I kan da søge nogle fonde

af Morten Lorenzen

Hvor tit tror I mon, vi støder på frasen: “I kan da søge nogle fonde!”? Det gør vi dagligt, kan jeg afsløre. Og hvor svært kan det egentlig være at skaffe midler til aktiviteter og arrangementer, når der er 14.000 almennyttige fonde og en lang række offentlige puljeordninger i Danmark?

Vi søger og søger. Men man skal væbne sig med tålmodighed og acceptere at bruge rigtig lang tid på at udfærdige ansøgninger. Tæt på 95 % af de ansøgninger, som fondene modtager, bliver afslået. Afslaget kommer ofte i form af en kort meddelelse om, at ansøgningen ikke er fundet egnet på trods af det gode formål, og at fonden eller puljen har måttet prioritere benhårdt. Godt projekt, nej tak, bedre held næste gang.

Som ansvarlig skal man selvfølgelig reflektere over, hvorfor man igen er blevet afvist, men da fonde og puljer kun yderst sjældent giver et begrundet og motiveret afslag, er man overladt til at gætte og lægge endnu flere ressourcer i næste ansøgning. Den eneste vej frem er at søge igen og igen.

Man kan forsøge at bedre sine chancer ved at opsøge fondsmedarbejdere, politikere og embedsmænd. Men at gennemskue de processer der foregår, er som regel problematisk. Særligt uoverskuelige er de offentlige satspuljer med konstant ændrede betingelser og ansøgningsfrister. Nogle kalder det puljetyranni.

Urimeligt er det i hvert fald, at vi som frivillig organisation skal styre efter satspuljeregler, som hele tiden bevæger sig, hvor fordelingsreglerne er helt hemmelige, og hvor det eneste, der er sikkert, er, at vi skal bruge mange ressourcer på at søge og dokumentere. Som oftest for endnu et afslag. At satspuljerne anvendes som lappeløsninger på en forfejlet eller manglende socialpolitik fra alle sider af folketinget synes tydeligt.

I Hjerneskadeforeningen bruger vi meget tid på at søge fonds- og puljemidler, og som så mange andre foreninger med begrænset succes. Vi søger derfor også andre veje og har etableret en Erhvervsklub, hvor formålet er at skabe tættere relationer til virksomheder. Relationer, hvor begge parter får noget ud af partnerskabet.
Et eksempel er samarbejdet med dagligvarekæden REMA 1000. Vores 27 lokalafdelinger og REMA 1000’s 264 selvstændige købmænd vil henover de næste par år sammen screene og matche en lang række medlemmer til permanent arbejde hos den lokale købmand. Vi kalder projektet LIKE. Det står for Lokalsamfund, Inklusion, Købmand, Erhvervsaktiv.

Vi tror på, at foreningens kendskab til medlemmerne og REMA 1000’s sociale samfundssind kan gøre netop den forskel, der får motiverede borgere med hjerneskader i arbejde igen. De kommunale jobcentre evner det som regel ikke, og derfor er projektet sat i gang. Vi har selvfølgelig søgt satspuljemidler til projektet, og så må vi sammen krydse fingre for, at vi måske denne gang vil slippe gennem nåleøjet.

Og så en idé på falderebet. Henover året har der været mange og lange debatter om Politiets fartfælder. Politiets ledelse og de ansvarlige politikere bedyrer, at fartfælderne og de mange penge, som disse indbringer, IKKE er sat i værk for at skrabe penge ind til statskassen. Så lad da os i handicaporganisationerne få de omkring to millarder kroner, som danskerne betaler for eksempelvis at overskride hastighedsgrænserne. Vi, der er medlemmer af Danske Handicaporganisationer, kan løse mange udfordringer omkring finansiering af projekter, som hjælper og støtter mennesker med handicap. Og som fartsynder kan man så glæde sig over, at ens penge går til gode formål. Partierne er ganske velkomne til at snuppe den ide. Værsgo,

Se Direktørens klumme som trykt i medlemsbladet