Journalist og forfatter Karin Mørch beskriver i klippet sit eget sammenbrud som kom et år efter datteren Ilyas operation i hjernen.

PAS PÅ DIG SELV
At være pårørende til et menneske med en hjerneskade er en så overvældende opgave at der er en reel risiko for at du selv bliver ramt af stress eller depression eller begynder at bruge usunde stimulanser til at slappe af. Selv om din kære overlevede, har du alligevel mistet. Sorgen er ikke bare din ret – den er nødvendig for at komme videre.

Håndter din sorg

Der findes flere forskellige sorgmodeller der forsøger at forklare og give forståelse for sorgreaktioner når man har mistet. En populær teori om reaktioner på store tab viser at en vekslen mellem at handle og at tænke/føle er en sund måde at komme videre med sit “nye” liv på. Teorien kaldes “to-sporsmodellen”.

To-sporsmodellen
I følge to-sporsmodellen er der grundlæggende to områder hvor du kan sætte ind hvis du vil passe på dig selv:

  • Praktisk
    Kast dig over at de konkrete problemer som dit nye liv rejser.
  • Følelsesmæssigt
    Giv dig selv mulighed for at sørge og tænke, eventuelt støttet af en psykolog eller psykoterapeut.

Når du handler, holder du samtidig en pause fra de stærke følelser som dukker op hvis du sidder stille i sofaen. Ved at veksle mellem at handle og tænke/føle kan du altså gå ind og ud af din sorg og på den måde lære dine svære følelser at kende i dit eget tempo. Efterhånden vil du kunne blive fortrolig med følelserne og mærke en afklaring der kaster friskt lys over tilværelsen.

Inspiration
I artiklen “Sorg-reaktioner – ny forståelse og behandling” fra Klinisk sygepleje (02-2007) skriver cand.psych. Maj-Britt Guldin om to-sporsmodellen.
Læs om to-sporsmodellen – artikel af cand.psych. Maj-Britt Guldin

I klippet fortæller psykolog Grethe Pedersen om hvordan man som pårørende sørger for at få kort på hånden til at håndtere sin nye situation og kommer godt igennem sorgen og slippe skyld og dårlig samvittighed.

Fra sorg til depression

Der er ingen opskrift på at komme igennem sin sorg til en bestemt tid. Det er forskelligt fra menneske til menneske hvor lang tid der går, før livet igen får farver. Men sorgen kan udvikle sig til noget værre, og derfor er det vigtigt at være opmærksom på de tanker og følelser som kan være tegn på at din sorg er ved at udvikle sig til en depression.

Den almindelige sorg er en sund og nødvendig tilstand når man har mistet. Depression er en usund tilstand.

Tanke/følelse Almindelig sorg Depression
Stemning/humør Dit humør skifter. Du har let til gråd, men måske også til latter. Du føler dig kronisk trist.
Adfærd Du veksler mellem at få ting gjort og fordybe dig i tanker/følelser. Du er passiv, nærmest handlingslammet, og fokuserer på negative tanker og din egen magtesløshed.
Tanker Du er optaget over hvad det nye liv kommer til at betyde for dig og din familie – på godt og ondt. Du kan kun tænke negativt om dine og familiens muligheder og kan ikke få øje på noget positivt.
Forestillinger om fremtiden Du kan få øje på mange mulige fremtidsscenarier – både håbefulde og sorgfulde. Du har ingen eller kun vage forestillinger om en fremtid for dig og familien.
Savn og længsel Du savner det “gamle” liv og længes efter en normal hverdag. Du oplever tomhed.
Vrede Din vrede er vendt mod mod årsager til din situation – blodproppen/sygdommen, sygehuset, kommunen og så videre. Din vrede er vendt mod dig selv og din egen uformåen.
Skyld og skam Du føler skyld og skam over situationen – måske du kunne have gjort noget anderledes. Du føler skyld og skam fordi du ikke magter livet som det er.
Stimuli Du anvender måske beroligende midler, men er bevidst om dit indtag og konstruktiv omkring det. Du misbruger stimulanser – alkohol, hash, piller – for at kunne slappe af (og måske være til).

Inspiration
DR har bragt følgende artikel om pårørende til mennesker med en hjernesvulst: http://www.dr.dk/Nyheder/Indland/2011/04/04/04210408.htm

Jeg VIL ha’ et ordentligt liv

Henrik havde en medfødt, uopdaget aneurisme der blev til to hjerneblødninger på 12 dage, og han mistede førlighed og tale. I filmen fortæller Henriks kone Randi om deres liv sammen efter at Henrik blev hjerneskadet netop som de levede deres drømmeliv sammen. Dokumentarfilmen om Henrik og Randi er en ud af fire dokumentarfilm om livet med en hjerneskade som Hjerneskadeforeningen har produceret med støtte fra Lindø Værftets Fællesklub.

Playliste om hjernen

Film-workshop

Se her hvad der kan ske når ligesindede mødes og snakker om hjerneskaden.

Kenneth Kinastowskis blog

Brevkasse

Har du brug for råd fra en socialrådgiver? Få svar i brevkassen.

Sociale medier

Følg os

På Facebook deler vi tanker og råd fra andre pårørende. Følg os!

Har du noget på hjerte?

Tilføjelser, rettelser eller kommentarer til indholdet kan du skrive her.
Vi vil også meget gerne høre om hvad du selv har gjort for at passe på dig selv som pårørende – og hvilke gode råd du har til andre i en lignende situation.