Bekymrende mangel på viden om kvaliteten af specialiseret genoptræning

Der er de fornødne højt specialiserede tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade, konkluderer Socialstyrelsen i en ny rapport. Problemet er, at det ikke er muligt at vurdere tilbuddenes kvalitet eller vide, om de overhovedet bliver anvendt i et omfang, der giver dem den fornødne højt specialiserede erfaring og viden.

Af direktør i Hjernesagen Klaus Legau og direktør i Hjerneskadeforeningen, Morten Lorenzen

I Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen mener vi, det er positivt, at der på landsplan overordnet set er tilstrækkeligt med højt specialiserede tilbud til voksne med kompleks erhvervet hjerneskade, som Socialstyrelsen konkluderer i en ny rapport lavet på baggrund af afrapporteringer fra kommunerne. Problemet med rapporten er dog, at Socialstyrelsen udelukkende skulle forholde sig til antallet af tilbud og deres geografiske fordeling – dvs. om der er tilstrækkeligt med højt specialiserede tilbud til voksne med erhvervet hjerneskade.

Socialstyrelsen kan derfor – og af gode grunde – ikke sige noget om kvaliteten af tilbuddene, eller i hvor stort et omfang kommunerne visiterer borgere med kompleks erhvervet hjerneskade til tilbuddene. Hjernesagen og Hjerneskadeforeningen mener, at det er bekymrende – især når Rigsrevisionens beretning fra efteråret 2016 om indsatsen over for patienter med hjerneskade viste, at borgerne med kompleks erhvervet hjerneskade ikke altid får den genoptræning og rehabilitering, som de har brug for.

Vi mangler kort sagt viden om den kvalitet, borgere med kompleks erhvervet hjerneskade tilbydes. Erfaringen fra Hjernesagen og Hjerneskadeforeningens rådgivninger er, at der er store kommunale forskelle på, hvordan de specialiserede tilbud bruges fra kommune til kommune. Når det bliver borgerens postnummer, som afgør, om borgeren får det rette tilbud, så er det problematisk!

Flere ”matrikelløse” tilbud, men er det godt?
I Socialstyrelsens rapport fremgår det også, at der er en tendens til, at kommunerne i højere grad efterspørger og benytter sig af matrikelløse tilbud. Matrikelløse tilbud er tilbud, som ofte foregår nær ved eller i borgerens hjem, hvor kommunen tilrettelægger tilbuddet ved fx at få højt specialiserede tilbud til at varetage dele af indsatsen til borgeren. Men hvordan sikres kvaliteten af den højt specialiserede sociale indsats, hvis de matrikelløse indsatser kun udgør en delmængde af flere forskellige indsatser, og er niveauet i den matrikelløse indsats lige så høj og omfattende, som hvis borgeren fik hele deres indsats på et af de højt specialiserede tilbud? Hvordan får borgeren det bedst mulige tilbud, hvor kommunen ikke blot sammensætter en vifte af tilbud, som hovedsagligt er på et lavere niveau, end det borgeren ellers vil være berettiget til? Det er spørgsmål, som rapporten ikke besvarer!

Stigningen i matrikelløse tilbud har samtidig konsekvenser for både borgerne og de højt specialiserede tilbud. Det er muligt, at der er tilstrækkeligt med højt specialiserede tilbud lige nu, men hvis kommunerne ikke bruger dem, så er borgerne lige dårligt stillet, fordi de højtspecialiserede tilbud drænes for borgere, der ellers skulle sikre den nødvendige højt specialiseret erfaring, kompetence og viden. Samtidig vil tilbuddene have vanskeligt ved at bevare deres eksistensberettigelse, hvis de ikke bliver brugt.

Hvad indeholder et tilbud?
Socialstyrelsen vil lave en opfølgning på rapporten i efteråret, hvor styrelsen vil se på specialiseringsgraden på de enkelte højt specialiserede tilbud, og hvordan tilstrømningen er. Det er vi glade for (og vi ser frem til at blive inddraget i processen). Men vi ser også meget gerne, at der arbejdes videre med at få konkretiseret, hvad der forstås ved et højt specialiseret tilbud. At der indføres en enkel og brugervenlig indholdsdeklaration af kommunernes sociale tilbud, så det fx klart fremgår, hvad tilbuddet indeholder, hvilke neurofaglige kompetencer personalet har, og hvordan brugertilfredsheden er. Derudover vil vi gerne vide, hvor mange der bruger de højt specialisere tilbud. I det hele taget ser vi gerne en bedre og mere ensartet monitorering af området i kommunerne, som kan skabe overblik over, hvad behovet er.