Bekendtgørelse om genoptræningsplaner og om patienters valg af genoptræningstilbud fra sygehus

Af Eva Hollænder, socialrådgiver i Hjerneskadeforeningen
Artikel trykt i Hjerneskadet #4, 2014

Ministeriet for Sundhed og Forebyggelse har udsendt en ny bekendtgørelse om genoptræningsplaner.

En genoptræningsplan er et vigtigt dokument, som skal udarbejdes i forbindelse med udskrivning fra sygehus. Det er en lægelig henvisning til videre genoptræning. En genoptræningsplan forpligter en kommune til at iværksætte sundhedsfaglig genoptræning. En kommune kan således ikke tilsidesætte den lægefaglige vurdering af en patients genoptrænings- eller rehabiliteringsbehov.

En genoptræningsplan skal være skriftlig, og den skal udarbejdes i samarbejde med patient og eventuelle pårørende. Den skal indeholde en beskrivelse af patientens funktionsevne og genoptræningsbehov på udskrivningstidspunktet. Den skal også angive, hvilke funktionsnedsættelser, genoptræningen skal rette sig imod.

Det nye er, at genoptræningsplanen nu også skal beskrive, om patienten har behov for almen genoptræning, genoptræning på specialiseret niveau på sygehus, eller rehabilitering på specialiseret niveau. Tidligere måtte en genoptræningsplan ikke beskrive metode, omfang og karakter af den genoptræningsindsats, der skulle ydes. Dette kan sygehusene nu give anbefalinger om, når der er tale om rehabilitering på specialiseret niveau.

Det er klart en forbedring, at den sygehusafdeling, som kender den pågældende og har stået for den sygehusbaserede genoptræning, nu også må beskrive niveau for den efterfølgende, kommunalt finansierede genoptræning – og i visse tilfælde også beskrive metode, omfang og karakter.

Det er dog fortsat kommunen, der på baggrund af en sundhedsfaglig vurdering afgør, om en borger skal have genoptræning på alment eller avanceret niveau.

Som vejledning til både sygehusene, som skal udarbejde genoptræningsplanerne, og til kommunerne, som skal differentiere mellem almen og avanceret genoptræning, er udarbejdet følgende bilag til bekendtgørelsen, som beskriver de enkelte genoptræningsniveauer. Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med generelle kompetencer inden for deres fagområde.:

BILAG 1

NIVEAUER AF GENOPTRÆNING OG REHABILITERING ALMEN GENOPTRÆNING

1: GENOPTRÆNING PÅ BASALT NIVEAU

Patienter, der henvises til genoptræning på basalt niveau, har typisk enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser og ingen komplikationer i behandlingsforløbet på sygehuset af betydning for funktionsevnen og/ eller genoptræningsindsatsen.

2: GENOPTRÆNING PÅ AVANCERET NIVEAU

Patienter, der henvises til genoptræning på avanceret niveau, har typisk omfattende funktionsevnenedsættelser ofte af betydning for flere livsområder, herunder eventuelt komplikationer i behandlingsforløbet på sygehus af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen.

Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med særlige kompetencer inden for deres fagområde. Nogle patienter vil have behov for, at genoptræningen koordineres med andre rehabiliteringsindsatser på avanceret eller eventuelt specialiseret niveau med henblik på at opnå fuld eller bedst mulig funktionsevne.

3: GENOPTRÆNING PÅ SPECIALISERET NIVEAU

Patienter, der henvises til genoptræning på specialiseret niveau, som foregår på sygehus, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/ eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for et eller flere livsområder, herunder eventuelt alvorlige komplikationer i behandlingsforløbet af betydning for funktionsevnen og/eller genoptræningsindsatsen.

Patienterne har behov for genoptræningsindsatser, der primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med krav til tæt koordinering af genoptræning, udredning og ambulant sygehusbehandling.
Genoptræningsindsatserne varetages ligeledes på sygehus, hvis genoptræningen af hensyn til patientens sikkerhed forudsætter mulighed for bistand fra andet sundhedsfagligt personale, som kun findes i sygehusregi.

4: REHABILITERING PÅ SPECIALISERET NIVEAU

Patienter, der henvises til rehabilitering på specialiseret niveau, har typisk komplicerede, omfattende, sjældne og/eller alvorlige funktionsevnenedsættelser af væsentlig betydning for flere livsområder, herunder oftest omfattende mentale funktionsnedsættelser.

I genoptræningsplanen beskrives patienternes samlede funktionsevne samt patienternes behov for rehabiliteringsindsatser. Herunder kan der eventuelt gives anbefalinger til metode, omfang og karakter af den videre indsats, udarbejdet med inddragelse af relevante, faglige kompetencer.
Patienterne har behov for både genoptræningsindsatser og andre rehabiliteringsindsatser, som varetages af autoriserede sundhedspersoner og andre fagpersoner med specialiserede kompetencer inden for deres fagområde og med særlige krav til tilrettelæggelse af helhedsorienterede forløb, timing og organisering.”
AFSLUTTENDE KOMMENTARER

Hjerneskadeforeningens medlemsrådgivning får mange henvendelser om den genoptræning, der skal i gang efter udskrivelse fra sygehus. En skadet eller pårørende har ofte brug for en vejledning fra en uvildig. I kommunen er det ofte sådan, at den person, som skal vejlede, samtidig også har et myndighedsansvar, som indeholder et element af økonomi.

Bekendtgørelsens beskrivelse af niveauer kan være en hjælp på vejen videre. Som det fremgår af niveaubeskrivelserne, vil der kun være ganske få borgere med følger efter en hjerneskade, hvis genoptræning kan løses på basalt niveau. Det basale niveau er møntet på en genoptræning af enkle og afgrænsede funktionsevnenedsættelser, og hvor genoptræningsindsatsen primært varetages af autoriserede sundhedspersoner med generelle kompetencer. Det er afgrænsningen mellem avanceret genoptræning og specialiseret rehabilitering, der kan komme til at volde vanskeligheder.