TILGÆNGELIGHED OG RETTIGHEDER

For mennesker med handicap, herunder hjerneskade, er det at komme til at afgive sin stemme ikke nødvendigvis helt ligetil. Tre temaer har været mere end aktuelle under dette års valgkamp.

  1. Mulighed for at tage personlig ledsager med i stemmeboksen
  2. Tilgængelighed på valgsteder og i valgmaterialet
  3. Manglende stemmeret til mennesker under værgemål

Mange handicaporganisationer og privatpersoner med dette har råbt op om dette, og flere debatter på årets folkemøde omhandlede eller berørte en eller flere af disse problemstillinger – men problemerne er der stadig. For vores egne medlemmer i Hjerneskadeforeningen er der oveni disse også kognitive udfordringer, såsom forvirring over stemmeseddel og overstimulering af sanser i valglokalet. Lad os arbejde for at gøre kommende valg mere tilgængelige!

Dansk Blindesamfund, debat på Folkemødet

Grundlovssikrede rettigheder for de fleste

På årets folkemøde arrangerede Dansk Blindesamfund debat om rettigheder i valgsituationen for mennesker med handicap under titlen NUTIDENS FJOLSER? Grundlovssikrede rettigheder for de fleste. Her kan du lytte til et uddrag af debatten (debattens sidste 20 minutter):

 

Resume
Grundlovssikrede rettigheder – hvorfor gælder de ikke for alle? Mennesker som ikke selv er i stand til fysisk at sætte sit kryds på stemmesedlen, pga. fysiske handicaps som fx blindhed, lammelse eller muskelsvind skal sige højt i stemmeboksen foran to valgtilforordnede, hvem de ønsker at stemme på.

Beskrivelse
På Folkemødet vil vi gerne se nærmere på, om det er et udtryk for demokratisk underskud, at en stor gruppe danskere er frataget muligheden for hemmelig stemmeafgivelse. Vi vil invitere tilhørere og gæster på Folkemødet til at prøve deres egen grænse af og sige højt i vores mobile stemmeboks, hvem de stemmer på. Har det betydning for den enkeltes valg- og samfundsdeltagelse, når grundlovssikrede rettigheder ikke overholdes? Og kan vi finde en løsning, som binder Grundloven og Handicapkonventionen sammen, så vi også om 100 år er stolte af at fejre Grundloven og dens rettigheder for alle borgere i Danmark?

Deltagere:
Thorkild Olesen, Landsformand, Dansk Blindesamfund
Pernille Skipper, MF, Enhedslisten
Maria V Liisberg, Ligebehandlingschef, Institut for Menneskerettigheder
Jacob Kjærgaard Mortensen, Forstander, Hadsten Højskole (ordstyrer)

Pernille Skipper:
Der er et legitimt hensyn i at man ikke skal kunne tage folk med. I virkeligheden handler det med hemmelig stemmeafgivelse om at man ikke skal kunne købe stemmer. Man skal ikke kunne true folk til at stemme på en bestemt måde, og derfor er det heller ikke alle der må tage nogen med ind i boksen. Man må ikke kunne sige: jeg vil gerne have at du tjekker at jeg sætter krydset der hvor jeg har lovet dig. Man må heller ikke lægge sin stemmeseddel på Facebook. Man må ikke bevise hvad man har stemt. Det skal nemlig være hemmeligt. Det skal være dig selv der skal sige det mundtligt hvis du vil. Du skal have chancen for at lyve.

Og det er jo et fuldstændigt legitimt hensyn for vi vil gerne have at vi ikke kan købes eller presses eller trues til at stemme på en bestemt måde. Du har ret i at det er et legitimt hensyn, men jeg synes det er forfejlet i forhold til retten til at have hemmelig afstemning og i øvrigt være i stand til at vælge en person man stoler nok på til at sætte krydset. Det synes jeg er et forfejlet hensyn, men det er et legitimt lod i vægtskålen, og derfor har du også ret i at det handler om at vi skal udvikle nye metoder, og det kan man godt hvis man vil og gider bruge ressourcerne på det.

Hans Rasmussen:
Jeg har stemt. Jeg har stemt sammen med min kone i stemmeboksen på et bibliotek. Det er fordi der er nogen der forstår hvad det her går ud på. Og jeg er helt enig med Maria, det her drejer sig simpelthen om integritet, og som person skal du have din integritet uanset om du er handicappet eller ej.

I min måde at leve på som blind indgår der at jeg indimellem får et menneske til at skrive under for mig, og der er ingen fundamental forskel på om min kone skriver under for mig i en byggesag eller på en stemmeseddel. Det er den måde jeg som synshandicappet løser min tilværelse med at jeg ikke kan skrive og ikke kan se hvad jeg stemmer.

Det er sådan set en mindre del fordi når jeg får en til at skrive for mig, så må jeg tro på at vedkommende skriver det jeg gerne vil have han skal gøre, længere er den ikke. Og jeg synes man må have fat i den ende, som Else Marie også siger, og sige det her drejer sig om at der er ingen mennesker hvis intelligens eller evne til at stemme man kan kontrollere, og derfor skal man heller ikke give sig til at kontrollere handicappede.

Thorkild Olesen:
I forhold til det med om der findes metoder, jamen, der findes metoder til at gøre det tilgængeligt. Et af vores problemer i Danmark er at vi har mange forskellige stemmesedler som er sat op i kolonner alt efter hvor mange kandidater der er, så derfor er det ikke så nemt bare lige at lave en skabelon som man har i Tyskland hvor de blinde så får udleveret en liste i punktskrift, så kan man tælle sig ned af den, og så får man en stemmeseddel med en skabelon hvor der er nogle huller, og så kan man tælle sig ned til den man vil stemme på, og sætte krydset. Det er en meget smart måde at gøre det på hvis man altså lige kan huske hvor langt man skal tælle ned og så videre, men det er en smart måde som kun kan lade sig gøre hvis man har en stemmeseddel der er nogenlunde ens designet.

I Spanien gør man det på en helt anden måde. Der kan man få tilsendt på punktskrift, og så kan man udfylde den med det kryds man nu vil sætte, og så kan man sende den tilbage til et sted, og eftersom der ikke er afsender på eller noget som helst, så kan man ikke kontrollere hvem der har stemt. Det er en anden måde at gøre det på.

Problemerne med det her system er jo at vi i Danmark er så satans konservative, især i ministerierne, men indenrigsministeriet har jo været så konservative at man har forbudt at sætte billeder på stemmesedler. Det kunne hjælpe udviklingshæmmede til at genkende folk, men det må man ikke, for det er jo ikke en skønhedskonkurrence har vi fået at vide. Nej, gu er det ej, men det er heller ikke derfor det skal på stemmesedlen. Og nogle af os vil være temmelig kede af at komme på stemmesedlen hvis det var en skønhedskonkurrence, men det handler jo om at gøre det tilgængeligt, men det kan man bare ikke se.

Det handler om en enormt stor konservatisme i det her system, for det må ikke blive lavet om. Vi kan ikke have noget nyt, fordi nu har vi stemt på den her måde siden papir og blyant blev opfundet. Jeg er kommet med et forslag som holder sig inden for rammen af konservatisme, synes jeg selv. I Danmark har vi to muligheder for hvordan man kan dokumentere at man har et handicap – ved at få et ledsagerkort fra Danske Handicaporganisationer og ved at få udstedt et medlems- og rejsekort i Dansk Blindesamfund. Det kort udstedes kun efter man har afleveret en lægeerklæring på at man har et handicap som gør at man har ledsagerkort. Så har jeg foreslået at man kunne tage det her kort med hen på stemmestedet og vise til de valgtilordnede, og når man gjorde det, så havde man ret til at bestemme om man vil have en valgtilordnet med ind eller ej.

Nogle synes at det kan være en god ide at tage en valgtilordnet med ind. Det skal de også have mulighed for sammen med deres pædagog eller hvem der nu skal hjælpe dem med at stemme. Men jeg har ikke lyst til at have en valgtilforordnet med ind, så skal jeg også have mulighed for at vælge det. Og eftersom jeg har sådan et kort, så kan jeg bevise at jeg har et handicap som er defineret at jeg faktisk har behov for en ledsager til at hjælpe mig, og jeg så har bestemt at jeg ikke vil have flere med. På den måde synes jeg jeg har løst problemet.

Jeg har skrevet det til en enkelt parti. Det er dem der har fået meget skæld ud for at det er dem der har indført det, og de siger de vil fremsætte et beslutningsforslag om det efter folketingsvalget, men nu må vi se. De siger så meget i en valgkamp, så nu må vi se hvordan det bliver i virkeligheden. Men det var mit løsningsforslag til det.

Og når vi så får den her elektroniske afstemning, så tror jeg, som Maria er inde på, at så slipper vi for rigtig mange af de her problemer. Så kan man nemlig også sætte billeder på. Så kan man også lave skriften større. Så kan man også sørge for at andre folk får andre muligheder for at få det at vide. Man kan for eksempel sætte høretelefoner ind til ordblinde så de kan høre hvilke de kører ned over og sætter kryds ved. Der er rigtig mange muligheder.

Hans Jørgen Wiberg:
Jeg synes det med utilbørlig påvirkning er helt ude i hampen. Man har undersøgt at hvis et parti står i to kolonner, så de to der står øverst i hver sin kolonne får flere stemmer end man normalt ville gøre hvis de havde stået i en lang række, og bare det synes jeg gennemhuller hele argumentet. Taler vi om logikken i det med at man selv kan sige jeg vil gerne have min mand og en valgtilforordnet med ind og stemme, det er jo ude i hampen fordi du har valget mellem at sige hvad du rigtigt mener og ikke være gode venner med din mand, eller sige det er kun en ud af tre millioner jeg påvirker, og så er jeg stadig gode venner med min mand de næste fire år. Så kan man sige at så er valget ikke så svært.

Jeg synes det er meget, meget mærkeligt at man overhovedet kan vælge at få sin egen mand med ind – altså når man tænker logisk på det – men jeg vil ligesom Thorkild kæmpe for at vi får lov til helt selv at bestemme det der, og sådan en skabelon, det kan sku da ikke være så svært i vores dage. Man skal alligevel printe tre millioner stemmesedler, så får vi lavet en med huller i som vi kan tælle, og så kan den valgtilforordnede stå udenfor og læse op, og så tæller vi bare dernedad, og så stemmer vi fuldstændigt ligesom alle andre med papir og blyant. Og det kan ikke være så svært. Det med billeder på stemmesedlen, det tror jeg Pernille vil være glad for, hun ser hammergodt ud, men nu kommer prisen så. Pernille, vil du hjælpe os med det her? Vil du love os at hjælpe os så vi kan komme til at stemme sådan som vi gerne vil?

Pernille Skipper:
Ja, selvfølgelig. Det mindste vi kan gøre, det er at fremsætte et beslutningsforslag i folketingssalen og så tage den der. Men der er rigtig mange ting vi skal snakke om når det kommer til tilgængelighed. Vi har en kandidat der sidder i kørestol. Jeg håber rigtig meget vi skal opleve Folketingets talerstol blive bygget om lige om lidt. Det ville også være en stor sejr, så hun kan komme op på den.

Vi mangler også at tale om tilgængelighed på valgsteder til kørestolsbrugere – det er også et problem. Der er mange af os der skal ned ad trapper for at komme ind i gymnastiksale, og det er der altså nogle af os der ikke kan, men det jeg vil sige til det med utilbørlig påvirkning – du kan begynde at tænke den rigtig langt ud. Meget kan pludselig blive utilbørlig påvirkning. Liberal Alliance har ti gange så mange penge som vi har i Enhedslisten, men det kan også være utilbørlig påvirkning. Og må man så ikke have pæne mennesker på valgplakaterne eller… det begynder at blive noget frygteligt rod hvis vi begynder at kategorisere hvad der er påvirkning, og objektivt skal afgrænse hvad der gør mennesker i stand til at stemme og ikke gør dem i stand til at stemme, ja, så kommer vi ud i noget frygteligt rod.

(?):
Det var bare for at gribe bolden i forhold til det du sagde, Thorkild, om konservatisme, for den er udbredt i centraladministrationen, men den er også udbredt mange andre steder når det handler om valghandling. Vi er rigtig rigtig glade for vores demokrati, og alt hvad der knytter sig til det. Det har været en stor kamp overhovedet at få sådan nogle bokse ud for navnene sådan at man kan være sikker på at krydset flugter med selve navnet. Og det er også derfor det er så vigtigt det du siger, Thorkild – vil jeg gå efter det jeg allerhelst vil have, eller vil jeg prøve at tage bestik af konservatismen og se hvor langt kan jeg komme den vej.

Den kom virkelig i lys lue dengang der var den her debat om stemmemaskiner. Der kunne man virkelig mærke den konservatisme. Og det er det der er forskel på at bede om at få en stemmemaskine, og så kigge på er der noget der kan læse den stemmeseddel vi allerede har, så vi ikke skal lave den om – for det er så meget nemmere at komme frem med.

John Heilbrunn:
For det første vil jeg sige at den løsning der handler om at bruge skabelon som man gør blandt andet i Tyskland, den kan vi i hvert fald ikke bruge ret godt i Danmark. Det ville blive noget rodet noget fordi man har forskellige stemmesedler i forskellige valgkredse. Det er en meget kompliceret måde at lave den slags skabeloner.

Så vil jeg sige at det er jo hele diskussionen om det elektroniske valg. Jeg har været til en del møder om det elektroniske valg. Det synes at være et meget ømtåleligt og svært emne hvor hele demokratiets grundstruktur og hele det med gennemsigtighed og så videre får sindene i voldsomt kog. Og der er nogle lande i Europa hvor man har forbudt elektronisk valg, mens man i Letland der kører det på fuld tryk. Det er meget forskelligt. Der kører forskellige muligheder.

Og så kan jeg sige til sidst – bare som et løst eksempel – at jeg er kontaktperson til et udvalg der hedder Tilgængelighed og hjælpemidler, og der skal vi have demonstreret et valgpapparatus på mandag som man minder er løsningEN. Nu må vi se hvordan det er, om det er et der kan gå videre i systemet.

Arne Pedersen:
Jeg kommer til at tænke på at det der i virkeligheden er det store spørgsmål her, det er at få sat krydset rigtigt. Kunne man tænke sig – for at være rimeligt konkret og lavpraktisk – at når nu du har sat dit kryds og du ikke kan se hvor det er sat, at du så fik en form for kvittering på at jeg har sat mit kryds her – så kunne du selv kontrollere og dermed holde øje med at den ledsager du egentlig har haft med derind, også har gjort som du har sagt. Bare en tanke herfra.

Og så tror jeg det vil være ret vanskeligt at kontrollere os mennesker i forhold til hvordan vi påvirker hinanden, for det tror jeg vi har gjort til alle tider, og det er meget vanskeligt at finde et system hvor det ikke skulle kunne lade sig gøre – ellers kan vi lige så godt lade være med at føre valgkamp.

Pernille Skipper:
Det er meget sagt at så kan man lige så godt lade være med at føre valgkamp. Det handler om at vi påvirker hinanden – det gør vi hele tiden i et samfund – og så skal vi bare sørge for at det der sidste afgørelsens øjeblik hvor man skal træffe sit eget personlige valg, så har man den sikkerhed og tryghed som man helst vil have. Så man er fuldstændigt i stand til selv som individ at værne om den.

Det som Thorkild sagde med vælge selv og at systemet også tror på at man på trods af man har et handicap, er i stand til at vælge selv hvordan det her skal foregå. Det synes jeg er den vigtigste pointe i det her. Det er helt sikkert noget vi interesserer os for. Vi kan som parti også blive meget bedre til at inkludere og vil forsøge på det, men ud over de helt juridiske diskussioner, så skal vi også diskutere hvordan vi får flere valgmaterialer og en øget tilgængelighed også fysisk.

Maria V Liisberg:
Jeg vil gerne tilføje at vi på Institut for Menneskerettigheder mener at det er en menneskerettighedskrænkelse når mennesker under værgemål ikke må stemme i Danmark, og vi har nu fem klagere som har givet os fuldmagt til at få sagen for domstolene. Vi har involveret os med en advokat, og sagerne er nu på vej mod domstolen, så vi er utroligt glade for at vi nu kan få udfordret Justitsministeriets – efter vores mening – helt forkerte fortolkning af grundloven på det her punkt, og på mandag i Go Morgen Danmark er to af de her klagere i Go Morgen Danmark for at fortælle om hvor vigtigt det er for dem at få lov at stemme og fortælle lidt om det her sagsanlæg.

Thorkild Olesen:
Jeg tænker egentlig bare på hvordan kan en umyndiggjort aflevere en fuldmagt?

Maria V Liisberg:
Det kan han sagtens. De er kun umyndiggjort for så vidt angår økonomiske spørgsmål. Det er også det der gør det så absurd at de ikke må stemme. De må gerne anlægge sag mod staten, men de må ikke stemme.

Thorkild Olesen:
Ja, det gør det jo endnu mere interessant. Det må jeg nok sige. Man skal høre meget før ørerne falder af. Det her er et emne som ikke mange kender noget til, og det er ærgerligt. Jeg tror mange politikere kender til det. Men vi må se på om det er noget som vi bliver nødt til at gøre endnu mere tydeligt. Det her er noget som vi vil arbejde videre med, og folk kan tage kontakt til Pernille eller hvem der nu bliver Grundslovsordfører efter valget – og det kan man også gøre med andre. Jeg er klar over at konservatismen inden for det her område strækker meget vidt. Det er ikke kun Justitsministeriet eller Indenrigsministeriet, men også medlemmer af Folketinget som har en vis konservatisme over for det her, ligesom man havde da man gav de der kvinder stemmeret. Det her er en kamp. Det det handler om for vores vedkommende, er at få fortalt nogen at det her skal laves om. Vi skal have et flertal for det, og det vil vi arbejde for.

Institut for Menneskerettigheder
Institut for Menneskerettigheder har samlet op på hvad handicaporganisationerne ser af problemer, hvad den danske stat ser af tiltag, og hvad Handicapkomitéen kommer med af anbefalinger i forhold til Danmarks gennemførelse af Handicapkonventionens artikel 29.
Deltagelse i det politiske og offentlige liv

Artikler vedrørende stemmeret under værgemål
Valgklumme: Giv nu stemmeret til de fleste
Mange handicappede udelukket fra at stemme
Flere handicappede får en værge og mister stemmeret
Lægger sag an mod staten: Alle skal have ret til at stemme

Artikler vedrørende tilgængelighed
Kun Enhedslisten har handicapvenligt materiale
Ingen handicapombygning af Borgen i denne omgang

 

Maria Liisberg, værgemål, FM15.057

Oplevelser på valgstederne

Vi har fået lov at dele disse updates fra Facebook hvor mennesker med forskellige handicap fortæller om deres valgoplevelse. Kender du til flere, så giv os et praj. Har du selv en fortælling fra stemmeboksen, så skriv den gerne i kommentarfeltet nederst på siden.

Ikke det mest handicapvenlige valg i år. Selvom det ikke er det nemmeste for mig at tage til valgsted, med mange mennesker, larm og man risikerer at stå i kø med mega mange spasmer, så har jeg fravalgt at brevstemme. Min “nye” hjerne har besluttet at det er alt for besværligt at skulle tilmelde og framelde, og sende, inden bestemt dato, eller hvad man nu skal. Så er det trods alt nemmere at valgkortet bare kommer automatisk med posten, og jeg har jo altid min seje søn med som hjælper.

Der har været nogle valg siden jeg fik min “nye” hjerne, men her er der blevet taget hensyn til mit handicap, at min søn fungerede som hjælper. Min “nye” hjerne kan have mere end svært ved at overskue og udrede lister, især hvis de har svarbokse hvor der skal krydses, og præstationspres kan gøre det værre. Den mulighed for personlig hjælper er så fjernet i år, da valgloven jo er meget streng og de vist havde oplevet noget snyd (?).

Det endte så med at jeg godt måtte have min personlige hjælper med ind bag gardinet, men han måtte under ingen omstændigheder hjælpe mig – Så skulle den valgtilforordnede også med ind, for han skulle sikre at min hjælper ikke hjalp mig, ligesom den valgtilforordnede jo heller ikke måtte hjælpe mig. Jeg endte altså i en yderst trang situation.. 3 personer er altså rigtigt mange i et så lille gardinklædt lokale.

Jeg mente inde i hovedet at jeg havde fået sagt fra overfor dette scenarie, men det er åbenbart blevet inde i hovedet. Prøv lige og spørg om min “nye” hjerne slog kolbøtter, og da slet ikke ville levere noget koncentration omkring partier, navne og afkrydsningsbokse, og der bredte sig en stemning af utålmodighed fra de to “vagter”.

For at få noget ro på ledte jeg efter et fokuspunkt – Her faldt det på, at jeg i år havde fået en kuglepen, frem for den faste blyant – Hvorfor har man dog ikke indført det for længst? Det endte dog godt og jeg fik sat et kryds – Men det kunne jo have været endt helt i katastrofe, hvor jeg jo helt uforskyldt kunne være kommet til at sætte kryds ved Joachim B. Olsen. Havde jeg nu kunnet beholde min mulighed for min hjælper, så havde det taget et halvt minut at få stemt. Jeg var heller ikke gået derfra med en dårlig fornemmelse i maven for, om jeg nu også fik sat det kryds det rigtige sted.

Jeg stemmer for valghjælper til ALLE der har behov, og skal der søges om det skal det kun være én ansøgning, så gælder den resten af livet, hvis behovet er permanent.

Posted by Jette Malene Schmidt on Thursday, 18 June 2015

Preben Steen Nielsen

Så har jeg også gjort min borgerpligt og sat krydset. Desværre fungerede det (igen) ikke på valgstedet – og jeg måtte ikke stemme sammen med min hjælper, men skulle også lige have en valgtilforordnet med ind i boksen. En valgtilforordnet som egentlig ikke behøver at vide, hvem jeg stemmer på. Ved sidste valg skabte jeg en del røre om netop dette, og mit opslag nåede ud til flere end 1. mio. brugere. Desværre har ingen taget det til efterretning. Ærgerligt, og særligt ærgerligt at man ikke kan forvente fuld diskretion, bare fordi man sidder i kørestol og ikke selv kan styre pennen. Kunne jeg brevstemme? – Ja, men jeg mener klart, at et besøg på et rigtigt valgsted både er en ret samt en stor del af oplevelsen.

Del hvis du er enig

Preben Steen Nielsen
33 år og kørestolsbruger med holdninger, Vejle.

Posted by Preben Steen Nielsen on Thursday, 18 June 2015

 

Hjerneskadeforeningen på Twitter