I klippet fortæller Martin Bache blandt andet om at være i PTA-fasen – forvirret og bange.

HVEM ER JEG? HVEM ER DU?
På film vågner hovedpersonen pludselig op fra sin koma. Ganske vist med hukommelsestab, men dog lysvågen. Det sker ikke i virkeligheden! Filmen ville blive lang, frustrerende og kedelig at se på hvis den skulle afspejle virkeligheden.

Efter bevidstløshed/PTA-fasen

At vågne op efter koma er en langsommelig proces hvor den ramte gradvist bliver bevidst om og i stand til at reagere omgivelserne.

Processen følger ikke en lige linje, men bevæger sig frem og tilbage mellem de forskellige stadier af bevidsthed. Du oplever det måske som om at det hele tiden er et skridt frem og to tilbage. For langt de fleste er det dog en midlertidig tilstand, det vil sige at på et tidspunkt kommer I videre.

Perioden er hård for familien. Fuld af usikkerhed om fremtiden, en masse håb og ikke mindst et ønske om at se den ramte komme sig. Men det er vigtigt at du husker at opvågnings-perioden er et fremskridt, et tegn på at hjernen er i bedring – den er i gang med at hele.

Overstimulering kan muligvis forlænge fasen så det er vigtigt at skærme den ramte så godt som muligt for de indtryk som personen reagerer negativt på.

Perioden kaldes PTA-fasen eller den anden opvågning og er almindelig efter kranietraumer. PTA står for posttraumatisk amnesi.

Hvis du vil forsøge at sætte dig i den ramtes sted, skal du forestille dig at du vågner efter en dyb søvn hvor du egentlig bare kom til at døse hen. Kan du genkende den forvirring og samtidige søvndrukkenhed du på et tidspunkt er vågnet op med?

Den er som regel ganske kortvarig, men inden du helt kommer til dig selv, når du at stille en masse spørgsmål – Hvor er jeg? Hvad er klokken? Hvorfor ligger jeg her? Måske du endda selv lige i det øjeblik kan reagere ekstra irritabelt på omgivelserne?

På lidt samme måde er det at vågne efter bevidstløshed eller koma – det varer blot meget længere tid. Den ramte har muligvis ingen erindring om hvad der er sket, og de mange stimulanser som presser sig på, skaber forvirring, usikkerhed, angst og vrede som ikke kan udtrykkes hensigtsmæssigt. 

Det er ganske normalt at den ramte virker desorienteret, ikke kan genkende dig, ikke kan huske sin fortid eller opfører sig på en måde som du slet ikke genkender.

Som pårørende kan det være særligt svært fordi den ramte kan reagere med stor vrede, virke aggressiv, tale meget grimt til andre eller være overdrevent rastløs. Det er ikke usædvanligt at føle sig flov og forsøge at undskylde på den ramtes vegne.

Hukommelsestab kan få den ramte til at konfabulere. Det betyder at hjernen bruger fantasien til at fylde hullerne i hukommelsen. Det må ikke forveksles med at lyve. For den ramte lyver ikke, men fortæller det som hjernen af sig selv har digtet.

I denne periode bliver den ramte let overstimuleret. Det filter i hjernen der normalt sørger for at sortere i de indtryk og informationer vi modtager, virker ikke som det skal.

Alle indtryk – lyd, berøring, lys og bevægelse – kan påvirke den ramte. Påvirkningen kan være enten positiv så personen bliver tryg og rolig, eller negativ så personen bliver urolig og opfarende.

Den ramte vil ofte kunne svare på dine spørgsmål og følge instruktioner hvis blot du giver personen rigtig god tid til det.

Ingen kan sige hvor længe tilstanden varer. Det er forskelligt fra person til person.

Forskning tyder på dog på at der er en sammenhæng mellem den tid man har ligget i koma, og den tid man er om at vågne og komme ud af PTA-fasen. Men denne iagttagelse er generel, og som med næsten alt andet der har med skader på hjernen at gøre, så gælder det ikke for alle. Det er fortsat umuligt at sige med sikkerhed hvor længe opvågningen vil vare for den enkelte.

Det er også vigtigt at du husker at varigheden ikke fortæller noget om omfanget af skaden. Man kan ikke sige at jo længere tid man ligger i koma, eller jo længere tid man er i PTA-fasen, jo mere skadet vil man være bagefter. 

 

Bevidstløshed.002 kopiEfter bevidstløshed - information og råd til pårørende
Neuropsykologerne Lona Bjerre Andersen og Grethe Pedersen har skrevet et hæfte til dig der er voksen pårørende. Du får svar på de hyppigst stillede spørgsmål om perioden efter den første opvågning.

Download Efter bevidstløshed

 

 

 

 

Bevidstløshed.002COMA – langvarig bevidstløshed
Hjerneskadeforeningens pjece om at være bevidstløs i længere tid efter en hjerneskade.

Af Aase Engberg og Carsten Randløv

Køb pjecen i butikken

 

 

 

 

Jeg tror, mange mennesker har overvejet, om bevidstløse personer overhovedet er til stede bag de lukkede øjenlåg. Om der er liv derinde. Og om det nytter at tale med folk, der ligger i koma. Der er liv. I høj grad. Der er drømme, stemninger, fornemmelser, der er mareridt og angst, og der er frem for alt lyde. I mit tilfælde var det alt sammen fuldstændig usorteret og svært at finde hoved og hale i.

Fra bogen To kaffe og en staveplade

Forfatter Anne Meiniche
Menneskehjernen

Menneskehjernen

Hvad er hjernen for en størrelse? Hvordan fungerer den? Hvad laver de forskellige dele af hjernen, og hvad sker der når de kommer til skade?

Symptomer og følger

Symptomer

Ligegyldigt hvad du foretager dig, så er det din hjerne der står bag. Bevægelse, tanker, sprog, sanser – det hele kan blive påvirket af en hjerneskade.

Mand, fitnes, træning, genoptræning

Genoptræning

Hjernen kan gå i stykker, men den kan også lære mange ting igen – det sker bare ikke af sig selv, men kræver træning – fysisk, kognitiv og tale.

Har du noget på hjerte?

Tilføjelser, rettelser eller kommentarer til indholdet kan du skrive her.
Vi vil også meget gerne høre om dine egne oplevelser med bevidstløshed og PTA.