Bopæl afgør hjælp til hjerneskadede

Onsdag den 20. april satte DR sammen med blandt andre Hjerneskadeforeningen fokus på problemet med at ramte og pårørende får tilbudt forskellig hjælp afhængigt af hvor de bor.

P1 Morgen – radioudsendelse

Tidligt onsdag morgen deltog Hjerneskadeforeningens direktør Morten Lorenzen sammen med pårørende Dorte Wind i P1 Morgen.

På programsiden står:

Mennesker, der har pådraget sig en hjerneskade og deres pårørende risikerer at blive kastebolde i kommunernes kassetænkning, når de skal i gang med rehabilitering og genoptræning. Dorte Winds datter dejsede en dag om i badet, med en hjerneskade. Siden har familien kæmpet for en langsigtet plan og for forståelse og opbakning – og for systemets tro på, at Amalie Wind har et langt liv foran sig. Vi taler med Dorte Wind og med Morten Lorentzen, formand for Hjerneskadeforeningen, som bakker op om kritikken.

Lyt, hør program, symbolHør P1 Morgen hvor der rejses kritik mod kommunernes kassetænkning
(8 minutter)

Hjerneskadede og deres pårørende risikerer at blive kastebolde i kommunernes kassetænkning, når de skal i gang med rehabilitering og genoptræning. Der har ellers været sat fokus på området, men ifølge både patientforeninger og behandlere er der stadig stor forskel fra kommune til kommune, når det gælder tilbud til hjerneskadede. Medvirkende: Dorte Wind, mor til hjerneskadede Amalie Wind; Morten Lorenzen, direktør i Hjerneskadeforeningen.

Indslaget blev fulgt op med endnu to – det første med ledende overlæge Merete Stubkær Christensen fra Hammel Neurocenter, der bekræftede kritikken, det næste med Ninna Thomsen fra KL’s social- og sundhedsudvalg, der opfordrede mindre kommuner til at samarbejde mere om rehabiliteringen af mennesker med hjerneskade.

Lyt, hør program, symbolHør P1 Morgens indslag med Merete Stubkær Christensen fra Hammel
(5 minutter)

Unødvendige nederlag og en ekstra byrde for familie og pårørende, der allerede befinder sig en presset situation. Det er konsekvensen, når kommunerne på grund af kassetænkning ikke kan give hjerneskadede den behandling, de har brug for. Medvirkende: Merete Stubkær Christensen, ledende overlæge på Hammel Neurocenter.

Lyt, hør program, symbol

Hør  P1 Morgens indslag med Ninna Thomsen fra KL
(4 minutter)

Kommunernes Landsforening vedkender sig, at der stadig er kommunerne rundt omkring i landet, der ikke giver hjerneskadede den genoptræning og rehabilitering, der har behov for. Men KL pointerer også, at rammerne for behandling af hjerneskadede aldrig har været bedre, og at langt de fleste kommuner har retningslinjer for, hvordan man skruer tilbud til hjerneskadede sammen. Medvirkende: Ninna Thomsen, medlem af KL’s social- og sundhedsudvalg.

DR2 Morgen – tv-udsendelse

Umiddelbart efter at have rejst kritikken live i radioen, hastede både Morten Lorenzen og Dorte Wind til hver deres nærliggende tv-studie og fik mulighed for at gentage kritikken for studieværter og tv-seere.

Se programmetSe indslaget med Morten Lorenzen og Dorte Wind
(8 minutter)

Indslaget blev, som i morgenens radioudsendelse, fulgt op af et interview med Merete Stubkær Christensen fra Hammel Neurocenter.

Se programmet Se indslaget med Merete Stubkær Christensen, Hammel Neurocenter
(4 minutter)

Og endelig blev også KL’s Ninna Thomsen inviteret i studiet for at svare igen på kritikken.

Se programmet Se indslaget med Ninna Thomsen, KL
(7 minutter)

dr.dk – artikler

Radio- og tv-udsendelser blev lidt senere på dagen fulgt op af artikler på dr.dk. Blandt andet artiklen “Hjerneskadeforeningen: Syge og pårørende bliver kastebolde i kommunerne”.

I den blev direktør Morten Lorenzen blandt andet citeret sådan her:

Vi oplever, at overgangen fra sygehuset til kommunerne ofte skaber meget stor forvirring. Mange af kommunerne, især de mindre, har svært ved at overskue, hvad det egentlig betyder at have en hjerneskade.

Læs artiklen Læs artikel: Syge og pårørende bliver kastebolde i kommunerne

P4 Fyn samlede efterfølgende op på historien om Dorte Wind og hendes datter Amalie Wind. Amalie (22 år) er ramt af en hjerneskade efter en blodprop i hjernen. Familien har siden kæmpet for en sammenhængende rehabiliteringsindsats. I klippet kan du høre Amalie fortælle om sine oplevelser efter hun blev ramt af en hjerneskade.

Interviewet med Amalie Wind blev også til artiklen “Alt gik i stå da kommunen tog over”. Her fortæller Amalie blandt andet:

- Jeg har manglet følelsen af, at de kæmper for at finde det bedste for mig og ikke kæmper for at finde det billigste. Jeg har ikke følt, at jeg blev hørt og fik det, jeg rigtig gerne ville for at blive mig igen og komme tilbage i uddannelse.

Læs artiklen Læs artikel: Alt gik i stå da kommunen tog over

Sten Dokkedahl fra Faaborg-Midtfyn Kommune fik lidt senere på dagen mulighed for at kommentere på Amalies forløb. Faaborg-Midtfyn er Amalies hjemkommune og har altså haft ansvaret for Amalies rehabilitering efter at hun blev udskrevet fra hospitalet. Sten Dokkedahl er chef for Sundhed og Omsorg i kommunen. Til DR P4 Fyn sagde han blandt andet:

Det er ikke godt nok, at borgeren har en oplevelse af ikke at få den fornødne hjælp. … Det er altid kedeligt at høre, at borgerne ikke er tilfredse. Det er en kritik, jeg altid vil tage til mig, og jeg vil også meget gerne snakke med familien videre om det.

Læs artiklen Læs artikel: Det er ikke godt nok

Reaktioner

Dagens historier om manglende sammenhæng i rehabiliteringen affødte mange reaktioner på Facebook. Herunder er flere eksempler. Klik på de enkelte indlæg for at læse kommentarerne til artikler og indslag.

Vores egen Kenneth Kinastowski har selv erfaring med Faaborg-Midtfyn Kommune, og artiklen fik også Kenneth til tasterne (klik på indlæg for at læse kommentarer):

Følg Hjerneskadeforeningen på Facebook

Husk at følge os på Facebook. Så får du dagligt opdateringer fra alle hjerneskadeområdets kroge. Klik på billedet for at komme til vores Facebook-side.

Inspiration, Facebook