Når en kronisk sygdom ændrer sig

For ca 7 år siden fik jeg diabetes type 2. Min læge mener at min diabetes er opstået fordi jeg har slem astma og været i Prednisolon flere gange.

Jeg kom først på metformin-piller, men dem fik jeg det rigtig dårligt af, så dem droppede min læge, og jeg kom på Victoza som jeg skal stikke med en nål og sprøjte ind i låret. Det fungerede rigtig fint med den medicin, og i flere år var min diabetes fin, og mine blodsukkertal lå rigtig godt.

Så her for 2 år siden røg jeg ned med en lungebetændelse om sommeren hvor min ene lunge klappede sammen = ikke sjovt. Om vinteren fik jeg igen lungebetændelse og blev igen indlagt. Jeg har haft så mange lungebetændelser nu at jeg godt kan mærke når jeg har det igen… Problemet denne gang var at lægerne på hospitalet blev ved med at sige at det var min astma, og at jeg ikke havde lungebetændelse. Hmmmmmm –  jeg lå på en 2-sengs stue med en ældre dame der hostede rigtig meget. Det viste sig at hun havde stafylokokker i lungerne…

Lægerne satte mig i Prednisolon-kur og derefter tjekkede de for lungebetændelse. Der var der gået ca 3 dage!! Nå, men de kom så og sagde vi kan se du har lungebetændelse: “Øhhhh ja, det vidste jeg jo godt!”

Nu var jeg så på både Prednisolon og penicillin, og mit blodsukkertal røg i vejret. Det lå på mellem 18 og 25, så jeg kom også på insulin … Alt det blev jeg udskrevet med..

I de næste 4 måneder gik jeg 2 gange om ugen hos sygeplejersken i mit lægehus for at få styr på det blodsukker… og ca 1 gang hver anden uge på hospitalet hvor de fyldte mig med mere Prednisolon. Først 4 måneder efter fandt hospitalet ud af at jeg da vist havde stafylokokker i lungerne, og jeg er selv overbevist om at jeg blev smittet med det da jeg var indlagt. Jeg ko, på noget de kalder en hestekur, og det hjalp …

Men skaden var desværre sket. Min bugspytkirtel kunne ikke selv lave insulin mere, det vil sige den var blevet skadet … Og på papiret er jeg type 2, men i praksis er jeg type 1. Det er som en type 1 jeg lever mit liv nu, og jeg + min tossede hjerne har rigtig svært ved at hitte ud af det. Jeg skal huske rigtig mange ting hver gang jeg skal ud af døren – juices, druesukker og en lille madpakke. Problemet er at jeg ofte glemmer det. Druesukker har jeg altid i tasken, men det andet glemmer jeg + jeg er på fast insulin – 1 langtidsvirkende, 1 hurtigvirkende og Victoza. Den hurtigvirkende er ikke en jeg bruger ofte, da den er til hvis blodsukkeret bliver for højt. Victoza stikker jeg om morgenen, men den langtidsvirkende om aftenen har jeg svært ved at huske …

Jeg har nu flere gange oplevet at have så lavt blodsukker at jeg har måttet bede om hjælp til at få noget at spise så jeg kunne få det op igen.

Og jeg har rigtig svært ved at finde ud af hvad jeg kan spise, så mit blodsukker holder sig pænt.

Jeg har flere gange spurgt min læge om jeg kan komme på Steno. Lægen vil kun sende mig på diabeteskursus for type 2. Problemet er at det jo er beregnet på et højt blodsukker. Jeg ved at Steno har forløb for sådan nogle som mig, så jeg har bestemt mig til at lige det bliver jeg nødt til at kæmpe for, da jeg ikke kan holde ud at det er diabetesen der styrer mit liv. Nu jeg vil altså gerne have styr på det, så jeg kan leve et godt liv med den form min diabetes er nu. Min læge kalder mig en atypisk diabetiker.

At leve i frygt for at falde om med insulinchok er bare ikke det fedeste.

Da min mand og jeg var i Berlin på weekendtur, endte jeg op med et blodsukkertal lørdag aften på 2. Hvis John ikke havde fået druesukker og to kager i mig, var jeg faldet om …

Så jeg er træt af at den kroniske sygdom styrer mit liv …

Jeg skriver ikke dette blogindlæg for at få medynk, og det er heller ikke synd for mig. Jjeg havde bare brug for at komme ud med alt det der fylder i mit hoved. Jeg er sikker på at dette får jeg også styr på.

Tak for at du læste med!

Hilsen
Hanne (Heksemor)

PS: Ud over det forvirrende med lavt blodsukker nyder jeg sommeren. Jeg elsker sommer sol og varme.