Serviceloven skal revideres – eller skal den?

Af Morten Lorenzen

Staten og kommunerne har fælles interesse i at få revideret serviceloven. Men vil det være godt for borgerne?

Da de kommunale økonomiforhandlinger begyndte i foråret, gjorde regeringen og kommunerne fælles kurs om en revision af serviceloven. Mange frygter med rette, at der vil blive tale om endnu en spareøvelse inden for handicapområdet. Men såvel regeringen som Kommunernes Landsforening bedyrer, at det ikke er tilfældet.

Serviceloven er sat i værk med det formål at skabe de lovgivningsmæs- sige rammer for at hjælpe og støtte borgere med nedsat funktionsevne og hjælpe dem til at opnå et aktivt, anstændigt og selvstændigt liv. Det er i skrivende stund ikke klart, hvad revisionen af Serviceloven vil omhandle, men rygterne vil vide, at kommunerne ønsker – og får – større grad af styring og prioriteringsmuligheder, så der kommer et bredere lokalt råderum.

Det kan der da være en vis sympati for, men man kan med rette frygte, at friere tøjler i kommunerne betyder, at borgerne kommer i endnu større klemme, end de allerede er. Det økonomiske pres, som kommunerne står overfor, kombineret med den nye mulighed for at prioritere friere, vil med ret stor sandsynlighed føre til, at kvaliteten af ydelserne under service- loven vil bliver forringet, og borgerne mister yderligere retssikkerhed.

I januar 2015 forsøgte den daværende regering sig med en revision af serviceloven. Det lykkedes ikke dengang, blandt andet på grund af kraf- tigt pres fra patientforeninger og Danske Handicaporganisationer. Men denne gang virker det som om, at KL og Regeringen har lagt sig meget fast på, at revisionen skal på plads. Og ved at putte den ind i de samlede økonomiforhandlinger med kommunerne kan det teknisk måske lykkes.

En revision kan sagtens være på sin plads, men ikke hvis formålet er at spare. Der er absolut behov for en yderligere a ureaukratisering, der kan frigøre ressourcer, som så kan bruges på borgere frem for sagsbe- handling, kontrol og dokumentationskrav.

Vi ser også helt tydeligt, at regler kan forenkles, og bevillingsgrundlag kan gøres mere tydelige. Måske vigtigst af alt er den inkonsekvente forvaltning, vi ser kommunerne imellem. I dagens Danmark kan der være milevid forskel på, hvordan man tolker serviceloven og dens indhold – i Skagen, Gedser, Esbjerg og København. Det skaber en stor rets-usikkerhed, og hvis det fortsætter, skal man seriøst til at overveje, hvilken kom- mune man bliver syg i. Det er ikke rimeligt, og det bør en revision af serviceloven tage fat på.

Netop retssikkerheden er et kernepunkt. Vi lever i en retsstat, hvor vi har pligter og rettigheder. Pligterne er der ikke så store udfordringer med, men rettighederne bliver gang på gang udfordret. Vores paraplyorgani- sation, Danske Handicaporganisationer, er netop fremkommet med seks konkrete forslag til, hvorledes man styrker borgernes retssikkerhed.

Det mest vidtgående forslag handler om at oprette et retssikkerhedsråd. Formålet med rådet skal være at kvali cere grundlaget for den politiske debat om retssikkerhed, forbedre og forenkle sagsbehandlingen samt medvirke til at genetablere tilliden mellem borger og samfund.

Det ser vi gerne – for som vi lærte som børn, så skal en stat vurderes på, hvordan den behandler sine svageste. Og det selvfølgelig ua ængigt af hvor i landet man bor, og hvilken sagsbehandler man tildeles.

Rigtig god sommer.

Se Direktørens klumme som trykt i medlemsbladet Hjerneskadet #02 2016