Håndbog om whiplash

Let forståelig og meget anvendelig håndbog belyser whiplash (og hjernerystelse) fra skadestidspunkt til håndtering i hverdagen. Bogen er spækket med gode beskrivelser af hvad whiplash er, hvilke symptomer og følger der er – og hvad de betyder, hvad man kan forvente i behandlingssystemet, og hvordan man håndterer udfordringerne i forhold til sig selv, sine omgivelser og de fagprofessionelle.

Bogen giver desuden et historisk, økonomisk og samfundsmæssigt perspektiv på whiplash.

Bag om whiplashSMUGKIG I ‘BAG OM WHIPLASH’

Klik ind og læs et uddrag af bogen.

SÆT DIG UD OVER WHIPLASHSMERTERNE OG BLIV HERRE OVER DIN EGEN SITUATION

Whiplash kan være invaliderende for dem, det rammer. Men som patient handler det om at tage ansvar for sin egen situation og sit helbred og ikke ende i en offerrolle. Det er budskabet i den nye bog ‘Bag om whiplash’.

Som wiphlashramt kan det være svært at vide, hvor man skal søge hjælp, eller hvilke hensyn man kan kræve af sine omgivelser. ‘Bag om Whiplash’ uddeler ris og ros til patienter, sundhedssystemet og behandlerverdenen.

Bogen viser, hvordan man kan håndtere sine skader. Den whiplashramte bliver klædt på til at øge sin handlekraft, til at forbedre sin kommunikation med sundhedssystemet og pårørende, til at gå nye veje – og ikke mindst til at håndtere smerterne. I bogen interviewes også en række danske og udenlandske eksperter, hvis opfattelse af whiplashbehandlingen kan være kontroversiel ift. den gængse opfattelse i det danske sundhedsvæsen.

‘Bag om Whiplash’ går også bag om de mange misforståelser, myter og fordomme, der eksisterer om whiplash, giver konkret baggrundsviden om lidelsen og skiller skidt fra kanel.

Bogen henvender sig til whiplashramte og deres pårørende, men også sundhedspersonale som læger, fysioterapeuter, kiropraktorer og sagsbehandlere kan læse med og få ny viden samt indsigt i den whiplashramtes verden, der ofte præges af daglige smerter.

‘Bag om Whiplash’ er en håndbog for tilskadekomne, men også pårørende og fagfolk kan med fordel læse med. Den kommer hele vejen rundt om de vanskeligheder, man kan møde efter en whiplashulykke, og klæder den whiplashramte på til at håndtere skader og udfordringer.

Her er vejledning i, hvordan man forholder sig til behandling, øvelser, stress, hverdagen, smertedæmpende kost og meget mere.

Bogen indeholder desuden interview med en række danske og udenlandske whiplasheksperter, der giver der opfattelser af skaderne, og hvordan de bør håndteres – opfattelser, der adskiller sig fra de gængse. ‘Bag om whiplash’ går bag om myter og fordomme og tæt ind på virkeligheden for de tilskadekomne. Den whiplashramte får inspiration til mere handlekraft, hjælp til at forbedre sin kommunikation med lægen og familien – og til at gå nye veje.

Charlotte Lillegaard Petersen og Bodil Møller Christensen har begge selv skader efter whiplash. De har desuden indgående beskæftiget sig fagligt med emnet i mange år, blandt andet i form af informationsarbejde og patientrådgivning. Charlotte Lillegaard Petersen arbejder i dag tillige med behandling af whiplashpatienter i sit virke som naturopath ibm. De har her skrevet den bog, de selv har manglet.
Pris: 249,-
Antal sider: 239
ISBN: 9788771183122
Udgave, år: 1, 2014
Oplag, år: 1, 2014
Udgivelse: September 2014
Indbinding: Hæftet
Forlag: Frydenlund

Beskrivelse hos forlaget: http://www.frydenlund.dk/boeger/varebeskrivelse/3271

 

 

Fremragende og læseværdig information for patienter. Særdeles værdifuld for sundhedspersonale, dels til information af patienter, dels til egen information. Meget nyttig for sagsbehandlere.
Glen Gorm Rasmussen, speciallæge, Rygcenter Danmark
En godt skrevet bog – konkret og ligetil – om en kompliceret lidelse, som især de ramte – børn og voksne – kan have meget stor glæde af. Det er imponerende, hvor mange forhold i hverdagen med betydning for livskvaliteten hos mennesker, der rammes af Whiplash og hjernerystelse, som de to forfattere får behandlet i bogens 247 sider.
Steen Christiansen, cand.adm.pol., socialrådgiver, ungdomspædagog
Som whiplash-læser føler man sig forstået, hvilket er en sjælden oplevelse. Netop denne forståelse, og at forfatterne kommer langt omkring, adskiller bogen fra andre, jeg har læst om whiplash. […] Jeg har haft en overordentlig positiv oplevelse ved at læse bogen.
Henni Fyhn, whiplash-ramt skolelærer