide, for eksempel om sit sexliv, bliver meget barnlig eller plat at høre på og fortsætter en diskussion lang tid efter at du synes den sluttede.
Hjerneskade kan give neglekt hvor den ramte på en måde glemmer den ene halvdel af sin krop og det omkring sig, for eksempel trafikken, og derfor ikke må køre bil eller cykle.

En hjerneskade kan også give hemianopsi der ligner neglekt. Ved hemianopsi halveres synsfeltet, men ved neklekt er det hjernen der ikke vil erkende det øjnene ser. Forestil dig at hele den ene side af den verden du ser, forsvinder – det er lidt sådan det er. En person med neglekt kan glemme at spise halvdelen af sin mad eller at barbere den ene halvdel af ansigtet.

En hjerneskade betyder næsten altid at den ramte skal sove eller hvile sig meget oftere end før. Mange ramte er nødt til at sove flere gange om dagen for at kunne fungere. Og de bliver endnu mere trætte hvis der sker noget nyt, for eksempel hvis I får gæster. Det er normalt hvis du oplever at din far eller mor er flere dage om at komme ovenpå igen efter en fødselsdag eller familiefest.
Nogle er ramt i hjernen på en måde så de ikke selv kan se at der er noget galt, og overvurderer derfor hvad de kan. Din mor kan sige til en kollega at hun begynder at arbejde i næste uge, selvom I andre ved at hun aldrig kommer tilbage, og din far kan købe ind til en carport som han aldrig vil kunne finde ud af at bygge. Du vil også kunne opleve at andre i familien tror på det den ramte siger, og derfor synes at din raske forælder overdriver omfanget af skaden, er hysterisk eller for negativ.
Slag mod hovedet, blodpropper/ blødninger eller sygdomme i hjernen kan give epilepsi, og så vil din far eller mor få anfald. Epileptiske anfald er forskellige. Der kan være kramper, og du kan måske ikke komme i kontakt med din far eller mor. Generelt bliver risikoen for anfald større hvis personen er træt, drikker alkohol, er stresset eller bliver udsat for blinkende lys.

Nuts

Måder at få hjerneskade på

Voksne får oftest hjerneskade på grund af blodpropper og hjerneblødninger.
Børn og unge får oftest hjerneskade på grund af fald og trafikulykker.

  • fald eller slag mod hovedet (traumatiske hjerneskader)
  • hjerneblødning eller
  • blodprop i hjernen (apopleksi)
  • iltmangel (som hjertestop, drukning eller kvælning) 
  • infektion, betændelse (som meningitis) eller svulst i hjernen
  • arbejde med kemikalier og opløsningsmidler
  • pulsåreudvidelse der brister (aneurisme – kan være medfødt)

Hvad vil det sige at have et usynligt handicap?

Alle kan se din mors lamme arm. Alle ved at der er et eller andet hvis din far råber op i gaden. Det er skader der ikke kan skjules.

De fleste følger efter en hjerneskade er imidlertid usynlige – og derfor sværere for andre at forstå. Det kan være en fordel hvis din far eller mor kun har usynlige følger efter sin hjerneskade – så kan I gå på gaden uden at andre kigger efter jer. Men det kan også være en ulempe fordi de usynlige skader giver konflikter og misforståelser.

Din far eller mor kan nemt skjule mange af de forandringer der er sket, når han eller hun er sammen med andre mennesker.

I skal have gæster. Din far har været i bad og skiftet tøj, ordnet hår, tænder og negle. Han har forberedt sig og er udhvilet. Det betyder at han er klar i hovedet, normal at tale med og normal at se på – i de par timer gæsterne er der. Gæsterne ser ikke at så snart de er ude af døren, bliver han træt og irritabel, ansigtet hænger og ordene bliver usammenhængende. Det varer ved i flere dage efter. Din far ligger i sengen med hovedpine og forlanger ro og mørke. Den side af ham ser gæsterne aldrig, men for dig, din mor og dine søskende er det hverdag.

Din veninde møder din mor i supermarkedet og siger hej. Du har fortalt din veninde at din mor har været syg, men ikke ret meget om hvordan det går derhjemme. Din veninde og din mor snakker længe om løst og fast. Din mor virker frisk og svarer gentagende og bekræftende på alt det veninden spørger om. Din veninde ser ikke at din mor glemmer sine varer på kassebåndet. Hun ved ikke at din mor ikke kan huske hvem hun lige har talt med – og om hvad. Eller at hun slet ikke blev genkendt, men at din mor lod som om. Det har hun nemlig lært sig selv fordi hun aldrig kan genkende folk hun møder.

Link til viden

Undskyld tomheden. Vi skal nok skynde os at få sat gode link på. Indtil da – så tag et kig i menuen orientering hvor du finder du inspiration til bøger der kunne være interessante for dig der har en hjerneskadet far eller mor.