Annica Granstrøm

Om Annica Granstrøm

Jeg blogger om at være mor til en senhjerneskadet ung mand. Efter tre år lever vi stadig i et følelseskaos, men jeg prøver at fokusere på det positive og glæder mig over små fremskridt.

Når man får et stik i hjertet

Det er nu 3,5 år siden Rasmus blev svært hjerneskadet, og vi har mange ting at være taknemmelige for i forhold til hvad vi blev stillet i udsigt efter den lange komafase (PTA).

Ændrede forhold har gjort at jeg og hans far har haft mere tid til Rasmus end tidligere, og det har vi udnyttet ved at lave flere korte ture/udflugter. […]

Magtesløs

Jeg er meget handlingsorienteret og praktisk menneske og de tidspunkter efter Rasmus ulykke jeg har haft det dårligst har altid været når jeg har følt mig magtesløs. Magtesløs fordi jeg enten ikke kunne gøre noget, fordi jeg ikke vidste hvad jeg kunne gøre eller fordi jeg blev sat udenfor indflydelse.

Vi har været ”aktive pårørende” i hele forløbet. Måske blandet os […]

Isolering og det svære møde med livet udenfor

Det første lange tid efter Rasmus ulykke var vi fuldt koncentrerede om Rasmus og på at få vores hverdag at fungere. Al ledig tid blev spenderet på Rasmus, og alt andet ud over arbejde blev forsømt.

Nogle gode venner og nærmeste familie var gode til selv at tage initiativ til at snakke med os, være sammen med os og besøge Rasmus. Den […]

Datoer som har brændt sig fast

Der er datoer som har brændt sig fast i min bevidsthed – f.eks. mine børns fødselsdage.

Nu har jeg to nye datoer som har overtaget alt andet. Den mest skræmmende er den 1/12 2009. En dato jeg ALDRIG vil glemme – en dato hvor vores liv ændredes drastisk. Rasmus’ ældste storesøster er født den 1/12, og min far har også fødselsdag […]

1 2